Skip to main content

REJSER TIL GRÆKENLAND

Velkommen til charmerende Grækenland – landet, hvor historiens vingesus mærkes i hvert et hjørne, hvor det azurblå Ioniske Hav møder vidunderlige strande og brolagte landsbygader, og hvor mytologiens guder hvisker hemmeligheder fra bjergtoppene. Grækenland er fortællingen om civilisationens vugge og et skatkammer af kunst, antikke templer, videnskab og filosofi, der har haft enorm indflydelse på den moderne verden.

Grækenland-rejser med Kulturrejser Europa

Drømmer du om spændende oplevelser i det ægte og autentiske Grækenland? Så rejs med os til antikkens vugge. Lige i øjeblikket har vi mange rejser til Grækenland, herunder en rejse med all inclusive og tre udflugter på Grækenlands største ø Kreta, en pragtfuld rundrejse på Peloponnes og en rundrejse i det smukke Nordgrækenland. Alt sammen i grupper med dansktalende rejseleder - i en afslappet atmosfære og med ophold på dejlige hoteller.

Derfor skal du rejse til Grækenland

  • Oplev Grækenlands fantastiske natur
  • Nyd livet på de græske øer
  • Mærk historiens vingesus blandt antikkens ruiner
  • Kulturelle oplevelser for krop og sjæl
  • Dansktalende rejseleder

Kreta - Knossos og baglandet

Den største græske ø, Kreta, byder på et væld af kultur og historie. En rejse til det velkendte rejsemål med Kulturrejser Europa giver et spændende indblik i øens historie, store oplevelser og tid til afslapning på egen hånd. Det er en dansk bosiddende rejseleder, der står i spidsen for rejsens udflugter, hvilket giver god indsigt i kulturen og livet på øen, der er svær at få på egen hånd.

Peloponnes - Nafplio, Akropolis, Olympia og Mykene

Grækenland er en uudtømmelig kilde af spændende historie og arkitektur fra antikken og frem til i dag. Landet rummer en mangfoldig og storslået natur, som du kan opleve på vores rundrejse på halvøen Peloponnes. Her venter det ægte Grækenland på en rejse gennem syv regioner sammen med en dansk rejseleder, der er klar til at fortælle landets fantastiske historie fra dengang, det hele begyndte i oldtidens Grækenland.

Nordgrækenland - Delfi, Meteora og Kap Sounion

Glæd dig til en begivenhedsrig rundrejse nordover på det græske fastland til Delfi, Meteora og Zagoria Nationalpark. Vi får også god tid til at opleve den moderne storby Athen og Poseidon-templet på Kap Sounion.

Historiens vidnesbyrd

Lige fra de tidlige minoiske og mykenske kulturer og Athens guldalder til Alexander den Stores ekspansive rige, den byzantinske periode og det osmanniske rige – hvert enkelt lag af Grækenlands fortid har efterladt sit unikke præg på landets arkitektur, kunst og dagligdag. Vidnesbyrd om storhed og historisk pragt står stadig stolt i hele landet: Bl.a. Akropolis i Athen og den antikke by Delfi fortæller historier, du som besøgende kan både høre og føle ved at vandre mellem de antikke ruiner.

En mosaik af tradition og nutid

Den moderne græske kultur er en fascinerende mosaik af tradition og nutid. Grækerne er kendt for deres filoxenia – en særlig gæstfrihed og hjertevarme, der rækker dybt ind i den græske sjæl. Trods økonomiske udfordringer i nyere tid har Grækenland og grækerne bevaret sin varme og fantastiske måde at være på, og kulturen fejres gennem livlig musik, dans og ikke mindst gastronomi.

Hver ø og hver bydel i de charmerende landsbyer viser en unik side af Grækenland, uanset om det er i Athens pulserende gader eller på de smukke strande i Det Græske Øhav. Den græske ånd lever videre, ikke kun i landets imponerende monumenter og de historiske steder, men også i hverdagen, hvor fortid og nutid smelter sammen til uforglemmelige oplevelser.

Seværdigheder i Grækenland

Der er masser at se og opleve på rejser til Grækenland. Landet er fyldt med historiske vidundere og storslåede naturoplevelser - for ikke at tale om det græske køkken - der alt sammen giver dig en ny og unik indsigt i landets sjæl. Foretrækker du at gå på opdagelse blandt Grækenlands mest populære seværdigheder, eller vil du hellere udforske de mere skjulte perler? En ferie i Grækenland kan rumme det hele. Her får du vores bud på steder, du ikke må gå glip af.

Akropolis og Parthenon, Athen

Akropolis troner på en klippehøj over Athen og er kronjuvelen i de græske seværdigheder. Øverst står Parthenon stolt som det mest ikoniske eksempel på antikkens græske arkitektur. Parthenon, der er dedikeret til gudinden Athena, er et storslået eksempel på antikkens templer med sine imponerende søjler og udsøgte skulpturer, der har overlevet i århundreder.

Det arkæologiske område Delfi

Betragtet som verdens centrum af de gamle grækere er Delfi hjemsted for det berømte orakel og et område, der i dag er spækket med ruiner. Herunder et tempel dedikeret til Apollo (Apollontemplet), et antikt teater og et stadion. Stedets betydning i den antikke verden som centrum for både åndelig og politisk magt gør det til et fascinerende sted at besøge.

Meteora-klostrene

Beliggende i det centrale Grækenland er Meteora-klostrene betydningsfulde både åndeligt og historisk. De er bygget på toppen af gigantiske klippeformationer og udgør et utroligt syn. Og adgangen dertil via snørklede stier og hemmelighedsfulde trapper gør besøget til en eventyrlig, ja nærmest overjordisk, oplevelse.

De smukke græske øer

Ønsker du at begive dig lidt uden for den slagne turistvej, er der også masser af spændende steder at besøge på dine Grækenland-rejser. Der er f.eks. mange smukke øer, der måske nok er mindre kendte end Santorini og Mykonos, men stadig byder på en anderledes – og noget mere autentisk – græsk oplevelse. Øer som Syros, Naxos og Amorgos er blot få eksempler på græske øer, hvor du kan opleve det traditionelle græske øliv og nyde de naturskønne omgivelser med en betagende udsigt.

Derudover er Grækenland spækket med antikke steder og seværdigheder, der ofte overskygges af de større og mere berømte af slagsen. Ruinbyerne Mystras og Oldtidens Messene, de arkæologiske udgravninger ved Vergina med Kong Philip II’s grav, eller Poseidontemplet på Kap Sounion er en tilsvarende historisk oplevelse og langt hen ad vejen mere fredfyldt.

De hvide sandstrande på Santorini og Mykonos

De skønne græske øer Santorini og Mykonos er kendt verden over for deres fantastiske, nærmest postkortlignende landskaber – hvidkalkede huse med klare blå kupler, spektakulære solnedgange, smuk natur og et livligt natteliv. Og krystalklart vand, naturligvis. Santorinis dramatiske klipper og Mykonos’ smukke strande tiltrækker solbadere og jetsettere fra hele verden.

Der er altså mange muligheder for at dykke ned i et historisk eventyrland i Grækenland, hvor du kan opleve alt lige fra oldtidens mægtige monumenter til idyllisk øliv, hvor tiden synes at stå stille. Uanset om du foretrækker perfekte udsigter eller de mere skjulte hjørner af den græske kultur og historie, har Grækenland noget for enhver smag.

Vejret i Grækenland

Det er middelhavsklimaet, der dominerer her i Det Græske Øhav. Landet er kendt for sine varme, tørre somre og milde, regnfulde vintre. Den geografiske diversitet med alt fra øer til bjergkæder betyder imidlertid, at vejrforholdene varierer markant, afhængigt af hvor og hvornår på året, du rejser til Grækenland. Generelt for landet gælder dog, at her er et dejligt klima.

Sommerens varme (juni-august)

Den græske sommer er kendt for sin varme, så holder du af solbadning, svømning og andre aktiviteter på de dejlige strande, er det den perfekte årstid for dig. Temperaturen er ofte over 30°C, især på det græske fastland og på de græske øer i det sydlige Ægæiske Hav. Varmen kan være overvældende, særligt midt på dagen, så udflugter kan med fordel lægges enten tidlig morgen eller sen eftermiddag. Og så kan du jo også altid køle dig ned med en fordriskende dukkert på en af Grækenlands gyldne strande. Mange græske øer og destinationer har dog et mere tempereret klima, hvilket gør dem til populære rejsemål året rundt.

Vinterens kølighed (december-februar)

Vinteren i Grækenland er generelt mild sammenlignet med andre destinationer i Europa, men den kan være våd, og nogle græske øer og turistdestinationer/-attraktioner kan være lukket eller køre på 'halv kraft'. I bjergområderne er det muligt at stå på ski og nyde vinterlandskaberne.

Forår (marts-maj) og efterår (september-november)

Mellemårstiderne anses ofte for at være det ideelle tidspunkt at besøge Grækenland. Foråret er særlig smukt, da landskabet blomstrer, og vejret er varmt uden at være for varmt. Efteråret byder også på behagelige temperaturer og færre turister, hvilket gør årstiden optimal, hvad angår sightseeing og udforskning.

Det bedste tidspunkt at besøge Grækenland

Hvornår på året, det er bedst at besøge Grækenland, afhænger naturligvis af personlige præferencer og de aktiviteter, du ønsker at deltage i på din rejse. Er du på jagt efter solrige feriedestinationer og fantastiske strande, er sommermånederne ideelle, men ønsker du at vandre eller udforske arkæologiske og historiske steder, er temperaturerne i foråret og efteråret mere behagelige. Overvej også at planlægge din rejse til Grækenland efter kulturelle begivenheder og festivaler, som kan tilføje noget ekstra kolorit til din ferie. Vælg den tid på året, der passer bedst til dine interesser, og hav din tolerance over for både varme og menneskemængder in mente.

Græsk gastronomi

Grækenlands køkken er en vigtig del af landets identitet, rig på traditioner og lokalt dyrkede ingredienser. Den græske mad er enkel og fremhæver friske, smagfulde råvarer i de skønne, traditionelle specialiteter:

Fetaost

Den verdensberømte græske ost er en fast bestanddel i det græske køkken. Den syrlige og let salte smag af fetaost, der traditionelt fremstilles af fåre- eller gedemælk, gør den til en alsidig ingrediens. F.eks. til salater, bagværk og som smagfuld ledsager til oliven og vin.

Olivenolie

Et græsk måltid er ikke komplet uden den grøngyldne olivenolie af højeste kvalitet. Grækenland er en af verdens største producenter af ekstrajomfruolivenolie, som er kendt for sin fantastiske smag og de sundhedsmæssige fordele.

Moussaka

Denne skønne ret laves med lag af aubergine, kødsovs, ofte af lammekød, og toppet med en tyk bechamelsauce. Moussaka er det græske køkkens svar på ’comfort food’ og et must-try på enhver kulinarisk rejse.

Souvlaki og gyros

Souvlaki er små bidder marineret kød grillet på spyd, mens gyros er kødstykker stegt på et lodret rotisseri. Begge serveres ofte med tzatziki, tomater og løg, indpakket i et blødt pitabrød.

Tzatziki

En forfriskende græsk ’dip’ af græsk yoghurt, revet agurk og hvidløg – den perfekte ledsager til grillet kød eller friskbagt brød.

Græsk salat

Har man sagt Grækenland, må man også sige græsk salat. Blandingen af tomat, agurk, peberfrugter, rødløg, oregano, feta og oliven med en let dressing er en klassiker og hedder horiatiki på græsk. Den findes i forskellige varianter med flere eller færre ingredienser, alt efter hvor i Grækenland du er på besøg.

Dolmades

Små himmerigsmundfulde af vinblade, ofte fyldt med en blanding af ris og urter – i nogle tilfælde tilsat kød. Serveres varme eller kolde, ofte med en skive citron.

Spanakopita

En salt tærte med spinat, feta, løg og urter – en lækker snack for sig selv eller som en del af en større mezze.

Baklava

Har du en sød tand, er baklava et uimodståeligt indslag i det græske køkken. Den består af masser af sprøde lag filodej, fyldt med hakkede nødder og sødet med sirup eller honning.

Lokale restauranter og tavernaer

Der findes mange lokale restauranter, hyggelige taverner og dejlige spisesteder i Grækenland, men for den bedste og mest autentiske madoplevelse, må du ikke gå glip af en ægte græsk taverna - eller et lokalt marked. Det traditionelle græske spisested tavernaen udgør kernen i Grækenlands madkultur, og de hyggelige tavernaer er garanter for en varm velkomst. Her får du chancen for at smage på et udvalg af lokale retter – ofte ledsaget af græsk musik.

Lokale markeder

På lokale markeder kan du for alvor fornemme det græske køkkens hjerte og sjæl. Boder fulde af frisk frugt, grøntsager, krydderier, fisk, kød og forskellige oste lokker - og giver dig samtidig en enestående mulighed for at observere det daglige liv og interagere med lokale sælgere.

Kort og godt: Grækenland byder på en rigdom af smag, der forfører sanserne og giver et indblik i en mange tusinde år gammel madlavningstradition. Uanset om du er sulten efter en hurtig gyros på farten eller en langsom aften i en af de hyggelige restauranter eller på en af de mange små tavernaer, er græsk gastronomi fantastisk, forførende og forløsende.

Kulturelle skikke og normer i Grækenland

Når du rejser til Grækenland – og til et hvilket som helst andet land, for den sags skyld – er det vigtigt at anerkende og respektere de lokale skikke og traditioner. I Grækenland har de forskellige skikke og normer dybe rødder i landets kultur og historie, og det er således at udvise et tegn på respekt, når du følger dem.

Kirker og øvrige helligdomme

Når du besøger kirker, klostre og andre religiøse steder, forventes det, at du er passende klædt på. Det indebærer typisk, at skuldre og knæ skal være dækket – hvilket gælder for både mænd og kvinder. Kvinder anbefales at bære en lang nederdel eller kjole, mens mænd anbefales at bære lange bukser. Nogle steder kan du låne et sjal eller en nederdel ved indgangen, men det er respektfuldt at være forberedt og altså selv medbringe noget passende at tage på.

Social etikette

Grækerne er kendt for deres gæstfrihed og venlighed over for besøgende. Et smil og en venlig gestus er altid velset. Det er f.eks. høfligt at hilse med et simpelt ’kalimera’ (goddag) eller ’kalispera’ (godaften) sidst på dagen. Når du forlader et sted eller siger farvel, kan du sige ’antio’ (farvel) eller ’kalinikta’ (godnat), hvis det er om aftenen. Husk i øvrigt øjenkontakten – det er et tegn på hjertelighed og ærlighed i den græske kultur.

Et af de vigtigste ord at lære på græsk er ’efcharisto’ (tak) - taknemmelighed værdsættes altid, i Grækenland såvel som i resten af verden.

Når du viser respekt for Grækenlands kulturelle normer og skikke, viser du ikke blot respekt for de mennesker, du møder på din rejse, men beriger også din egen oplevelse af det græske samfund og kultur. Der vil blive sat pris på din indsats, og du mødes med stor sandsynlighed af endnu større åbenhed og gæstfrihed.

Historiske seværdigheder og kulturelle must-sees

Grækenlands enorme historiske og kulturelle arv kan opleves over hele landet gennem velbevarede antikke monumenter, levende traditioner og en overflod af museer. Er du historieentusiast eller kulturinteresseret – eller begge dele – er Grækenland således unik, idet du overalt kan træde ind i fortællinger fra en svunden tid og opleve den autentiske kulturarv fra mange forskellige tidsperioder. Glæd dig til en rejse tilbage i tiden – og en øget forståelse for de byggesten, der har formet den vestlige civilisation som helhed.

UNESCO-verdensarvssteder i Grækenland

Grækenland er hjemsted for en imponerende liste af UNESCO-verdensarvssteder, som vidner om landets rigdom på historiske og arkitektoniske vidundere.

Akropolis i Athen

Akropolis er uden tvivl et af de mest ikoniske og besøgte historiske steder i verden, kendt for det storslåede Parthenon-tempel og en række andre antikke bygninger. En konstant påmindelse om den allestedsnærværende historie.

Delfi

Delfi, der af de gamle grækere blev anset som centrum af verden, var hjemsted for det mest betydningsfulde orakel i den antikke græske verden. I dag er det et betagende sted fyldt med ruiner og historie – og måske nok ikke centrum af verden, men så i hvert fald for en lang og betydningsfuld historie.

Meteora

Med sine spektakulære klostre bygget på toppen af enorme klippesøjler, er Meteora et af de mest bemærkelsesværdige religiøse steder i verden.

Oldtidsbyen Epidaurus

Kendt for sit antikke teater med enestående akustik, og dets betydning i historien om medicin og heling.

Rhodos by

Den velbevarede middelalderby i Rhodos by er et vidnesbyrd om ridderne af Sankt Johannes’ omfattende fortid og et fascinerende eksempel på befæstninger.

Museumsture og kulturarvsoplevelser

Athens Arkæologiske Nationalmuseum

Grækenlands største museum og et af de vigtigste i verden, dedikeret til græsk arkæologi – græsk kulturarv fra forhistorisk tid til antikken.

Heraklion Arkæologiske Museum på Kreta

Museet huser den største samling af minoisk kunst og artefakter og er et must for alle, der ønsker at forstå øens gamle civilisationer.

Det arkæologiske museum i Olympia

Beliggende nær det sted, hvor de gamle olympiske lege blev afholdt. Museet er hjemsted for mange artefakter fundet i området, herunder berømte statuer og genstande fra de olympiske konkurrencer.

Hold ferie i Grækenland

Uanset om du foretrækker en fredelig ferie eller en aktiv ferie, er en ferie i Grækenland altid en god idé. Landet er et populært rejsemål, både på grund af sit klima, de lækre strande, hyggelige badebugter, gode restauranter, fantastiske naturoplevelser og naturligvis historiske bygninger, spændende udflugter samt kultur og seværdigheder i metermål. Alt sammen krydret med en behagelig atmosfære. Her er noget for alle, og når du rejser til Grækenland, er der så godt som garanti for uforglemmelige oplevelser af en helt særlig kaliber.

Rejs med Kulturrejser Europa til Grækenland, og få uforglemmelige oplevelser i naturen, kulturen og historien.

Små gader i Chanias gamle bydel

Kreta Special

Kulturrejse til Kreta Oplev Gudernes Ø - Kulturrejser Europa er glade for at præsentere denne rejse til en af danskernes absolutte yndlinge, Kreta. Øen er den største af de græske øer og er ifølge den græske mytologi Zeus' f...

Nordgrækenland - mellem himmel og hav

Rundrejse i Nordgrækenland & Athen Kulturel og eksklusiv rundrejse i Grækenland 2024 - Hver dag er et spændende højdepunkt, når du føres fra Athen og opover det nordlige fastland. Vi besøger legendariske Akropolis og Delfi,...

Unik rundrejse på Peloponnes

Rejse til Peloponnes Et ægte græsk eventyr - Denne rundrejse foregår på autentiske naturskønne Peloponnes, den sydlige del af det græske fastland. En rejse som denne er milevidt fra den typiske Grækenlandsrejse til de mere k...

Vandreferie i Grækenland

Vandreferie i Grækenland Oplev Athen, Peloponnes og øen Hydra - Vandreferie i Grækenland på naturskønne Peloponnes samt øen Hydra og naturligvis, med besøg i Athen. Derfor skal du rejse med os på vandreferie i Grækenla...