Skip to main content

Rejseforedrag om Georgien - 5 .februar

tbilisi georgien

Gratis rejseforedrag om Georgien

En rejse til Georgien er en tur til en ældgammel europæisk kultur, geografisk klemt inde mellem nær-orientens gamle stormagter Persien og Tyrkiet mod syd og det mægtige Rusland mod nord. Man finder denne indflydelse i arkitektur og mad med mere, samtidigt med at Georgien med sit sprog, eget unikke alfabet og sin urgamle historie er helt sin egen.

Det hele er pakket ind smuk og varieret natur, fra høje bjerge til dale med vinproduktion, floder og store skove og med hovedstaden Tbilisi som et pulserende hjerte i midten af landet, hvor nyt møder gammelt.
Georgien ligger helt ude i den del af Europakortet, som man ofte ikke ser, men det findes og er umiskendeligt europæisk og helt enestående.

Kom med til foredrag og hør mere om de mange fantastiske oplevelser, der venter i Georgien.

Foredraget tager udgangspunkt i vores rundrejser i Georgien:
Eventyrlige Georgien
Vandringer i Georgien

Foredragsholder er Morten Buch. Til daglig er Morten rejselederkoordinator hos Kulturrejser Europa og producent på vores rejser til Georgien og Armenien. Morten har gennem sit arbejdet og sine rejser i Georgien opbygget et kærlighedsforhold til Kaukasus. Kom og hør Morten fortælle om sit kendskab til Georgiens kultur og historie og gastronomi – og hør hvad du kan opleve i dette smukke land på Kulturrejser Europas rundrejser.

Rejseforedraget er tirsdag den 5. februar 2019 fra kl 17.00-18.30 hos Kulturrejser Europa,
Folke Bernadottes Allé 5, 1. sal, 2100 København Ø.

Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig.

Søg rejse

Vælg kun det, som du synes er vigtigt

Afgange og priser

AfrejseAfrejsestedRejseFra pris
5/2 - Se flytider KøbenhavnGratis rejseforedrag om GeorgienBestil