Kontakt os
88 33 62 46
 
Nyhder, inspiration og gode tilbud på rejser til Italien

Få tilsendt tilbud og nyheder om rejser til Italien med Kulturrejser Europa.

I nyhedsbrevet som sendes ca. 8 gange om året kan du også finde inspiration til din næste ferie i spændende artikler om Italien med emner som mad, vin, kultur, historie, natur og meget mere.

Vi trækker løbende lod om rejser til Italien og rejsegavekort blandt alle modtagere af vores nyhedsbrev.

Tilmeld dig nyhedsbrevet her

 

Rejser til Amalfikysten


En Rejse til Amalfikysten er noget som står på manges ønskeseddel. Her i det sanseskærpende Syditalien, i regionen Campanien, godt en times kørsel syd for Napoli ligger Amalfikysten – La Costiera Amalfitana.

Rejser du til Amalfikysten vil du sikkert ligesom mange andre betegne denne kyststrækning som værende blandt Europas allersmukkeste og den er da også at finde på UNESCOs verdenarvsliste.
 

Rejs til Amalfikysten med Kulturrejser Europa
 

Rejser til Amalfikysten

Amalfikysten har i århundreder været en populær feriedestination, både på grund af den unikke skønhed, det milde og behagelige klima og den afslappede atmosfære der hersker i de små bjerg- og kystbyer, der ligger som spredte perler i det bjergrige, men frodige landskab. Vinteren er forholdsvis mild sammenlignet med vores breddegrader. December/januar er de koldeste måneder med mellem 7 – 14 grader og med juli/august som de varmeste med temperaturer ofte over de 30 grader.
 

Rejser til Amalfikysten 2012

Når vi skal sætte ord på, hvorfor Amalfikysten er så tiltrækkende, er det ord som velvære, smuk natur, god mad og berigende kulturoplevelser der dukker op i vores bevidsthed. Så snart du sætter dine ben i denne vidunderlige del af Italien, vil du kunne mærke områdets betagende tiltrækningskraft, som igennem århundreder har lokket rejsende til den smukke kystlinje. Derfor har vi hos Kulturrejser Europa også et omfattende program af rejser til Amalfikysten. Nedenfor finder du det fulde program for 2012 og under de enkelte rejser, kan du læse de udførlige dagprogrammer og finde netop den rejse, som passer bedst til dig.
 

Rejser til AmalfiAmalfikysten rejser
 

Andre rejser til Amalfikysten:

Hos Kulturrejser Europa betragter vi os selv som specialister i at arrangere rejser til amalfikysten med dansk rejseleder. Derfor tilbyder vi også et omfattende program af rejser med forskellige temaer. nedenfor finder du et stort udpluk af aktuelle rejser. 
 

Rejser til AmalfikystenRejser til Amalfikysten

Apulien og Amalfi, på eventyr i Syditalien

Akvarelkursus i Ravello på den billedskønne Amalfikyst

Rom og Sorrento

Sommer i Ravello

Sommer i Maiori

 

Læs mere om rejser til Amalfikysten i denne artikel eller i de udførlige dagsprogrammer, som du finder under den enkelte rejse.
 

Rejser til amalfikysten med dansk rejseleder
 

Rejsen rundt på Amalfikysten

Kystvejen mellem have og bjerge snor sig igennem små hyggelige fiskerlejer og badebyer med farverige huse plantet op langs bjergenes stejle sider. Kurverne er mange og vejen smal, men udsigten ualmindelig fantastisk og sporadiske holdepladser langs vejen gør det muligt at gøre stop undervejs og nyde udsigten.

Kommende fra kyststrækningens ene yderpunkt – den keramikproducerende by Vietri sul Mare – kommer man igennem det lille hyggelige fiskerleje Cetara - en sand labyrint af trapper, stier og stræder. Byen huser et par gode fiskerestauranter og et lillebitte fiskerleje med kulørte joller og en lille, men velforsynet strandbar. 

Fortsætter man vestover mod Amalfikystens andet yderpunkt Positano, kommer man fra Cetara også igennem byerne Maiori og Minori. Begge har strand, hvoraf Maiori huser kystens længste. Begge byer har flere restauranter og byder på shoppingmuligheder – lidt i Minori og flest i den større by Maiori. I Minori ligger et af Paven velsignet kagehus ”de Riso”, hvor de lokale valfarter til, hvis kagerne skal være ekstra gode. Ikke mange minutters kørsel fra Minori ligger byen som kysten har taget sit navn efter – nemlig Amalfi.
 

Rejser til Amalfi
Foto: Almalfikysten ved Minori.
 

Amalfi, byen der har lagt navn til hele kysten

Amalfi var tilbage i 839 – 1200 den vigtigste by områdets maritime republik og havde status som en vigtig handelsby. Byens katedral er smuk og imponerende og byens lange hovedstrøg løber fra den travle havneplads helt op til bjergene bagerst i byen og leder den besøgende forbi et par små hyggelige pladser og diverse souvenirbutikker. Også i Amalfi er der en mindre strand og samtidig er der herfra at man kan sejle til Capri og tage en af busserne op til den smukke bjergby Ravello og dens mindre nabo Scala.
 

Ravello, byen med de smukkeste udsigter

Ravello, er et navn der er kendt blandt fotografer i hele verden, og det er da også fra Ravello langt de fleste panorama fotos over Amalfikysten man se i rejsekataloger er taget! Ravello er et kapitel for sig. Heroppefra har man især fra byens to parker Villa Rufolo og Villa Cimbrone en fabelagtig udsigt over kysten og over landet der ligger ca. 400 meter herunder. På torvet i Ravello kan man sidde på en af de hyggelige torvecaféer og følge med i beboernes daglige liv eller spænde vandreskoene på og begive sig af sted, ud i området fx i den nærliggende Dragedal eller ned til en af kystbyerne via trapper og stisystemer. Amalfikysten er nemlig et område der også byder på et væld af vandremuligheder for både begynder som øvede vandrere. 
 

Rejser til Amalfikysten

Foto: Udsigt fra Ravello
 

Inden man forlader Amalfi bør man også aflægge dens lillesøster – miniput-byen Atrani et besøg. Dette er en af Italiens allermindste kommuner og byer er da heller ikke særlig stor. Det der gør den speciel er, at den ikke syntes nær så turistet som Amalfi og at man her finder en mere tilbagelænet og måske også autentisk atmosfære. Der er også en lille tilhørende strand og et par restauranter beliggende lige ud til vandet.

Fortsættes turen fra Amalfi mod kyststrækningens vestligste punkt kommer man igennem et par hyggelige småflækker kaldet Conca dei Marini og Praiano – desværre af mange et par overset oplevelser – og slutteligt når man til Amalfikystens andet yderpunkt, den fotogene og måske smukkeste by af dem alle; Positano. Byen ligger ud til kysten med egen lille strand og kun med bjergene som naboer. Positano er udover sin unikke skønhed også kendt for sin særprægede tøjmode ”moda positano”, der sælges i de mange småbutikker rundt omkring i byen.
 

En rejse til Amalfikysten byder også på god mad og vin

Rejser man til Amalfikysten, tager man samtidig en rejse ind i smagene verden. Fisk og skaldyr fylder meget på menuen, gerne akkompagneret med en af området forfriskende hvidvine fx en frugtig falanghina. Samtidig bør man ikke snyde sig selv for at smage den frisklavede bøffelmælksmozzarella eller dejlige napolitanske kager kaldet ”babà”. Enhver god middag på Amalfikysten bør afsluttes med et lille glas kold ”limoncello” – områdets berømte citronlikør – der selv på en kold vinterdag kan bringe følelsen af sol og varme frem i en. De citroner man dyrker på Amalfikysten er meget større end dem vi normalt kender og de sælges ofte langs kyststrækningen, hvor de i hobetal ligger i kurve og livligt lyser op og deler ud af deres karakteristiske citrusduft – måske i virkeligheden den perfekte souvenir at tage med sig hjem fra disse vidunderlige kanter.

Amalfikysten ligger i regionen Campanien, og langt de fleste der besøger Amalfikysten ankommer med fly til Napoli der ligger ca. en times kørsel fra Amalfi. Hos Kulturrejser Europa, finder du mange forskellige rejser til Amalfikysten med dansk rejseleder. Blandt de mest populærer rejser er Vidunderlige Amalfi og Amalfikystens herligheder.

Se kort over Amalfi-kysten på Google map

Se en oversigt med alle rejser til Italien.
 

Amalfi kystenAmalfi Italien
 

Tags: Amalfikysten, Amalfi, rejser til Amalfikysten, Amalfi kysten, rejser til Amalfi

 
Søg på hele Kulturrejser-Europa.


 
 
Din huskeliste

 
 
Bestil rejse

 
 

Nyhedsbrev

Tilmeld vores nyhedsbrev og modtag gode tilbud på rejser.

Kataloger


Bestil vores kataloger og få dem tilsendt gratis med posten.

Praktisk info.

Se også

 
Kulturrejser-Europa
Studiestræde 19 2. sal
DK-1455 København K
Telefon: 88 33 62 46
info@kulturrejser-europa.dk
Rejsegarantifonden: 1920