Oplev Amalfikysten, Toscana, Rom, Sicilien og Cinque Terre ...

... Umbrien, Verona og Apulien.

Italien er en mangfoldig nation, som blev samlet under kongeriet Italien i 1861, og blev inddelt i 20 regioner. Det varede indtil 1946, hvor Italien blev en republik som det kendes i dag. Hos Kulturrejser Europa har vi mange forskellige rejser til Italien, der gør det muligt for dig at besøge regionerne: Sicilien, Apulien, Toscana, Umbrien, Veneto, Lazio, Campania og Basilicata.

Og typerne af rejserne, som du kan tage på, er meget varierede. F.eks. tilbyder vi operarejser til både Verona og til den berømte Puccinifestival (Festival Puccini), der afholdes i Lucca i Toscana. Du har også mulighed for at være aktiv under ferien, hvis du vælger at tage på kulinarisk vandreferie i Amalfikystens bjergrige baghave.

Interesserer du dig for arkæologi, tilbyder vi en spændende arkæologisk temarejse til Pompeji, Herculanum og Vesuv inkl. et besøg på det berømte nationalmuseum i Napoli. Rundrejser i vidunderlige Toscana og syditalienske Apulien, der inkluderer besøg i byerne Bari, Monopoli, Materra og Lecce, er også at finde i vores program.

På Amalfikysten har vi holdt til i mange år, og her kan du vælge ophold - med eller uden udflugter, halvpension og fantastiske havudsigter. Netop til Amalfikysten har vi chartret vores eget fly, der flyver direkte fra København til Napoli - fra april til juni og igen i september og oktober. Det gør det nemt og bekvemt for dig at komme direkte til Amalfikysten, som ligger kun en times kørsel fra Napoli. På den måde slipper du for at skulle fra Rom som ligger tre timers kørsel væk.

Italien som rejsedestination

At rejse i de forskellige regioner i Italien giver alle forskellige italienske oplevelser. For hver region udgjorde, indtil 1861, sit eget lille ”rige” med egne skikke og traditioner, og mange af disse særpræg findes stadig i dag. Det gør Italien til en forskelligartet kulturel oplevelse og mangfoldigheden begrænser sig ikke kun til kunsten og kulturen - den er også at finde i den rige varierede natur og det berømte italienske køkken.

Italien har noget for enhver smag, og hos Kulturrejser Europa har vi gjort vores bedste for at tilbyde dig et varieret udvalg af forskellige typer rejser til Italien.