Pestana Royal

Hotel Pestana Royal All Inclusive er et femstjernet hotel beliggende i udkanten af Funchals Lido-område tæt ved Formosa-stranden. Der er ca. 700 meter til indkøbscenteret Forum og 3,5 km til centrum af Funchal.

Hotellet er opført i 2000 og renoveret i 2017. Bygningen er en stor U-formet bygning med i alt 11 etager. Hotellets reception er i gadehøjde på 7. etage.

Hotellet byder på dejlige faciliterer med flere solterrasser, poolbar, to udendørs swimmingpools, børnepool, jacuzzi og indendørs swimmingpool med sauna samt en dejlig have med eksotiske blomster, palmer og træer. Pool-håndklæder udleveres og badekåber kan lejes. Der er fitness, spa-område og indendørs barområde med musik og underholdning om aftenen.

Som hotellets gæst har du adgang til Formosa-stranden nedenfor hotellet via en gadeelevator fra hotellets have. Fra elevatoren til stranden er der ca. 200 meter.

Værelserne er moderne og varierer i størrelse og indretning. Alle værelser har balkon, TV, telefon, hårtørrer, værdiskab, køleskab, gratis Wi-Fi og badeværelse med bad/wc. Alle værelser og suiter har balkon og fra balkonen er der udsigt mod pool eller det omkringliggende område. For værelser i kategorien "deluxe balcony seaview" er der pool- og havudsigt.

Som gæst hos Kulturrejser Europa har du følgende mulighed for indkvartering:

  • Deluxe balcony
    (pool eller mountainview ca. 21 m2)
  • Deluxe balcony superior
    (pool eller mountainview ca. 38 m2)
  • Deluxe balcony Seaview
    (havudsigt og poolview ca. 25 m2)
  • Suite
    (Seperat soveværelse og opholdsrum med pool eller mountainview ca. 40 m2)


Vi kan ikke garantere en bestemt placering, udsigt eller etage.

Hotellet tilbyder gratis shuttlebus mellem hotellet og byen et par gange i dagtimerne (begrænset plads/ sæsonafhængig). På hotellet udleveres køreplan ved ankomsten. Bybussen til Funchal stopper ved hotellet og en taxa til centrum koster ca. 10 EUR på vej.

Pestana Royal All Inclusive er et "all-inclusive" hotel, hvilket inkluderer:
- Morgenmad, frokost og aftensmad
- Eftermiddags-snacks
- Fri bar kl. 11-23 (kaffe, te, øl, sodavand, vand, spiritus og husets vin (udvalgte mærker)
Morgenmad, frokost og aftensmad serveres i restauranten São Lourenco som buffet.

Det er muligt to gange om ugen, at bestille plads i hotellets tema-restauranter. Prøv ”Botanic” med retter fra Madeira-køkkenet, ”Bamboo”, den orientalske restaurant eller Campo de Fioro med italienske retter. Vi anbefaler bestilling ved ankomst/ forbehold for plads.

Maden og vinen holder en god standard, dog er det vigtigt at understrege, at der på et ”all-inclusive”-hotel ikke kan forventes gourmetmad/vine, men en indbydende buffet med et bredt udvalg og huset vin. Drikkevarerne er udvalgte mærker. Det er muligt på stedet at tilkøbe en opgradering til selve drinkskortet i baren.

Ophold, der på ankomstdagen starter med frokost, slutter med morgenmad på afrejsedagen. Ophold, der starter med middag på ankomstdagen, slutter med frokost på afrejsedagen.
Check in fra kl. 15 og check ud senest kl. 12.

Ønsker du at beholde værelset senere end kl. 12 på afrejsedagen, kan sen check out tilkøbes på hotellet, såfremt der er plads.

Pestana Royal All Inclusive
Estrada Monumental 275
9000-250 Funchal
Telefon: +351 291 149 850

Du kan læse mere om hotellet på dets egen hjemmeside her.

Kulturrejser Europa er ikke ansvarlig for indholdet eller vedligeholdelsen af eksterne hjemmesider.

Fakta og faciliteter

Antal værelser 324
24 timers service Ja
Elevator Ja
Restaurant Ja
Antal specialrestauranter 3 (Madeira-køkken, italiensk, og orientalsk
Antal barer 2
Indendørs swimmingpool Ja
Swimmingpool To udendørs solopvarmet, en indendørs og jacuzzi
Fitnessrum Ja
Bibliotek Ja
Afstand til centrum 400
Afstand til strand 200
Fælles udeområde Ja
Internet Wifi
TV Ja
Spa Ja
Telefon Ja
Sauna Ja
Tennisbaner Ja
Værdiboks Ja
Køleskab/Minibar Ja
Air condition Ja
Hårtørrer Ja
Afstand til indkøb 700