Jordan - et magisk kongerige

Oldtidsbyen Petra, Jordan
Pris fra:
10.395,-
Dage:9
Bestil rejse

Jordan - Ørkenlandet som fortryller

Tag med til det eksotiske kongerige Jordan og en spændende rundrejse, som bl.a. byder på kendte og mageløse højdepunkter. Ørkenlandet er overraskende smukt, magisk og utroligt gæstfrit. Rejsen er en dejlig kombination af summende, kontrastfyldte metropoler, antikke ruinkomplekser og bibelhistoriske landemærker samt middelalderborge og beduinlandsbyer i rødgyldne ørkenlandskaber. Der bliver også tid til herlig afslapning, når vi overnatter ved Det Døde Hav samt ved havnebyen Aqaba ved Det Røde Hav.

Derfor skal du rejse med os til Jordan:

  • Direkte fly fra København til Amman
  • Petra - Et af verdens 7 (nye) vidundere
  • Wadi Rums betagende ørkenlandskab og Det Døde Hav
  • Afslapning i solen ved Det Røde Hav
  • Jordanernes varme gæstfrihed
  • Dansktalende rejseleder

Oplev Mellemøstens kulturhistorie og Det Døde Hav

Jordan er en sand skattekiste af kulturhistorie og oplevelse. Udforsk en af verdens bedst bevarede romerbyer når du besøger Jerash, og tænk dig tilbage til korsriddernes mange togter på udflugterne til borgene i Kerak og Ajloun. Du kan gå i bibelske fodspor ved dåbstedet langs Jordanfloden og ved Mount Nebu, hvor Moses første gang så ud over det forjættede land . Oplev også den unikke oplevelse det er at flyde i Det Døde Hav. 

Ophold i Oldtidsbyen Petra og Wadi Rum ørkenen

Undervejs får du mulighed for at opleve et af rundrejsens absolutte højdepunkter – den berømte oldtidsby Petra. Petra blev stemt ind på listen over verdens syv nye vidundere – og når man står ved den imponerende sandstens by, er man ikke i tvivl om hvorfor. På en jeepsafari oplever du også den fascinerende Wadi Rum ørken – og her venter en spændende overnatning i en beduinlejr (stort telt med gulv, eget bad og toilet) under ørkenens fortryllende stjernehimmel.

Det kræves, at du er normalt gående for at få fuldt udbytte af rejsen. I Petra anbefales godt fodtøj, da vi går nogle kilometer.

Kort dagsprogram for rejsen til Jordan - et magisk kongerige på afgangene med Royal Jordanian:

Dag 1: Ankomst til Amman (let forplejning på fly og lille kold anretning på hotelværelset)
Dag 2: Ajloun, Jerash, Madaba, Nebo-bjerget, ankomst Det Døde Hav (M,A)
Dag 3: Det Døde Hav, Al Maghtas, Kerak, Petra(M,A)
Dag 4: Besøg i Petra, Wadi Rum ørkencamp med overnatning(M,A)
Dag 5: Wadi Rum jeepsafari, Aqaba(M,A)
Dag 6: Afslapning ved Det Røde Hav, ekstraudflugt: Sejlads med frokost(M,A)
Dag 7: Kørsel til Amman med byrundtur i Amman(M,A)
Dag 8: Hjemrejse (M)

M = Morgenmad, F = Frokost, A = Middag

Kort dagsprogram på afgangene med Norwegian:

Dag 1: Ankomst til Amman
Dag 2: Ajloun, Jerash,  Amman (M,A)
Dag 3: Madaba,Nebo-bjerget, Al Maghtas, ankomst Det Døde Hav (M,A)
Dag 4: Det Døde Hav, Kerak, ankomst Petra (M,A)
Dag 5: Besøg i Petra, Wadi Rum ørkencamp med overnatning (M,A)
Dag 6: Wadi Rum jeepsafari, Aqaba (M,A)
Dag 7: Afslapning i Aqaba ved Det Røde Hav, ekstraudflugt: Sejlads med frokost (M,A)
Dag 8: Kørsel til Amman og middag, hjemrejse (M,A)

M = Morgenmad, F = Frokost, A = Middag

Der tages forbehold for, at der kan blive ændret i rækkefølgen på de enkelte elementer i dagsprogrammet grundet lokale forhold.
Hoteller nævnt i programmet er vejledende, da ændringer inden for samme hotelkategori kan forekomme.

Dagsprogram

Dag 1: Ankomst til Amman: OBS Dagsprogram for afgange med Norwegian har let ændret dagsrækkefølge. Se separat dagsprogram.

Velkommen til Jordans trafikkerede og pulserende hovedstad Amman, hvor vi vil tilbringer rundrejsens første nat. Efter ankomsten til Queen Alia lufthavnen, og efterfølgende indrejseformaliteter, kører vi med bus til vores hotel i hjertet af byen. Her venter os lidt mad og en god nats søvn inden rundrejsen for alvor begynder. 

Jordans hovedstad er relativ ung og hovedsaglig fra det 20. århundrede. Dog har der været bosættelser på stedet siden stenalderen, hvilket byens mange antikke ruiner vidner om. Amman er landets politiske og økonomiske centrum og af en mellemøstlig hovedstad at være, betragtes byen som en af de mest liberale i den arabiske verden. Amman er blevet eftertragtet for multinationale selskaber og er i rivende økonomisk vækst.

Solnedgang over Amman og byens store amfiteater fra romertiden. Jordan
Billede: Solnedgang over Amman og byens store amfiteater fra romertiden.

Dag 2: Ajloun, Jerash, Madaba, Nebo, ankomst Det Døde Hav(M,A)

Dagen begynder med at iagtage Amman by og det hektiske liv fra vores bus, når vi begiver os mod den monumentale antikke ruinby Jerash, en af landets største attraktioner. Her findes utroligt velbevarede bygninger, navnligt fra den græske og romerske periode. Faktisk er det en af de bedst bevarede byer fra romertiden. Allerede længe før den romerske periode var Jerash en velstående og vigtig by for handel, og dens æra varede helt frem til persernes erobring i 614. 
Alexander den Store grundlagde den by, vi ser rester af i dag, og romerne havde den som en vigtig højborg i denne del af riget. Her oplever du det imponerende amfiteater, lange søjlegange, smukke tempelruiner og stenmosaikker. 


Den antikke ruinby Jerash i Jordan
Billede: Den antikke ruinby Jerash i Jordan.

Herefter venter et besøg ved middelalderborgen Ajloun, som troner højt på en klippetop over byen af samme navn. Borgen er et fint eksempel på islamisk militærarkitektur, oprindeligt opført oven på et tidligere kloster. Den har haft flere herskere og anvendelser gennem tiden, og med beliggenhed i 1.100 meters højde, med udsigt over hele Jordandalen, har man både kunnet holde korsriddere fra livet og kontrollere hovedfærdselsåren mellem Damaskus og Ægypten. Senere har borgen været anvendt som opbevaringssted for bl.a. ammunition. To store jordskælv ramte og ødelagde dele af borgen i henholdsvis 1837 og 1927, og i dag er den smukke Ajloun-borg stadig under restaurering.

Middelalderborgen i Ajloun, Jordan
Billede: Middelalderborgen i Ajloun, Jordan.

Om eftermiddagen ankommer vi til Madaba. Udover sine gamle kristne kirker (40% kristne indbyggere) er Madaba allermest kendt for et imponerende byzantinsk mosaikgulv, der findes i en græskortodoks kirke. I Madaba hersker en charmerende atmosfære, og det er hyggeligt at gå rundt i de små gader med boder og butikker. Vi fortsætter til det berømte bjerg Mount Nebo, som både er et vigtigt religiøst landemærke, men også har en dejlig udsigt ud over Jordandalen og Israel. Her skuede Moses for første gang ud over det forjættede land, som han dog ikke selv nåede at opleve. Moses døde efter sigende på bjerget og skulle også være begravet her.


Billede: Udsigt fra Nebo-Bjerget og fine gulvmosaikker i kirken på bjerget. Jordan.

Aftenen nydes på vores hotelresort ved bredden af Det Døde Hav. 

Dag 3: Det Døde Hav, Al Maghtas, Kerak-borgen og ankomst Petra(M,A)

Dagen indledes, for de som ikke er denne oplevelse foruden, med en flydetur i det salte mineralholdige vand. Det er en fantastisk og sjov oplevelse, og så skulle det være særdeles plejende og godt for huden. Herefter fortsætter rejsen sydover. Vi begynder med at besøge Al Maghtas ved bredden af Jordanfloden. Stedet betragtes som et vigtigt pilgrimssted, da det var her ved bredden Jesus, ifølge Biblen, blev døbt. Vores videre færd går sydover mod Petra. Vi stopper undervejs for at besøge korsfare-borgen Kerak, der ligger på en bakketop med stejle skrænter. Den er imponerende stor og velbevaret, og under korstogene kunne alle indbyggerne nede fra byen, være inde i selve borgen. Kerak holdt stand frem til 1188, hvor Saladin efter mange forsøg endelig indtog borgen og Kerak overgav sig til muslimerne. Sidst på eftermiddagen når vi til Wadi Musa og indlogeres på vores hotel i nærheden af Petrabjergene.

Dag 4: Petra og Wadi Rum-ørkenen (M,A)

I dag er viet til noget af en berømthed. Vi skal præsenteres for et af verdens syv (nye) vidundere, nemlig den sagnomspundne by, hugget ind i fortryllende smukke sandstensformationer. Oldtidsbyen Petra (der betyder sten), kan dateres tilbage til ca. år 300 f.Kr., og var i århundreder glemt og godt gemt, indtil Johann Burckhardt 1812 opdagede stedet ud fra myten om den forsvundne by. Petra var nabatæernes hovedstad og et vigtigt handelscenter for datidens karavaner.

Petrakomplekset skjuler sig i en lukket dal, og for at opleve de imponerende bygninger, templer og grave, der er hugget direkte ind i de rosa-orangefarvede klipper, skal man først igennem El Siq, en to km lang slugt, der i sig selv er en smuk oplevelse. Iført gode sko og bevæbnet med kamera og vand, går vi i Johanns Burckardts - og andre turisters fodspor, og vi belønnes rigeligt når Petras skønhed åbenbarer sig for enden af El Siq

Når dagen går på hæld, er vi godt fyldt op af indtryk og kilometer i benene efter en uforglemmelig oplevelse. Nu mangler vi blot at fylde maverne, så vi fortsætter til den helt spektakulære Wadi Rum ørken, hvor en dejlig middag venter. Som var vi ægte beduiner, overnatter vi i en ørkenlejr i beduintelte (med eget bad og toilet), og når mørket falder på, vil himlen belønne os med sin stjernehimmel. 

Det sagnomspundne Petra, Jordan
Billede: Det sagnomspundne Petra, Jordan.

Dag 5: Jeepsafari i Wadi Rum og Aqaba (M,A)

På en to-timers ørkensafari i åben jeep oplever du en god del af smukke Wadi Rum, og den ambitiøse fotograf skal nok få masser af præmiemotiver i kassen. I dette naturbeskyttede ørkenområde mødes vi af ufattelig skønhed og et fascinerende landskab med fantastiske farveskift i takt med solens gang dagen igennem. Wadi Rum har været kulisse for en hel del filmproduktioner, mest kendte er bl.a. Lawrence of Arabia (1962), Indiana Jones (1989), Mission to Mars (2000) og The Martian (2015). I oktober 2018 afsluttedes den seneste filmproduktion, Aladin, med Will Smith på rollelisten.

Vi forlader ørkenen og kører til havne- og badebyen Aqaba, ved Det Røde Hav, hvor ørkenstøvet kan vaskes bort. Der gøres holdt i selve Aqaba by, hvor du har en stund på egen hånd, inden vi tjekker ind på resortet syd for byen.

Den spektakulære Wadi Rum ørken, Jordan
Billede: Den spektakulære Wadi Rum ørken, Jordan.

Dag 6: Fridag ved Rødehavet, mulighed for sejlads med frokost (M,A)

Det Røde Hav er eftertragtet blandt sportsdykkere grundet dets klare vand og gode sigtbarhed. Havet er tropisk med stabil temperatur på 20-24 grader og fyldt med farvestrålende fisk og koralrev. 
Dagen er din, og du kan bruge den som du helst vil. Du kan vælge at tilkøbe en ekstra udflugt, som er en hyggelig sejltur (3-4 timer) med en dejlig frokost tilberedt på båden, eller du kan slappe af på resortet, ligge på stranden, bade og snorkle eller tage ind til basaren i Aqaba by og indsnuse den lokale stemning. I Aqaba er der masser af butikker, restauranter og caféer, og her har du mulighed for at følge med i den lokale jordaners hverdag. Vores rejseleder er behjælpelig og kan give ideer til, hvad du kan foretage dig. 

Havne- og badebyen Aqaba med Sharif Hussein bin Ali-moskéen, Jordan
Billede: Havne- og badebyen Aqaba med Sharif Hussein bin Ali-moskéen, Jordan

Dag 7: Kørsel til Amman og Amman sightseeing (M,A)

Måske vil du sove lidt i dag? Muligheden er der for en lur, da vi har en længere køretur foran os til Amman. Med ørkenlivet bag os møder vi atter Amman, en kontrastfyldt, spændende og livlig millionby bestående af typiske mellemøstlige kvarterer, side om side med vestlige moderne bydele. Vi tilbringer lidt tid i de travle gader i centrum, som dufter af falaffel, krydderier og parfume. Her er et hektisk leben mellem de små moskeer, traditionelle kaffehuse og souq'er(markeder). Vi kører gennem nogle af de mere moderne kvarterer, hvor man finder fine caféer, trendy barer, moderne shoppingcentre og kunstgallerier mellem attraktive lejlighedskomplekser. Afhængig af trafikken får vi måske glimt af det store amfiteater fra romertiden (dengang hed byen Philadelphia) samt byens gamle citadel.

Dag 8: Hjemrejse

Dagsprogram på afgange med Norwegian

Dag 1: Ankomst til Amman.

Velkommen til Jordans trafikkerede og pulserende hovedstad Amman, hvor vi vil tilbringer rundrejsens første nat. Efter ankomsten til Queen Alia lufthavnen, og efterfølgende indrejseformaliteter, kører vi med bus til vores hotel i hjertet af byen. Her venter os lidt mad og en god nats søvn inden rundrejsen for alvor begynder. 

Jordans hovedstad er relativ ung og hovedsaglig fra det 20. århundrede. Dog har der været bosættelser på stedet siden stenalderen, hvilket byens mange antikke ruiner vidner om. Amman er landets politiske og økonomiske centrum og af en mellemøstlig hovedstad at være, betragtes byen som en af de mest liberale i den arabiske verden. Amman er blevet eftertragtet for multinationale selskaber og er i rivende økonomisk vækst.

Solnedgang over Amman og byens store amfiteater fra romertiden. Jordan
Billede: Solnedgang over Amman og byens store amfiteater fra romertiden.

Dag 2: Ajloun, Jerash, Amman(M,A)

Dagen begynder med at iagtage Amman by og det hektiske liv fra vores bus, når vi begiver os mod den monumentale antikke ruinby Jerash, en af landets største attraktioner. Her findes utroligt velbevarede bygninger, navnligt fra den græske og romerske periode. Faktisk er det en af de bedst bevarede byer fra romertiden. Allerede længe før den romerske periode var Jerash en velstående og vigtig by for handel, og dens æra varede helt frem til persernes erobring i 614. Alexander den Store grundlagde den by, vi ser rester af i dag, og romerne havde den som en vigtig højborg i denne del af riget. Her oplever du det imponerende amfiteater, lange søjlegange, smukke tempelruiner og stenmosaikker.


Billede: Den antikke ruinby Jerash i Jordan.

Herefter venter et besøg ved middelalderborgen Ajloun, som troner højt på en klippetop over byen af samme navn. Borgen er et fint eksempel på islamisk militærarkitektur, oprindeligt opført oven på et tidligere kloster. Den har haft flere herskere og anvendelser gennem tiden, og med beliggenhed i 1.100 meters højde, med udsigt over hele Jordandalen, har man både kunnet holde korsriddere fra livet og kontrollere hovedfærdselsåren mellem Damaskus og Ægypten. Senere har borgen været anvendt som opbevaringssted for bl.a. ammunition. To store jordskælv ramte og ødelagde dele af borgen i henholdsvis 1837 og 1927, og i dag er den smukke Ajloun-borg stadig under restaurering.


Billede: Middelalderborgen i Ajloun, Jordan.

Om eftermiddagen er vi tilbage i Amman.

Dag 3: Madaba, Mount Nebo og Det Døde Hav(M,A)

Vi forlader storbyen og kører mod Det Døde Hav. Undervejs besøger vi den gamle by Madaba. Udover sine gamle kristne kirker (40% kristne indbyggere) er Madaba allermest kendt for et imponerende byzantinsk mosaikgulv, der findes i en græskortodoks kirke. I Madaba hersker en charmerende atmosfære, og det er hyggeligt at gå rundt i de små gader med boder og butikker. Vi fortsætter til det berømte bjerg Mount Nebo, som både er et vigtigt religiøst landemærke, men også har en dejlig udsigt ud over Jordandalen og Israel. Her skuede Moses for første gang ud over det forjættede land, som han dog ikke selv nåede at opleve. Moses døde efter sigende på bjerget og skulle også være begravet her.


Billede: Udsigt fra Nebo-Bjerget og fine gulvmosaikker i kirken på bjerget. Jordan.

Aftenen nydes på vores hotelresort ved bredden af Det Døde Hav.

Dag 4: Al Maghtas, Kerak-borgen og ankomst Petra (M,A)

Dagen indledes, for de som ikke er denne oplevelse foruden, med en flydetur i det salte mineralholdige vand. Det er en fantastisk og sjov oplevelse, og så skulle det være særdeles plejende og godt for huden. Herefter fortsætter rejsen sydover. Vi begynder med at besøge Al Maghtas ved bredden af Jordanfloden. Stedet betragtes som et vigtigt pilgrimssted, da det var her ved bredden Jesus, ifølge Biblen, blev døbt.

Vores videre færd går sydover mod Petra. Vi stopper undervejs for at besøge korsfare-borgen Kerak, der ligger på en bakketop med stejle skrænter. Den er imponerende stor og velbevaret, og under korstogene kunne alle indbyggerne nede fra byen, være inde i selve borgen. Kerak holdt stand frem til 1188, hvor Saladin efter mange forsøg endelig indtog borgen og Kerak overgav sig til muslimerne. Sidst på eftermiddagen når vi til Wadi Musa og indlogeres på vores hotel i nærheden af Petrabjergene.

Dag 5: Petra og Wadi Rum-ørkenen (M,A)

I dag er viet til noget af en berømthed. Vi skal præsenteres for et af verdens syv (nye) vidundere, nemlig den sagnomspundne by, hugget ind i fortryllende smukke sandstensformationer. Oldtidsbyen Petra (der betyder sten), kan dateres tilbage til ca. år 300 f.Kr., og var i århundreder glemt og godt gemt, indtil Johann Burckhardt 1812 opdagede stedet ud fra myten om den forsvundne by. Petra var nabatæernes hovedstad og et vigtigt handelscenter for datidens karavaner.

Petrakomplekset skjuler sig i en lukket dal, og for at opleve de imponerende bygninger, templer og grave, der er hugget direkte ind i de rosa-orangefarvede klipper, skal man først igennem El Siq, en to km lang slugt, der i sig selv er en smuk oplevelse. Iført gode sko og bevæbnet med kamera og vand, går vi i Johanns Burckardts - og andre turisters fodspor, og vi belønnes rigeligt når Petras skønhed åbenbarer sig for enden af El Siq.


Billede: Det sagnomspundne Petra, Jordan.

Når dagen går på hæld, er vi godt fyldt op af indtryk og kilometer i benene efter en uforglemmelig oplevelse. Nu mangler vi blot at fylde maverne, så vi fortsætter til den helt spektakulære Wadi Rum ørken, hvor en dejlig middag venter. Som var vi ægte beduiner, overnatter vi i en ørkenlejr i beduintelte (med eget bad og toilet), og når mørket falder på, vil himlen belønne os med sin stjernehimmel.

Dag 6: Jeepsafari i Wadi Rum og Aqaba (M,A)

På en to-timers ørkensafari i åben jeep oplever du en god del af smukke Wadi Rum, og den ambitiøse fotograf skal nok få masser af præmiemotiver i kassen. I dette naturbeskyttede ørkenområde mødes vi af ufattelig skønhed og et fascinerende landskab med fantastiske farveskift i takt med solens gang dagen igennem. Wadi Rum har været kulisse for en hel del filmproduktioner, mest kendte er bl.a. Lawrence of Arabia (1962), Indiana Jones (1989), Mission to Mars (2000) og The Martian (2015). I oktober 2018 afsluttedes den seneste filmproduktion, Aladin, med Will Smith på rollelisten.


Billede: Den spektakulære Wadi Rum ørken, Jordan.

Vi forlader ørkenen og kører til havne- og badebyen Aqaba, ved Det Røde Hav, hvor ørkenstøvet kan vaskes bort.

Dag 7: Fridag ved Rødehavet, mulighed for sejlads med frokost (M,A)

Det Røde Hav er eftertragtet blandt sportsdykkere grundet dets klare vand og gode sigtbarhed. Havet er tropisk med stabil temperatur på 20-24 grader og fyldt med farvestrålende fisk og koralrev. 
Dagen er din, og du kan bruge den som du helst vil. Du kan vælge at tilkøbe en ekstra udflugt, som er en hyggelig sejltur (3-4 timer) med en dejlig frokost tilberedt på båden, eller du kan slappe af på på hotellet. Måske vil du til stranden eller opleve basaren i Aqaba by og indsnuse den lokale stemning. I Aqaba i øvrigt er der masser af butikker, restauranter og caféer, og her har du mulighed for at følge med i den lokale jordaners hverdag. Vores rejseleder er behjælpelig og kan give ideer til, hvad du kan foretage dig.


Billede: Havne- og badebyen Aqaba med Sharif Hussein bin Ali-moskéen, Jordan.

Dag 8: Kørsel til Amman, sightseeing og hjemrejse (M,A)

I dag har vi en længere køretur foran os til Amman med flere stops naturligvis. Med ørkenlivet bag os møder vi atter Amman, en kontrastfyldt, spændende og livlig millionby bestående af typiske mellemøstlige kvarterer, side om side med vestlige moderne bydele. Vi har bestilt en dejlig aftensmad og en rundtur i Amman, før vi skal i lufthavnen og tilbage til Danmark.

Vejret

Hold dig ajour med vejret på din rejse

Se den aktuelle vejrudsigt i Amman på dmi.dk her

Vejret i Amman, Jordan

Eilat er tæt ved Aqaba, hvor vi opholder på slutningen af rejsen.

Se den aktuelle vejrudsigt i Eilat på dmi.dk her

Vejret ved Eilat, Israel

Kort

Kort over rejsen - Jordan et magisk kongerige

Praktiske oplysninger

I dette afsnit finder du facts og praktisk information for rejsen til Jordan:

Indbyggertal: Omtrent 5,5 mio.

Hovedstad: Amman.

Areal: 92.300 km2

Sprog: Arabisk. Der tales også engelsk.

Religion: Islam er statsreligion, der bor ca. 6 % kristne og 2% er drusere.  Mange kristne irakere har bosat sig i Jordan, og de kristne udgør ofte omkring 20 % af medlemmene af parlamentet.

Nyere Historie: Landets historie begynder ca. 2000 år før Kr. da semitiske stammer bosatte sig i Kanaans Land, området omkring Jordanfloden. Området blev herefter invaderet af mange forskellige folkegrupper så som egyptere, israelere, assyrere, babyloniere, persere, grækere, romere, arabere, korsriddere, mamelukker, osmannerne samt briter. I 1916 delte England og Frankrig området imellem sig. Delen som i dag er Jordan blev et kongedømme under den hashemitiske prins Abdullah. Fra 1. december 1948 har landet officielle navn været Det Hashemitiske Kongedømme Jordan. I 1994 indgik Jordan fredsaftale med Israel og landet er helt fredeligt at rejse i.

Tidsforskel: En time foran DK

Takt og tone: Befolkningen i Jordan er venlig, tolerant og meget gæstfrit og inviteres man på en kop kaffe siger man ja tak (det er et tegn på venskab og ikke fordi du skal give noget til gengæld). Ryst kaffekoppen når du er færdig som signal til, at du ikke ønsker mere… ellers fyldes der op igen. Forsøg også at modtage, når der tilbydes mad selvom du er mæt – det er en gestus af venskab og gæstfrihed. Vær ikke nervøs, hvis jordaneren læner sig mod dig når I taler. Jordanere taler normalt tæt på hinanden. 

Alkohol og rygning: Alkohol og rygning kan nydes på hotellerne, barer og restauranter m.m. uden problemer. Det er dog ikke velanset at gå og drikke alkohol i offentligt rum. OBS: Under Ramadanen er det venligt at udvise respekt for de fastende ved ikke at drikke, spise og ryge på gaden.  

Pas og visum: Der kræves ikke visum for skandinaviske statsborgere før rejsen. Man får det automatisk ved indrejsen. Passet skal være gyldigt 6 måneder ud over opholdet. Det er gæsters eget ansvar at give rejsebureauet korrekte pasoplysninger ved booking af rejsen.  

Vaccine: Ingen er krævet. Spørgsmål bedes rettes til egen læge eller Seruminstitut.  

Valuta: Jordansk Dinar. Kan hæves i automater i lufthavnen, inde i byerne, på eller ved de fleste hoteller. US Dollars kan bruges, men det er ikke en fordel at veksle om. Du kan betale med betalingskort de fleste større steder samt på hoteller. Dog anbefales det at have kontanter, når vi er på tur og besøger mindre spisesteder/boder. De handlende er generelt gladest for at modtage kontanter. Letteste omregningsmodel: 1 JD svarer til knapt 10 DKK.

Prisniveau: Det er ikke dyrt at spise og drikke i Jordan. En hovedret på en restaurant kan købes for ca. 100 kr., en sodavand koster ca. 4 kr., en øl ca. 5 kr., en burger ca. 5 kr. Vin koster fra 200 kr. og der procuceres i øvrigt udmærket jordansk vin ellers er det import. Taxi er billigt. Startpris ligger typisk på 4 kr. herudover 50 kr. i timen.   

Drikkepenge: På rejser møder du andre kulturer, skikke og livsmønstre. En "varm kartoffel" for mange danskere er emnet drikkepenge. Vi er i vores del af verden, navnlig i Danmark vant til blot at give drikkepenge på restauranten, når vi føler vi er blevet behandlet særdeles godt og maden har været ud over det sædvanlige. Alle andre serviceorganer i vort land er aflønnet ud fra stadfæstede regler, og vi er derfor ikke vant til at forholde os til et drikkepengesystem. I mange lande er drikkepengesystemet dog organiseret og en integreret del af samfundsøkonomien og bør respekteres, hvad enten vi synes om det eller ej. Det er kutyme i mange lande verden over at der efterlades drikkepenge til dragere, lokalguider, chauffører m.v. samt på cafeer og restauranter. Lønnen i servicebranchen i disse lande er oftest afstemt efter forventningen om drikkepenge.

Drikkepenge kan, selvom det ville være mest praktisk, ikke inkluderes i rejsens pris, da det regnes for et individuelt anliggende - i Jordan er det som i det øvrige Mellemøsten en velkommen gestus. Navnlig i turistsektoren. Det er kutyme at give en lille skilling til tjeneren og den hotelansatte, fx 1 JD, også selvom det er et inkluderet måltid og også selvom restauranten i nogle tilfælde pålægger regningen 10 % serviceafgift. Gennemsnitlig månedsløn i Jordan er 4.000 kr. Hotelpersonale er ofte underbetalte gæstearbejdere. Lokale guider og chauffører er meget lavtlønnede og afhængige af drikkepenge fra turisterne.  Det er god stil og kutyme at lægge, hvad der svarer til 50 kr. pr. dag pr. person i alt (25 til hhv. chauffør og lokalguide). På vores ture tilbyder vores danske rejseleder at samle ind i en kuvert - her kan man så lægge det man har lyst til. 

Elektricitet og stikkontakter: Samme stik som Danmark/EU: 220 V.

Telefoni og internet: Det anbefales kun at anvende data, hvor der er gratis Wi-Fi. Telefoni til/fra DK er dyrt. Enkelte steder undervejs kan du opleve at være uden dækning. En sms koster ca. 4 kr. og en opringning i omegnen af 15 kr. pr. min. - kan dog variere.

Klima: Det er behageligt varmt og solrigt når vi besøger landet - medbring gerne solbriller og evt. solhat. I Amman kan det om foråret være køligt om natten, men om dagen kan vi gå i skjorteærmer. Om foråret kan det ligeledes være koldt i Wadi Rum når solen er gået ned samt i morgentimerne. 

Påklædning: Efter vejret – ”lag på lag” løst tøj af bomuld er mest behageligt. Typisk kan det være koldt om natten og modsat varmt om dagen. I turistområder som Petra, Dødehavet, Aqaba og Amman er man mere afslappet omkring påklædning dog bør man holde sig fra stramme bukser som leggings/træningsbukser, stropbluser (tank tops), gennemsigtigt tøj, kjoler bør gå til under knæ og begge køn bør afstå fra at gå i shorts. Alt dette ud af respekt for de lokale og for at undgå ”blikke” og negativ opmærksomhed. Besøger du en kirke, kloster, moske eller andre hellige steder, udvises også her den fornødne respekt omkring påklædning. 

Drikkevand: Vandhanevand er ikke giftigt, men for den sarte mave anbefales det at købe drikkevandet.

Fysisk formåen: Du skal være almindeligt godt gående, vi vandrer lidt ved de forskellige seværdigheder. Dagen hvor vi går længst er ved besøget i Petra - her går vi mindst 4 km.

Kom rundt: Det er billigt at køre i taxi for de som skulle ønske dette i den tid vi opholder os i hhv. Amman, Petra og Aqaba.

Ved ankomst: Du forvente lidt ventetid i paskontrollen og gennemgangen i forhold til gruppevisum.

Indkøb: Det typiske røde og hvide hovedtørklæde som også er praktisk mod sol og sand. Produkter med mineraler fra Det Døde Hav, lokale krydderier fx sumac samt de store delicate medjooldadler som kun vokser i Jordandalen. Af finere varer kan man kigge efter lokalt producerede tæpper, keramik og dekorerede glasvarer (Hebron-glas).  

Forsikring: Her skal du tegne Udvidet Europa eller Verdensforsikring. Kontakt os for vejledning eller det forsikringsselskab du benytter til rejseforsikring. Det er påkrævet at du har en forsikring som dækker sygdom og hjemtransport.

Afgange og priser

AfrejseAfrejsestedRejseFra pris
22/3 - 29/3Se flytider KøbenhavnJordan - Et Magisk Kongerige10.495,-Udsolgt
4/4 - 11/4Se flytider KøbenhavnJordan - Et magisk Kongerige - Ekstra afgang
Norwegian - OBS påskeferie, 2 pladser tilbage
11.595,-Få pladser tilbage
11/4 - 18/4Se flytider KøbenhavnJordan - Et magisk Kongerige - Ekstra afgang
Fly med Norwegian
10.395,-FORESPØRG
19/4 - 26/4Se flytider KøbenhavnJordan - Et Magisk Kongerige10.295,-Udsolgt
26/4 - 3/5Se flytider KøbenhavnJordan - Et Magisk Kongerige9.995,-Udsolgt
4/10 - 11/10Se flytider KøbenhavnJordan - Et Magisk Kongerige10.395,-Bestil
11/10 - 18/10Se flytider KøbenhavnJordan - Et Magisk Kongerige11.995,-Bestil

Rejsens pris inkluderer:

  • Direkte fly København - Amman t/r
  • To nætter på hotel i Amman
  • En nat på hotel ved Det Døde Hav
  • En nat på hotel ved Petra
  • En nat i beduinlejr i Wadi Rum ørkenen (stort telt med gulv og eget bad og toilet).
  • To nætter på hotel i Aqaba
  • Halvpension (morgen -og aftensmad på hotellerne, buffet)
  • Udflugter, transport og entréer ifølge program
  • Dansktalende rejseleder
  • Visum (gælder skandinaviske statsborgere, andre skal selv kontakte det jordanske konsulat)
  • Dit pas skal være gyldigt i mindst 6 måneder fra hjemrejsedatoen. Du bedes ringe eller sende/scanne og sende pasoplysninger til os senest en måned før afrejsen, se mere under praktiske oplysninger.  

Rejsens pris inkluderer ikke:

  • Enkeltværelsestillæg, kr. 1.895
  • Entréer der ikke er nævnt i dagsprogrammet
  • Cruise på Det Røde Hav ca. 3 timer inkl. frokost samt med mulighed for at svømme/snorkle 375,- (Tilmeldes hjemmefra)
  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Drikkepenge til chauffører og jordanske lokalguider, beregn i alt ca. kr. 200-250 pr. person - se praktiske oplysninger.
  • Administrationsgebyr, kr. 95 pr. person

Hotel