På Douroflodens grønne vand
Længes du efter Portugal? Det kan vi godt forstå! Den 13.-20. maj indstillede Nadia fra kontoret rejsekompasset efter en af vores danske grupper, og tog på et indholdsrigt og fantastisk flodkrydstogt langs Dourofloden i det nordlige Portugal. Læn dig tilbage, og nyd hendes rejseberetning – og læs mere om rejsen her.
Det er med stor forventning, jeg gør mig klar til min rejse til Dourodalen i det nordlige Portugal, hvor jeg har fået en fantastisk mulighed for at deltage i vores flodkrydstogt på den næsten 900 km lange Douroflod. Floden udspringer i Spanien og løber tværs gennem Portugal, før den udmunder i Atlanterhavet, lige ved Nordportugals største perle, Porto. I løbet af otte indholdsrige dage får jeg chancen for at opleve nogle af de mange perler, der findes her – både til lands og til vands. MS Infante Don Henrique sætter kurs mod en vidunderlig rejse, og det er bare at læne sig tilbage og følge med.
Billede: Spektakulære udsigter og Dourodalen venter
Porto – en perle blandt kakkelklædte husfacader
Porto hilser os velkommen fra sin allermest grå side. Vejrprognosen er uventet kølig og regnfuld for årstiden – i maj er der typisk dejlig varmt her, cirka 20 grader, men i år er foråret knap ankommet. Men heldigvis er byens usædvanligt smukke kakkelklædte husfacader præcis lige så fantastiske i øsende regn som i strålende sol.
Billede: Porto byder på både blå himmel og øsregn
Vi begynder rejsen i byen, som er Portugals næststørste, og det er svært ikke at blive imponeret – både af selve byen og af vores fantastiske rejseleder Rikke, som fører os med øvet hånd gennem Portos snoede gader. I løbet af rejsens første to dage tager vi for os af Portos mange tilbud – fra den livlige markedshal og den enestående smukke togstation São Bento til den statlige Dom Luis I-broen og de kulørte huse i Ribeira-kvarteret, der ligger ved flodens bred.
Billede: Vores gåtur bringer os både til jernbanestationen São Bento og forbi gadekunstnernes samlede værker
I portvinens velsmagende verden
Vi fordyber os naturligvis også i byens største attraktion – den populære portvin. På det velkendte portvinshus Cálen, grundlagt helt tilbage i 1859, som ligger på den modsatte side af Ribeira-kvarteret i området Vila Nova de Gaia, får vi en rundvisning, inden vi slår os ned og smager på de gyldne dråber. Vi bliver klogere på de forskellige typer portvin, Ruby Port og Tawny Port, og om hvilke smagsprofiler og egenskaber, der kendetegner de forskellige portvinstyper. Men, som vores rejseleder Rikke siger, nogle gange behøver det ikke være så kompliceret, det der med portvin – ”God portvin er god portvin”, og sådan er dét.
Billede: Et besøg på Cálem – Portos måske mest kendte portvinshus
Ombord på vores trofaste flodkrydstogtskib
Efter nogle dage i Porto er det blevet tid til at begive os af sted på floden. I løbet af vores besøg i Porto har vi boet ombord på vores flodkrydstogtskib, 75 meter lange MS Infante Don Henrique. Her har cruise director Mike og hans engagerede team på blot ca. 20 personer budt os velkomne i løbet af vores første dage ombord, og det står tidligt klart, at fartøjet er et sted, man nemt kan trives. Fra vores kahytter kan vi se ud over omgivelserne, som glider af sted i adstadigt tempo, og i restauranten får vi serveret fantastiske treretters måltider til både frokost og aftensmad af det venlige personale. At fartøjet blot har plads til 140 gæster, kan mærkes – stemningen er familiær og giver en følelse af omtanke og varme, der varer ved på hele rejsen.
Billede: Et dejligt ophold på MS Infante Don Henrique
Vi bevæger os af sted på floden i roligt tempo. Først er omgivelserne udkanten af Porto og landlige, ret kedelige områder. Men senere, efter frokost, da vi er nået ind i mundingen af den verdensberømte Dourodal – årsagen til, at vi alle har valgt at tage på netop denne rejse – er det lige før, jeg taber kæben. Fra sengen i min kahyt kan jeg se, hvordan de vidunderlige, grønne bakker tårner sig op. Vinterrasser løber i lange, bølgende rækker nedefra og op, og jeg forbløffes af, hvor mange forskellige nuancer af grøn, der findes. De mørkegrønne træer på flodbredden, de nyudsprungne vinranker i glitrende lysegrøn og flodens smukke, bleggrønne vand. Her omgives vi af naturen på alle ledder og kanter, og til trods for den kølige temperatur er det en ren fryd at kunne åbne vinduet op på vid gab og mærke Dourodalens friske vinde rense hovedet.
Billede: 100 nuancer af grønt uden for kahyttens vinduer
Er du nysgerrig på Portugal? Se alle vores Portugalrejser her!
In vino veritas
Vinen er, forståeligt nok, hovedattraktionen for mange af de besøgende her. Ikke bare portvin, men også Nordportugals højt værdsatte bordvine. Vi stifter bekendtskab med vinproduktionen på en af Dourodalens mest populære vingårde, Quinta da Pacheca. Det er en helt særlig oplevelse at gå rundt sammen med Fabio blandt vinrankerne, ind i produktionshallerne med betonbassinerne, hvor de den dag i dag stadig tramper vindruerne med fødderne, og ud i den store lade, hvor vinene lagres i enorme tønder.
Billede: Hvis vi selv kunne vælge, havde vi gerne tilbragt en hel ferieuge blandt Quinta da Pachecas grønne vinranker
Tønderne er faktisk så store, at man har lavet nogle af dem om til egentlige værelser, hvor gæster kan booke sig ind for natten. Vi må dog begive os tilbage til skibet – efter vi har prøvesmagt gårdens egne vine, selvfølgelig.
Billede: Quinta da Pachecas imponerende vinproduktion
Middelalderbyen på grænsen mellem Portugal og Spanien
Et andet højdepunkt – måske rejsens største, faktisk, i hvert fald ifølge jeg selv og mange af mine medrejsende – er heldagsudflugten til Castelo Rodrigo. En lille middelalderby, der hilser os velkommen som byens eneste besøgende den dag.
Billede: Vores lokale guide Anna fortæller med stolthed om Castelo Rodrigos to vigtigste produkter – kork og mandler
Vi mødes med vores charmerende lokale guide Anna, der er født og opvokset i nabobyen, og da vi går igennem byens gamle port, bliver vi mødt med mandellikør og ristede mandler. Mandler er en af byens vigtigste varer, og selv om det kun er maj, kan vi se de lodne, små frugter på mandeltræet. Kork er også et vigtigt produkt, både her og i resten af Portugal, så vi lærer mere om korkproduktionen, inden Rikke og Anna tager os med på en gåtur gennem byens små, snoede stræder. Her ligger nogle butikker, som vi kan gå på opdagelse i på egen hånd, og en café – og ikke så meget andet – så her møder vi virkelig det autentiske Nordportugal.
Billede: Næsten helt alene begiver vi os af sted ad de brostensbelagte stræder
Efter rundturen tager vi bussen til nabobyen, hvor vi på grund af det ustabile vejr har fået flyttet dagens frokost til kirkens pensionat. Her i det store, gamle stenhus med en fantastisk terrasse, venter Annas gamle forældre på os med bordet fyldt med portugisiske småretter og tapas, vin, øl, frugt og kager. Det er umuligt ikke at blive rørt af deres fantastiske engagement. De taler ikke et ord engelsk, men vil gerne være med i samtalen. Da vi vender hjemad, er vi alle rørende enige om, at det her var en oplevelse, vi kommer til at mindes i meget lang tid.
Billede: Anna og hendes forældre byder på portugisisk tapas til frokost, og Rikke oversætter al værdifuld information
Vil du på flodkrydstogt? Se alle aktuelle rejser her!
Til fods gennem Dourodalens vinmarker
Vores vandring gennem vinmarkerne bliver endnu en mindeværdig oplevelse. Vi begiver os af sted, da skibet venter ved den spanske grænse, før det tager os med tilbage mod Porto. Vi henter vores vandreguide Fransesco og kører derefter op i højderne, til vinmarkerne ovenfor Pinhão. Derefter vandrer vi, først gennem en lille by og derefter videre ud i vinmarkerne, langs snoede stier med magiske udsigter over Dourofloden fra oven. Her får vi formentlig rejsens smukkeste udsigter, og det er svært ikke at standse op og fotografere hvert eneste skridt på vejen.
Billede: Fransesco leder os trygt gennem vinmarkerne og deres mageløse udsigter
Fransesco fortæller om sin opvækst i Porto, og om hvordan han bestemte sig for at genoptage familiens traditioner og bytte storby ud med Portugals dale. Han peger ud over vidderne og viser, hvor hans gård ligger, og han fortæller om det gode naboskab, der hersker her. Her hjælper man hinanden med høsten – ”du hjælper mig, og så hjælper jeg dig”. Efter at have gået de ca. seks kilometer gennem vinrankerne når vi frem til appelsinlunden, hvor vi kan plukke og prøvesmage egne appelsiner og grapefrugter, før det bliver tid til at gå ombord på skibet, der venter ved kajen.
Billede: Strålende farver og former i Dourodalens hjerte
Trappen til himmeriget
En gallaaften senere er vi næsten nået hele vejen tilbage til Porto, men inden da når vi også en formiddag i Lamego – en lille by, der er mest kendt for sin kirke med den smukke baroktrappe. Heldigvis følger vi ikke i pilgrimmenes spor lige denne gang; de går selvfølgelig hele vejen op ad de 686 trappetrin for endelig at nå frem til kirken. I stedet kører vi op til kirken, så de, der har lyst, kan gå ned ad trapperne, der er smukt prydet med blå, glitrende azulejos, de portugisiske kakler. Nede på torvet er der søndagsloppemarked, og til min store glæde finder jeg fire fine kakler, som jeg køber med mig hjem.
Billede: Santuário de Nossa Senhora dos Remédios og dens smukt dekorerede baroktrappe, som strækker sig ni etager op
Smag for mere Portugal
Mine dage i Dourodalen har været indholdsrige, varierede og helt vidunderlige. Rikke, der har boet i Portugal i 29 år, kender sit hjemland ud og ind, og hendes mangesidede beretninger om den portugisiske kultur giver sjæl og substans i dette fantastiske land i Europas sydvestlige hjørne, som konstant har noget nyt at byde på. Obrigado, Portugal – jeg håber, vi snart ses igen!
Billede: Dourodalens magiske udsigter bliver siddende på nethinden
/Nadia
