Skip to main content

Til Norge og Nordkap ved nordlysets rige

Nordkap, Norge
Krydstogtrejse til Nordkap med besøg i Tromsø, Norge
Krydstogtrejse til Nordkap. Besøg i Tromsø, Norge.
Arktisk katedral i Tromsø, Norge.
Nordlys, Nordkap
Oplev Nordkap
Krydstogt langs Norges kyst til Nordkap
Kirkenes, Norge
Krydstogt til Nordkap med Kulturrejser Europa
Pris fra:
12.995,-
Dage:8
Bestil rejse

Til Nordkap ved nordlysets rige

Sejlads langs Norges kyst

Dette specialkrydstogt tager dig med hele vejen langs den norske vestkyst, hvor nordlys-fænomenet ofte viser sig på magisk vis over den mørke himmel i de kolde vintermåneder. Undervejs krydser vi polarcirklen og besøger Norges mest charmerende kystbyer samt det fascinerende Nordkapplateau.

Derfor skal du rejse med os på dette specialkrydstogt:

  • Inkluderer udflugt til Nordkap-plateauet
  • Inkluderer udflugt i Bergen, Trondheim og Tromsø
  • Gode chancer for at se nordlys
  • Inkluderer helpension ombord på skibet
  • Dansktalende rejseleder under hele rejsen

Nordlys – "Den Grønne Dame”

At opleve nordlys er noget ganske særligt og oplevelsen står højt på manges rejse-ønskeliste. Vi sejler derfor mod nord i januar, i et af de gode nordlysmåneder, hvor der er gode chancer for at se nordlyset – også kaldet ”Den Grønne Dame”.

Nordkap og polarcirklen

Glæd dig til at krydse polarcirklen og opleve et af rejsens store inkluderede oplevelser – nemlig Nordkap-plateauet. Her venter den karakteristiske globus, der tilkendegiver, at du befinder dig på Europas nordligste punkt, samt Nordkaphallen, hvor du blandt andet kan se film om Nordkap samt Norges nordligste region; Finnmark. Undervejs på denne rejse kan du også se frem til at opleve de inkluderede udflugter i Bergen og Tronheim med besøg i byens betagende domkirken samt Tromsøs smukke Ishavskatedralen.

Norske byer og udflugter undervejs

Vi sejler med det velkendte Hurtigruten-skib; MS Nordkapp, der i de bedst tænkelige rammer giver dig oplevelser i absolut særklasse med fokus på sejladsen og anløbshavne undervejs.
Vi flyver til Bergen, hvor vores færd langs den norske kyst starter og undervejs besøger vi charmerende Ålesund, Molde og Bodø - for til sidst at slutte rejsen af i det nordøstlige Kirkenes.

Krydstogt med Kulturrejser Europa

Deltager du på et krydstogt med Kulturrejser Europa, er programmets inkluderede udflugter eller mulige tilkøb altid arrangeret specielt til vores gruppe. Det betyder, at vi har håndplukket spændende oplevelser i land. Kræver udflugterne bus eller lokal guide, er dette også arrangeret eksklusivt for vores gæster.  

Kort dagsprogram for specialkrydstogtet:

Dag 1: Afrejse og ankomst i Bergen, samt afsejling (A)
Dag 2: Ålesund og Molde (M,F,A)
Dag 3: Trondheim og udflugt til Nidarosdomen (M,F,A)
Dag 4: Krydser Polarcirklen, besøg på Bodø (M,F,A)
Dag 5: Tromsø, Ishavskatedralen (M,F,A)
Dag 6: Honningsvåg og udflugt til Nordkap-plateauet (M,F,A)
Dag 7: Kirkenes (M)
Dag 8: Hjemrejse (M)

M = Morgenmad, F = Frokost, A = Aftensmad

Tidsangivelser og havneanløb er med forbehold for ændringer og der tages hensyn til vind og vejr.

Information omkring tid på egen hånd og måltider
På anløbsdage uden arrangerede udflugter, hvor der kræves transport fra skibet til bycentrum, er den eventuelle udgift ikke inkluderet og derfor på egen regning. Dette er også gældende såfremt rejselederen tilbyder gratis byvandringer/orienteringsture uden for det fastlagte program.
De måltider, der er angivet under det korte dagsprogram, omfatter måltider ombord på skibet, hvor vi har helpension inkluderet. Øvrige måltider på land vil være på egen bekostning, med mindre andet fremgår af dagsprogrammet.

Søg rejse

Vælg kun det, som du synes er vigtigt

Dagsprogram

Dag 1: Afrejse og ankomst i Bergen, samt ombordstigning og afsejling (A)

Afsejling ca. kl. 21:30
Bergen er Norges andenstørste by og en hel rejse værd i sig selv. Bergen byder på flotte seværdigheder heriblandt den charmerende havnefront med den karakteristiske brygge og fiskemarkedet.

Krydstogtrejse til Nordkap med besøg i Bergen.
Billede: Bergen.

Vi går en lille tur i Bergen, og der er mulighed for at spise frokost på egen hånd, inden turen går til vores skib; MS Nordkapp, der skal danne rammen om vores spændende sejlads de næste syv dage.
Efter ankomsten lærer vi skibet bedre at kende, og om aftenen spiser vi i buffet-restauranten. Sen aften er vi klar til at stævne ud på vores eventyr, langs den norske kyst og nordlysets rige.

Dag 2: Ålesund og Molde(M,F,A)

Den norske skønhed viser sig på bedste vis, når vi ligger til i Ålesund. Byen er omgivet af fjorde og høje fjelde kendt som Sunnmørs-alperne. Selve Ålesund by er et yderst interessant rejsemål med sin hyggelige gågade og spektakulære art nouveau-arkitektur. Byen brændte ned i 1904, og ved genopbygningen var det jugend-stilen/art nouveau-stilen, der var det tidstypiske, og dermed årsagen til, at den er så markant repræsenteret i dag. Dagen er på egen hånd og vi kan anbefale et besøg ved det storslåede akvarium Atlanterhavsparken. Selve akvariet er bygget ind i klippen, og er det eneste af sin slags i Europa. Ålesund er en af de vigtigste fiskerihavne i Norge og ved kanalen omkring brosundet, vil du se fiskere sælge dagens fangst direkte fra båden.

Ålesund, Norge
Billede: Ålesund set fra byfjeldet Aksla.

Dagens andet stop er hyggelige Molde. Gå en tur i byen og nyd fjorden og den norske stilhed og besøg måske det store folkemusik museum; Romsdalsmuseet. Tilbage på skibet sætter vi kurs mod Trondheim.

Dag 3: Trondheim og udflugt til Nidarosdomen (M,F,A)

Vi ankommer i dag til charmerende Trondheim. Den tidligere norske hovedstad huser i dag ca. 200.000 indbyggere og er placeret i Trøndelag-regionen. Ud over en hyggelig havnefront, byder byen også på museer, butikker og restauranter. Herudover er det stedet, hvor Norges måske smukkeste kirke er placeret - nemlig Nidarosdomen - eller domkirken, som dateres tilbage til 1100-tallet. Denne, der er bygget i godisk stil, skal vi i dag besøge og får en rundvisning, samt en byvandring i Trondheim.

Krydstogtrejse til Nordkap. Vi anløber Trondheim og besøger Nidarosdomen og tager en byvandring i Trondheim.
Billede: Nidarosdomen samt byvandring i Trondheim.

Dag 4: Vi krydser Polarcirklen og besøger Bodø (M,F,A)

I dag krydser vi 66 grader og 33 minutter nord, der indikerer at vi nu er på grænsen til Arktis og ved Polarcirklen. Her er gode muligheder for at se nordlys når mørket falder på. Dagens stop er på halvøen Bodø, der er placeret i Salten-distriktet, og ligger nord for Polarcirklen. Den livlige by er et populær tilflytningssted, med omkring 50.000 mennesker. Vi har nogle timer i land, inden vi sejler mod nye oplevelser i Tromsø.

Dag 5: Tromsø, Ishavskatedralen og Polaria (M,F,A)

Den arktiske hovedstad Tromsø, bliver vores næste landgang. Byen er placeret 350 km. nord for Polarcirklen, og det siges at være et af de bedste steder at se nordlys. Tomsø er en universitetsby og et virkelig interessant bekendtskab med sit rige kulturliv og spændende historie. Vi begiver os i dag på opdagelse ved nogle af byens vel nok største attraktioner og vartegn. Vi skal nemlig opleve Tromsdal-kirken, også kaldet Ishavskatedralen, bygget i 1965. Den har fået tilnavnet efter den særprægede arkitektur og karakteristiske form, der giver associationer til isbjerge. I byen besøger vi også oplevelsescenteret Polaria, hvor man i de store tanke kan studere fiskearter fra Berentshavet, samt den arktiske remmesæl.

Krydstogtrejse til Nordkap. Nordlys og Tromsdal-kirken i Tromsø.
Billede: Nordlys og Tromsdal-kirken i Tromsø.

Tilbage på skibet sætter vi kurs mod Honningsvåg og krydser fingre for at "Den Grønne Dame" danser for os på nattehimlen.

Dag 6: Honningsvåg, udflugt til Nordkap (M,F,A)

Vi anløber nu byen Honningsvåg, og rejsens endegyldige mål er kun en halv times bustur herfra. Nordkap-plateauet markerer Europas nordligste punkt, og her ved siden af den ikoniske globus er øen Svalbard det eneste stykke land, der skiller os fra Nordpolen. Det er blandt andet derfor, at Nordkap-plateauet har tilnavnet "Verdens Ende". Vi kører i bus sammen med vores rejseleder op til Nordkap, og vel fremme har vi adgang til det fine besøgscenter med det berømte monument ”Verdens Børn”.

Nordkap-plateauet "Verdens Ende"
Billede: Nordkap-plateauet "Verdens Ende".

Dag 7: Kirkenes (M)

Turens sidste stop er i Kirkenes, der er placeret ca. 500 km. nord for Polarcirklen. Den tidligere norsk/russiske by fik ganske enkelt sit navn efter byens kirke der blev bygget i 1862. Byen er placeret tæt ved den russiske grænse, hvor eks. vejskilte er at finde på både norsk og russisk. Ved ankomst til byen tager vi til vores centrale hotel og stiller vores bagage. Herefter er der tid til at slappe af og gå ture, da resten af dagen er på egen hånd i den lille fine by.

Kirkenes, Norge.
Billede:
Kirkenes.

Dag 8: Hjemrejse

Efter morgenmaden indleder vi hjemrejsen og efter et flyskifte i Oslo er vi atter retur i Danmark.

Kort

Kort over krydstogtrejsen til Nordkap

Vejret

Vejret i Tromsø, Norge

Afgange og priser

AfrejseAfrejsestedRejseFra pris
13/1 - 20/1Se flytider KøbenhavnTil Norge og Nordkap ved nordlysets rige - 8 dage
Nyhed - vi anbefaler at booke senest 3 måneder før afrejse
12.995,-Bestil

Rejsens pris inkluderer:

  • Fly København - Bergen // Kirkenes - Oslo - København t/r
  • Seks nætter på Hurtigruten MS Nordkapp i delt indvendig kahyt
  • Helpension ombord på skibet
  • En nat på hotel i Kirkenes inkl. morgenmad
  • Udflugt til Nordkapplateauet, Trondheim og Tromsø
  • Transport ifølge program
  • Dansktalende rejseleder under hele rejsen

Tilkøb/tillæg 2020:

  • Indvendig kahyt til eget brug, kr. 3.595
  • Udvendig kahyt til to personer, kr. 1.595 per person
  • Udvendig kahyt til eget brug, kr. 4.995
  • Arctic Superior kahyt til to personer, kr. 3.195 per person
  • Arctic Superior kahyt til eget brug, kr. 6.995 per person

Rejsens pris inkluderer ikke:

  • Kahytstillæg
  • Eventuelle ekstra udflugter
  • Eventuelle drikkepenge til lokalguider
  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Administrationsgebyr, kr. 95 pr. person

Hotel