Skip to main content

Rejseforedrag om Færøerne - 5. marts

En lunde og Torshavns røde huse

Gratis rejseforedrag om Færøerne

Vil du opleve den rå og uspolerede natur på øerne i det nordlige Atlanterhav? På Færøerne venter betagende udsigter, en rig kulturarv og uspoleret smuk natur, som kan være både barsk og stormfuld – men også blid og stille. Færøerne har som nation holdt traditionerne i hævd og selv om øerne stadig er isolerede, leves livet som i ethvert andet moderne samfund, hvor gamle traditioner og moderne ø-liv går hånd i hånd.

Kom med til rejseforedrag og hør mere om, hvad du kan opleve på Færøerne.

Foredraget tager udgangspunkt i vores rejse Fabelagtige Færøerne

Foredragsholder er rejseleder Birthe Nedergaard. Birthe har arbejdet som rejseleder i Europa og Mellemøsten siden 1978. Der er næppe mange destinationer, som hun ikke kender - fra Grønland i nord over Tyskland til Syrien og Yemen i sydøst. Efter at have været bosat tre år på Færøerne i 1980'erne, er sommersæsonen de sidste mange år blevet brugt på at vise hundredvis af turister de formidable Færøerne. Med et fantastisk netværk blandt færingerne åbner dørene sig, til glæde for de gæster som vælger at besøge øerne med Birthe.

Kom med og hør Birthe dele ud af sin viden om, hvordan det er at rejse og bo på Færøerne, samt hvilke oplevelser øerne byder på.

Rejseforedraget er tirsdag den 5. marts 2019 fra kl 17.00-18.30 hos Kulturrejser Europa,
Folke Bernadottes Allé 5, 1. sal, 2100 København Ø.

Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig.

Søg rejse

Vælg kun det, som du synes er vigtigt

Afgange og priser

AfrejseAfrejsestedRejseFra pris
5/3 - Se flytider KøbenhavnGratis rejseforedrag om FærøerneBestil