Skip to main content

Nordkap – Toppen af Europa

Pris fra:
18.495,-
Dage:15
Bestil rejse

rejse til Nordkap

- Rundrejse i bus gennem Sverige, Finland og Norge 15 dage 

Der er tale om et ægte eventyr på vores busrundrejse gennem smukke landskaber og spændende byer i Skandinavien med kurs højt mod nord til Nordkap. Vi rejser midt i den lyseste årstid, hvor solen aldrig går ned.

Langt nord for polarcirklen og der, hvor Atlanterhavet og Ishavet mødes, besøger vi Nordkap. Selve turen op gennem Sverige og Finland og ned gennem Norge er helt fortryllende. Hver eneste dag indeholder spændende besøg, naturoplevelser, sejlture m.m. Vores rejseleder sørger for fortællingen gennem Skandinavien – for vi passerer mange steder, hvor historien har udspillet sig på markant og ganske særlig vis.   

Derfor skal du rejse med os til Nordkap:

  • Indholdsrig rundrejse i Skandinavien 
  • Nordkap og polarcirklen 2 gange 
  • Mange måltider og udflugter inkluderet
  • Sejllads og naturoplevelser 
  • Dansktalende rejseleder

Finland - Ålandsøerne, Helsinki og Lapland

Vi besøger vi Ålandsøerne, der står flottest netop på denne tid. Det bliver en storslået rejse med Helsinkis  arkitektoniske perler, i vild natur, gennem Finlands dybe skove og søer - og jo nordligere vi kommer, jo mere overtager tundraen, særligt i Lapland – samernes land.

Norge -  Nordkap, Tromsø, Lofoten. Tromsø 

I Norge bevæger vi os i vildnisset, sejler på dybblå fjorde og besøger naturelskernes paradis, Lofoten samt betages af smukke dale med høje bjergsider. Ved Europas nordligste punkt, oplever vi Nordkap, som føles som verdens ende. I denne arktiske del af Norge, i det arktiske del af Nordkap venter I verdens ende, Nordkap, er  besøger vi 

Natur- og kulturoplevelser  

På denne rundrejse får du naturoplevelser i verdensklasse. Fra høje fjelde, tundra, dybe søer og skov så langt øjet rækker. Du passerer Polarcirklen hele to gange. Du sejler på Østersøen, i Kattegat og smalle norske fjorde.  Du besøger store og små byer med historisk betydning, samerne og den arktiske del af Skandinavien. 

Kort dagsprogram:

Dag 1: København til Stockholm (A)
Dag 2: Sejlads til Ålandsøerne. Mariehamn (M*,A)
Dag 3: Rundt på Ålandsøerne. Sejlads til Turku. Kørsel til Espoo (M,A*)
Dag 4: Helsinki. Kørsel til Kuopio (M,A)
Dag 5: Fra Kuopio til Iso Syöte. De dybe skove og søer (M,A)
DAG 6: Iso Syöte til Saariselkä. Polacirklen. Rovaniemi (M,A)
Dag 7: Saariselkä – Nordkap. Samernes land. Europas top (M,F,A)
Dag 8: Honningsvåg. Ekstra udflugt Fuglefjeldet (M,A)
Dag 9: Honningsvåg til Tromsø. Alta Museum. Midnatskoncert (M,A)
Dag 10: Tromsø til Lofoten (Svolvær). De vilde vige (M,A)
Dag 11: Lofoten. Hennigvær og sejlads i den smalle Trollfjord (M)
Dag 12: Svolvær til Mosjøen. Polarcirklen. Saltfjellet (M,A)
Dag 13: Mosjøn til Dumbås. Besøg Trondheim (M,A)
Dag 14:  Dumbås til Oslo. Kort besøg i Oslo (M,A)
Dag 15: Ankomst København (M*)

M = Morgenmad, F= Frokost, A = Aftensmad
* = Måltid/buffet ombord på færge

Der tages forbehold for, at der kan blive ændret i rækkefølgen på de enkelte elementer i dagsprogrammet grundet lokale forhold.

Søg rejse

Vælg kun det, som du synes er vigtigt

Dagsprogram

Dag 1: København – Stockholm (A)

Efter en kortere opsamling begynder rejseeventyret på vores skandinaviske rundrejse. Efter en kort overfart fra Helsingør til Helsingborg kører vi gennem de sydsvenske landskaber og Sveriges andenstørste sø, Vättern. Det stoppes undervejs i løbet af dagen. Vi rammer den svenske hovedstad først på aftenen, hvor vi spiser aftensmad på hotellet. 

                                                                                                                                                                                                                    Billede: Den svenske sø Vättern

Dag 2: Sejlads til Ålandsøerne. Mariehamn (M,A)

Der venter ikke mange kilometer i bussen denne dag. Fra morgenstunden sejler vi ud gennem den smukke Stockholmske skærgård til Ålandsøerne.  Den tidlige sejlads gør, at vi spiser morgenmad ombord. Ålandsøerne er en autonom finsk øgruppe i Østersøen, hvor beboerne er svensksproget. I ”hovedstaden”, Mariehamn, tager vi på en lille rundtur i byen med rejselederen. Byen er den største på Ålandsøerne med godt 10.000 indbyggere, og ganske let at overskue, men har sin egen charme og meget rolige tempo vi kan nyde. 

                                                                                                                                                                                                          Billede: Mariehamn på Ålandsøerne

Aftensmaden indtager vi på hotellet, der også ligger meget centralt i Mariehamn. 

Dag 3: Rundt på Ålandsøerne. Sejlads til Turku. Kørsel til Espoo (M,A)

Dagen fortsætter med nye indtryk fra Ålandsøerne. Udflugten tager os over hovedøen, Fasta Åland, til Bomarsund fortet. I dag er der blot ruiner tilbage. Under Krim-krigene havde det en vigtig betydning for russerne, som også havde opført det, og var scene for et stort slag. Langt mindre dramatisk bliver det, når vi lige ved siden af fortet, på Furulundsgården, skal smage på en lokal specialitet. Herefter tager udflugten os på besøg på det lokale frilandsmuseum. Her får vi indtryk af, hvordan livet på en meget isoleret destination som Åland var for ca. 150 år siden. 

Vores tur går herefter mod det finske fastland, når vi om eftermiddagen tager færgen til Turku/Åbo. Ombord får vi serveret buffeten, som udgør en tidlig aftensmad. Efter ankomst kører vi østpå til vores overnatningshotel i Espoo.   

Dag 4: Helsinki. Kørsel til Kuopio (M,A)

I dag skal vi på udflugt til Finlands hovedstad, Helsinki. Der er naturligvis mere at opleve i en by med over 1 mio. indbyggere, end vores korte udflugt kan omfavne, men vi kommer en del rundt i historien og byen på vores panoramatur.  I bydelen Puu Vallila beundrer vi de velbevarede og charmerende træhuse, vi ser Sibelius monument, parlamentet og Temppeliaukio kirken.

Helsinki er nemlig meget speciel. Der er en umiskendelig skandinavisk stemning, men samtidig en mere østeuropæisk en af slagsen. Det er ikke underligt, da byen har været både på svenske og russiske hænder inden for de sidste 200 år. Det giver byen et særligt udtryk, der stadig er afspejlet i arkitekturen, og naturligvis også har sat sit præg på den finske folkesjæl.  Efter udflugten kører vi mod Kuopio, hvor vi ankommer først på aftenen. Her får vi middag på hotellet. 

                                                                                                                                                                                                                 Billede: Finlands hovedstad, Helsinki.

Dag 5: Fra Kuopio til Iso Syöte. De dybe skove og søer (M,A)

Vores færd mod nord i skøn natur fortsætter, og dagen byder på endnu flere skove og søer end vi oplevede i går. Vi stopper i Kajaani, der er hovedbyen i regionen af samme navn. Her kan vi købe frokost, og også gå en smule på opdagelse i den gamle industriby. 

Naturen nyder vi resten af dagen, og især når vi ankommer til vores hotel i Iso Syöte. Flot placeret på toppen af en bakke i et rekreativt område. En helt fantastisk udsigt over de kæmpe skove som området er dækket af. Vi spiser en god aftensmad på hotellet og kan fordøje dagens oplevelser.

Dag 6: Iso Syöte til Saariselkä. Polarcirklen. Rovaniemi (M,A)

Lapland byder os velkommen allerede efter en halv times kørsel fra hotellet, og første stræk går mod Rovaniemi, hovedbyen i Lapland. Der er stadig masser af skove og søer at kigge på undervejs, men landskabet er blevet lidt fladere. Efter et par timer er vi i Rovaniemi, som finnerne selv kalder Julemandens hjemby. Polarcirklen går lige nord for byen, som markerer porten til det arktiske område. Vi skal besøge Arktikum, der er kulturinstitution og museum omkring livet i det arktiske område. Det bliver et fantastisk indblik i samernes liv og historie bragt helt op til nutiden. Og så kan vi også nyde den smukke arkitektur på Arktikum, der også har en særlig dansk forbindelse. 

                                                                                                                                                                                                            Billede: Rovaniemi.

Der bliver naturligvis gjort et stop præcis, når vi krydser polarcirklen, når vi er på vej videre nordpå. 

Om aftenen byder vi på samisk middag indrettet i en kota – som er de traditionelle samiske bosteder telte.  Vi overnatter i Saariselkä.

Dag 7: Saariselkä – Nordkap. Samernes land. Europas top (M,F,A)

Dagen er i samernes land og vi oplever landskaberne forandre sig markant jo længere mod nord vi kommer. Træer er der stadig mange af, men afstanden bliver større og større, og ændres til tundra. Det er en enestående naturoplevelse vi får. Efter at have krydset grænsen til Norge besøger vi de norske sameres hovedstad Karasjok. Her spiser vi samisk frokost i Storgammen, hvor vi sidder omkring bålet og nyder fortællinger og maden.  En ny naturoplevelse fra bussen venter gennem de nordnorske landskaber med elve, fjorde, bjerge og søer inden vi rammer rejsens nordligste overnatningssted, Honningvåg, vores hjem de næste to nætter. 

Rejsens helt store mål, Nordkap, ligger blot 35 km herfra, og vi tager den som en aftenoplevelse, og med får midnatssolen med. Vi får en god middag i Nordkaphallen, og betragter den 300 meter høje Nordkapklippe fra position 71o 10’ 21’’ – nyder de flotte udsigter, og drikker et lille glas sammen.   

                                                                                                                                                                                                              Billede: Nordkap

Dag 8: Honningsvåg. Ekstra udflugt: Fuglefjeldet (M,A)

Efter en uge på farten er det rart ikke at skulle bytte hotel, men det betyder ikke, at der ikke er flere oplevelser i vente. Der er nemlig mulighed for at få sig en ny og meget unik naturoplevelse ved Fuglefjellet. Navnet er passende, for mange af de Nordatlantiske fuglearter holder til her. Vi sejler ud fra Gjesvær til naturreservatet Gjesværtappen. Ombord er ekstra varme dragter, og mulighed for at holde varmen med kaffe og te, så oplevelsen bliver helt enestående. Vi får bl.a. mulighed for at se søpapegøjer og havørne. En naturoplevelse i særklasse. 

Ønsker man at blive i Honningsvåg er der også muligheder for at få gode oplevelser. Et besøg på Nordkapmuseet kan anbefales og ligeledes et besøg i kirken, der er byens ældste bygning. Kirken har historisk stor betydning og har været omdrejningspunkt for genopbygningen af hele Finnmarken efter anden verdenskrig.  Fælles aftensmad på hotellet, 

Dag 9: Fra Honningsvåg via Alta til Tromsø. Midnatskoncert (M,A)

Hvor skove og søer tidligere var vores tro følgere, bliver havet og bjergene det nu i større grad. Vi skal til at rejse sydover. Et af dagens stop bliver i Alta, der er er Finnmarkens største by. På Alta museum bliver vi vidner til deres berømte helleristninger, der beviser, at der har været beboelser i området i over 6000 år. Det har også placeret byen på UNESCOs liste for verdenskulturarv. 

Vejen videre mod Tromsø går over både sø og land. Vi får et par sejladser på nogle rigtigt flotte fjorde, og sparer således nogle kilometer i bussen. Tromsø er den største arktiske by i Skandinavien og berømt for både midnatssol og deres Ishavskatedral. Efter aftensmaden på hotellet er der arrangeret midnatskoncert i netop Ishavskatedralen. Er man ikke for træt, er dette en hel unik oplevelse man skal have med.           

                                                                                                                                                                                                                Billede: Midnatsol i Tromsø.          

Dag 10: Fra Tromsø til Lofoten (Svolvær). De vilde vige (M,A)


Vi sætter kursen mod et nyt højdepunkt på rejsen, naturparadiset Lofoten. Dagen i bussen bliver også et kapitel for sig, hvor det ikke bliver svært at få tiden til at gå. Det er de smukkeste landskaber, vi efterlader i bagruden dagen igennem, når vejen snørkler sig langs fjorde omkranset af bjerge, hvor det sidste af vinterens sne stadig er synligt. Det ene eventyrlandskab vil afløses af det næste dagen igennem til vi ankommer til Svolvær, lysets by, og Lofotens største. Her bor vi to nætter.

                                                                                                                                                                                                           Billede: Lofoten.
 
Byen har tiltrukket folk fra kunstens verden grundet den vilde natur og det særlige omskiftelige lys, der skaber stemningsbilleder fra det helt store lærred. Derfor findes der mange gallerier for både billeder og foto i byen. 

Vi ankommer sidst på eftermiddagen og indlogerer os midt i centrum. Aftensmaden får vi på hotellet, og der er derefter rig lejlighed til at tage på en lille tur til fods rundt i byen, der ligger så flot placeret.  

Dag 11: Lofoten.  Henningvær og sejlads i den smalle Trollfjord (M)

Dagen er i Lofotens tegn. Et spændende ø-rige højt mod nord, der strækker sig 300 km fra nord til syd. Naturen er det største trækplaster, der kommer med stor variation, men Lofoten er også et historisk sted. Vi oplever det bl.a. i bygningsværkerne, Rorbuerne, som er fiskernes småhuse, placeret på stolper, som vi ser overalt. Et vidnesbyrd om, hvad der er vigtigt på Lofoten og har været det i århundreder; nemlig fiskeriet, der er det helt overskyggende erhverv. Vi besøger den hyggelige fiskerby Henningvær, som med sine velholdte træhuse, og hyggelige havn, har et særligt smukt skær over sig.

Om eftermiddagen skal vi på en fantastisk sejlads sammen på Trollfjorden, hvor vi får de stejle skrænter helt tæt på, når vi sejler ind i den smalle fjord, og får naturen fra et andet perspektiv, der bestemt ikke er mindre overvældende. 

                                                                                                                                                                                                    Billede: Trollfjorden.

Tilbage i Svolvær er resten af dagen på egen hånd. Besøg gallerierne, museerne, caféerne, eller du kan bare slentre rundt i denne perle af en Nordatlantisk havneby. Aftensmaden er på hånd.

Dag 12: Svolvær – Mosjøen. Polarcirklen. Saltfjellet (M,A)

Vi forlader naturparadiset og fortsætter vores store færd gennem Norge. Naturens storhed bliver present, for der er næsten ikke andet. Vi kører gennem nogle af landets mest øde områder. Hen på eftermiddagen mødes vi af højere bjerge, når vi skal passere rundt om Saltfjellet. Et sted, hvor naturen var scene for historiske begivenheder. Straffefanger under den tyske besættelsesmagts kommando blev brugt til at bygge jernbanen, der forbandt Trondheim i syd med Bodø i nord. Strækningen over Saltfjellet var særligt hård grundet de hårde betingelser fra både tyskerne og klimaet, hvilket mange ikke overlevede. 

Dagen byder også på et ”gensyn” med Polarcirklen, som vi passerer igen mens vi kører på Saltfjellet, og vi kan nu med rette kalde os polarrejsende. Vores hotel ligger i Mosjøn, som ligger lige ved Vefsn-fjorden. Aftensmaden får vi på hotellet – som også er en lokalhistorisk seværdighed. 

Dag 13: Mosjøn til Dumbås. Besøg Trondheim (M,A)

Rejsen fortsætter gennem en meget grøn natur. Den opmærksomme vil lægge mærke til, at variationen i træsorter stiger betragteligt, og større græsarealer bliver synlige, når vi kører gennem de norske dale. Vi laver et stop i Trondheim, som er berømt for Nidaroskirken fra det 11. århundrede i gotisk stil. Det er den vigtigste kirke i Norge, som forbindes med Olav d. hellige som gjorde Norge til et kristent land. Det er et besøg vi skal have med, og der bliver også tid til at gå lidt på opdagelse i byen og spise frokost på egen hånd. 

                                                                                                                                                                                                                     Billede: Den gotiske kirken i Trondheim.

Vi overnatter i Dumbås et par timer syd for Trondheim, hvor vi spiser på hotellet.

Dag 14: Dumbås – Oslo. Kort visit i Oslo (M,A)

Nu er vi i det sydlige Norge og har blot fire timers kørsel til Oslo hvor vores båd går fra. Der bliver tid til at lave en kortere udflugt i det centrale Oslo, hvor bl.a. Karl Johans gaten – det berømte hovedstrøg indgår - og hvorfra man kommer lige ud til kongens slot og park. 

                                                                                                                                                                                                                 Billede: Park i Olso.

Vi kommer ombord på Oslobåden – og kan nyde en afslappet aften på skibet. Turen gennem Oslofjorden, er, hvis man ikke har prøvet det før, en helt uforglemmelig oplevelse, og et fantastisk højdepunkt at runde en fantastisk rejse af på. Vi spiser  aftensmaden på båden.

Dag 15: Ankomst København (M)

Nu skal der siges farvel til både rejseleder og kaptajn (chaufføren) – og det gode selskab vi har nydt med hinanden undervejs. Efter 15 fantastiske dage, med højdepunkter hver eneste dag, og 5000 km under hjulene, kan vi nu kalde os ægte Nordkapfarere. 

Kort

Busrejsen Enestående Europa - med kurs mod Kroatien

Busrejsen til Nordkap og retur

Vejret

Hold dig ajour med vejret på din rejse

Se den aktuelle vejrudsigt i Tromsø på dmi.dk her

Vejret i Tromsø

 

 

 

 

Afgange og priser

AfrejseAfrejsestedRejseFra pris
8/6 - 22/6Se flytider BusNordkap - Toppen af Europa18.495,-Bestil

Prisen inkluderer:

  • 15 dages busrejse med 4* luksusbus
  • 13 nætter på 3 - 4-stjernede hoteller i delt dobbeltværelse
  • 1 nat ombord på Oslobåden i indvendig kahyt
  • 14 x Morgenmad, 1 x Samisk frokost, 13 x Aftensmad
  • Dansk ekspert-rejseleder
  • Udflugter og entréer ifølge program

Prisen inkluderer ikke:

  • Enkeltværelsestillæg, kr. 5.495 (indv. kahyt på Oslobåden)
  • Enkeltværelsestillæg, kr. 5.995 (udv. kahyt på Oslobåden)
  • Opgradering til delt udvendig kahyt. 295 kr. pr. pers.
  • Tilkøbsudflugt til Fuglefjellet kr. 495 
  • Rejse- og afbestillingsforsikring

Hotel

Overnatning Dag 13 - 14

Dombås Hotel

Dombås Hotel