REJSER TIL CHILE OG ARGENTINA
Med Kulturrejser Europa har du mulighed for at opleve Chile og Argentina på et af vores oplevelsesrige krydstogter med dansk rejseleder.
Argentina og Buenos Aires
Argentina er tangoens hjemland, og landet byder på stor kulturel og geografisk mangfoldighed. Argentina strækker sig fra tropisk jungle i nord til sneklædte bjergtinder i Patagonien i syd. Oplev den rå og uspolerede natur i Tierre del Fuego – Ildlandet - og lad dig imponere af de legendariske gauchos og deres kundskaber på hesteryg på Pampaen. Tangoens forførende rytmer skaber ægte argentinske stemning i ”Sydamerikas Paris" – den skønne, farverige hovedstad Buenos Aires.
Chile og Santiago
Chile er Sydamerikas længste land og er kendt for sine forskelligartede regioner over flere klimazoner og imponerende naturscenerier. Oplev kolonihistorien i hovedstaden Santiago og smag på de berømte chilenske vine, der dyrkes i regionen omkring byen.
På en krydstogtrejse kan du opleve den bjergtagende natur, når du sejler langs den uendelige skærgårdskyst med fjorde, halvøer og øer, inden du runder "Verdens ende" i syd ved det berygtede Kap Horn.