Skip to main content

Japan - for alle sanser

Fushimi Inari Shrine røde palæ og den gyldne pavillion, Kyoto, Japan
Geisha, Japan
Mt Fuli, Japan
Shibuya, Tokyo, Japan
Te servering, Japan
Osaka Castle, Japan
Miyajima Itsukushima Shrine, Japan
Koyasan Okunoin kirkegaard, Japan
Pris fra:
29.995,-
Dage:12
Bestil rejse

Oplevelsesrig rundrejse i vidunderlige Japan

Glæd dig til at opleve det yndefulde land med umådelig mange spændende traditioner, skikke, historie og et utroligt venligt og respektfuldt folkefærd. Vi har kræset om denne rundrejse, så du kan godt glæde dig til at opleve alt det bedste, som Japan har at byde på.

Derfor skal du rejse med os på rundrejse i Japan

  • Rejsen inkluderer spændende udflugtsdage - arrangeret specielt til vores gruppe
  • Besøg ved store og velkendte seværdigheder
  • Tid til fordybelse
  • Naturoplevelser ud over det sædvanlige
  • Dansktalende rejseleder

Oplev højdepunkter som Tokyo, Shibuya, Shinkansen, Hiroshima, Mount Fuji og Kyoto

På denne rundrejse fra øst til vest skal du opleve mange af landets højdepunkter. Glæd dig til at besøge det rolige kaos i Tokyo, hvor tusindevis af imødekommende mennesker lever sit, til tider hektiske, hverdagsliv - blandt smukke japanske haver. Gå ved den velkendte fodgængerovergang; Shibuya crossing, se det farverige Ginza distrikt og gå en tur i et af landets mange japanske haver. Du skal også se det bjergtagende Mount Fuji, køre 320 km/t med hurtigtoget Shinkansen, se det historiske Hiroshima og det Gyldne Tempel i Kyoto - og oplev helligdommen; Fushimi Inari. Undervejs spotter du forhåbentlig også nogle af de smukke Geisha-kvinder.

Det autentiske Japan

Undervejs får du autentiske oplevelser, hvor du blandt andet skal overvære en traditionel japansk te-ceremoni, besøge et sake-museum og smage mad fra det fantastiske japanske køkken. Sidst, men ikke mindst, får du chancen for at overnatte i et traditionelt tempelkompleks. Det og meget mere kan du glæde dig til på denne oplevelsesrige rundrejse.

Vi er klar til at vise dig det autentiske Japan.

Kort dagsprogram for rundrejsen i Japan:

Dag 1: Afrejse
Dag 2: Ankomst til Tokyo, sightseeing og velkomstmiddag (F,A)
Dag 3: Tokyo sightseeing og Shibuya crossing (M,F)
Dag 4: Hakone, Mount Fuji og sejlads ved Ashi-søen (M,F)
Dag 5: Shinkansen til Hiroshima (M,F)
Dag 6: Shinkansen, Den hellige ø; Miyajima og Kyoto (M,F)
Dag 7: Kyoto sightseeing med det gyldne tempel og traditionel te-ceremoni (M,F)
Dag 8: Zen-helligdommen; Fushimi Inari, Sake museum og den ældgamle by Nara (M,F)
Dag 9: Koyasan og overnatning i traditionelt tempelkompleks (M,F,A)
Dag 10: Osaka sightseeing (M,F,A)
Dag 11: Osaka, tid til egne oplevelser (M)
Dag 12: Hjemrejse og ankomst København (M)

M = Morgenmad, F= Frokost, A= Aftensmad

Søg rejse

Vælg kun det, som du synes er vigtigt

Dagsprogram

Dag 1: Afrejse fra København

Vi mødes med vores dansktalende rejseleder i Kastrup Lufthavn, og sammen indleder vi første del af rejsen.

Dag 2: Ankomst Tokyo, sightseeing og velkomstmiddag (F,A)

Yokoso - ようこそ - velkommen til Japan.
Vi er endelig fremme i Japans hovedstad Tokyo og efter paskontrol og afhentning af kufferten, stiger vi ombord på vores bus for at køre gennem byen og starte dagen med lidt sightseeing i roligt tempo.

For at strække benene efter flyveturen begynder vi ved Meiji Jingu, der er et af Japans mest velkendte *Shrine (*helligdom).
Helligdommen stod færdig i 1920 og blev bygget til kejser Meiji og kejserinden Shokens sjæle. Ved indgangen står de ikoniske Torii-pæle, der, når du går under dem, symboliserer, at du går ind i helligdommen og lægger hverdagen bag dig. I weekenden er der en chance for at se brudepar, der ofte kommer ved Meiji Jingu om søndagen i deres traditionelle hvide kimonoer og mørke klædedragter.

Efter gå-turen kører vi til Harajuku-distriktet. Vi udforsker det specielle område, der blandt andet byder på den velkendte japanske pop-kultur, hvor japanske teenagere shopper deres manga, anime eller cosplay kostumer ved Takeshita Dori-gaden.

Japansk teenager i amime kostume og Meiji Jingu helligdommen, Japan
Billede: Japansk teenager i amime kostume og Meiji Jingu helligdommen.

Om eftermiddagen går turen til hotellet, hvor du har et par timer til at slappe af, inden vi om aftenen spiser velkomstmiddag på en lokal restaurant.

Dag 3: Tokyo sightseeing inkl. Shibuya crossing (M,F)

Efter en god nats søvn kan du glæde dig til endnu en oplevelsesrig dag i Tokyo.

Sensoji templet, der stod klar i år 645 e.Kr. og som er byens ældste tempel er dagens første oplevelse. Det siges at være det mest fotograferede tempel i byen - og vi forstår godt hvorfor. Det imponerer nemlig med sine fem etager, røde og hvide farver og en klassisk buddhistisk byggestil. På vejen til templet mødes vi af flere hundrede små boder med gademad og souvenirs. 

Vi skal også besøge Tokyos observationstårn, der med sine 350 meters højde giver en smuk udsigt over byen - og er det godt vejr - kan du i det fjerne få øje på Mount Fuji.
Dagens udflugt byder også på et visit ved kejserpaladset, der i dag fortsat huser den japanske kejserfamilie.

Dagen slutter af i Ginza-distriktet, hvor vi udforsker området, der blandt andet byder på byens store farverige reklameskilte. Du er retur ved hotellet hen ad aftenstid, hvor resten af dagen er fri til egne oplevelser.

Ginza-distriktet og Sensoji templet, Japan
Billede: Ginza-distriktet og Sensoji templet.

Dag 4: Hakone, Mount Fuji og sejlads ved Ashi-søen (M,F)

Glæd dig til en dag i naturens tegn. Vi kører fra morgenstunden til Hakone nationalpark, og ved den vulkanske Owakadani dal, stopper vi for blandt andet at se de dampende kilder og hot springs. Det er også her, du finder "de sorte æg". Æggene, der er almindelige hønseæg, er kogt i hot springs - og den lokale tradition siger, at hvis man spiser en af disse æg, får man syv ekstra år at leve i!

Herefter skal du opleve det natursmukke område fra oven, og vi tager på en tur i kabelvognene, hvor der, hvis vejret tillader det, er udsigt til Mount Fuji, samtidig med du også kan nyde udsigten til Ashi-søen. Ved Ashi-søen skal vi se det bjergtagende og berømte Mount Fuji fra sø-siden, og undervejs spiser vi en inkluderet frokost. Vi er tilbage i Tokyo ved aftenstid, hvor resten af aftenen er til egne oplevelser.

Mount Fuji og Ashi søen, Japan
Billede: Mount Fuji og Ashi søen.

Dag 5: Shinkansen til Hiroshima (M,F)

Det er en kæmpe oplevelse at køre med hurtigtoget - Shinkansen. Det er imponerende roligt at køre med en fart på 320 km/t og samtidig fascinerende at drøne forbi det japanske landskab og små stationsbyer i høj fart. Er vejret til det, kan du igen være heldig at se Mount Fuji i forbifarten. Vi kører fra Tokyo kl. 09:00 - og vi tør godt sige, at det er på klokkeslettet. Japanerne sætter nemlig en dyd i at være punktlige og det er yderst sjældent, at der er mere end få sekunders forsinkelse på de over 700 afgange, der dagligt er med Shinkansen fra japanske byer.
OBS! Medbring dine egne drikkevarer og lidt snacks til vores fire timers togtur fra øst til vest. Pak også gerne en lille taske med personlige fornødenheder, da vores kuffert i dag bliver kørt direkte til vores hotel i Kyoto.

Ved ankomst til Hiroshima spiser vi en japansk frokost, og herefter går vi et historisk alvor i møde.
Under Anden Verdenskrig sendte USA fly i retningen af Hiroshima og Nagasaki. Deres mål var at få japanerne til at overgive sig, og de lod derfor atombomber springe. Dette dræbte over 200.000 mennesker og byerne lå efterfølgende i ruiner. Den eneste bygning, der i dag ikke er er genopbygget, er atombombekuplen. Den står som et evigt minde om de grusomme hændelser. Vi skal se kuplen og besøger også fredsmuseet og parken.

Vi overnatter i Hiroshima, der i dag er en velfungerende storby. Aftenen er til egne oplevelser.

Atombombekuplen i Hiroshima og Shinkansen, Japan
Billede: Atombombekuplen i Hiroshima og Shinkansen.

Dag 6: Shinkansen, Den hellige ø; Miyajima og Kyoto (M,F)

Vi starter morgenen med at køre ud til Miyajima-guchi, hvor færgen sejler os til den hellige ø; Miyajima. Øen er omgivet af smuk natur og er kendt for den UNESCO-fredede Itsukushima-helligdom, Torii-pælen, der står smukt med sin orange farve i vandet. Vi skal naturligvis se Torii-pælen og går derudover en tur i området. 

Tilbage på fastlandet er vi om eftermiddagen igen klar til at stige ombord på Shinkansen og sætter kurs mod Kyoto. Ved ankomst til hotellet har du aftenen til egne oplevelser.

 Itsukushima helligdommen, Japan
Billede: Itsukushima helligdommen.

Dag 7: Kyoto sightseeing med Det Gyldne Tempel og traditionel te-ceremoni (M,F)

Du har endnu en oplevelsesrig dag i vente, og fra morgenstunden er vi klar til at gå på opdagelse i den tidligere kejser-hovedstad; Kyoto. Den smukke by imponerer de fleste med sine mange helligdomme, templer, farver, mad, mennesker og anderledes natur. For mange er byen hjertet af landet, og et symbol på det kulturelle - og også det spirituelle.

Kinkaku-ji templet - bedre kendt som Det Gyldne Tempel er først på programmet. Det er ikke uden grund, at det har fået navnet "Det Gyldne", da størstedelen er belagt med guld. Vi går en tur ved templet, der er bygget i klassisk japansk stil, samt ved den omkringliggende smukke japanske have.

Vi skal også besøge det UNESCO-fredede Kiyomizu-dera tempel. Det unikke tempel, der byder på en smuk udsigt fra terrassen, er bygget i ældgammel traditionel byggestil, uden søm, og dateres tilbage til år 798 f.Kr. På vejen ned fra templet går vi en tur ved den hyggelige Ninen-zaka gade, hvor små træhuse og butikker giver en ægte japansk atmosfære.

Vi skal naturligvis også besøge Gion, når vi er i Kyoto. Området har et godt udvalg af restauranter og caféer - og du henføres næsten til en anden tid, med de stemningsfyldte træbygninger, lanterner og små teatre. Det, som området dog er mest kendt for, er de smukke Geisha-kvinder, der vandre fra deres Geisha-skoler, eller fra te-hus til te-hus. Går man rundt i gaderne, er der en sandsynlighed for at se dem i deres traditionelle farverige kimonoer, geta-sko og karakteristiske sminke.

Vi slutter dagen af med en mere end 500 år gamle japansk tradition. Vi skal nemlig have en helt særlig oplevelse, når vi prøver en traditionel te-ceremoni.

Det Gyldne Tempel i Kyoto, Gion-området og Geishaer, Japan
Billede: Det Gyldne Tempel i Kyoto, Gion-området og Geishaer.

Dag 8: Helligdommen; Fushimi Inari, Sake museum og den ældgamle by Nara (M,F)

Dagen i dag starter med en gå-tur ved Fushimi-Inari helligdommen. Det er betagende at gå langs stierne, og det føles næsten som at blive hypnotiseret på vejen gennem de over 5.000 orange Torii-porte, som man følger på sin vej op (og ned) af bjerget. Vi gør opmærksom på, at turen kan være strabadserende.

Efter vores gå-tur skal vi opleve endnu en japansk tradition. Vi skal nemlig besøge et sake museum og smage på, den til tider, stærke risdrik.
Dagen slutter af med en gå-tur i Nara park, hvor sikahjorte går frit omkring, inden vi tager tilbage til Kyoto og har resten af aftenen til egne oplevelser.

Nara park og Fushimi-Inari helligdommen, Japan
Billede: Nara park og Fushimi-Inari helligdommen.

Dag 9: Koyasan og overnatning i traditionelt tempelkompleks (M,F,A)

I år 816 e.Kr. grundlagde en munk ved navn Kukai (senere kendt som Kobo Daishi) den buddhistiske form; Shingon - og i samme tid også Koyasan klosterkomplekset.
Det er placeret ved Koya-bjerget i natursmukke omgivelser og opfattes i dag som et af Japans mest elegante og helligste steder. Vi går en tur i det fredsfyldte område ved Kongobuji-templet og ved den to kilometer lange sti, der fører os til Kobo Daishi's mausoleum. Langs stien finder vi mere end 200.000 gravsten i alverdens smukke udformninger.

Efter besøget ved klosterkomplekset, indkvarterer vi os selv på traditionel vis ved et tempelkompleks. Værelserne er indrettet i japansk stil, med sivgulv og spartanske møbler. Vi sover i hver vores værelse og på behagelige madrasser på gulvet. Vi har under vores ophold tid til at nyde den tilhørende japanske haven, og om aftenen spiser vi et måltid ved templet. 

Dag 10: Osaka sightseeing (M,F,A)

Efter morgenmaden kører vi i dag mod vores sidste stop på vores rundrejse. Vi lander i Japans tredje største by, Osaka og starter med sightseeing ved Osaka Slot. Det mere end 500 år gamle Osaka slot er et "must" at se i byen. Ud over den traditionelle japankse byggestil er slottet placeret med vandgrav og har den smukke grønne have omkring sig - blandt byens mange højhuse. Fra toppen af slottet får vi en god udsigt over byen.

Vi går også en tur ved byens lokale madmarked, der byder på frisk fisk, køb og krydderier - og andre spændende japanske specialiteter.
Du har lidt tid på egen hånd, inden turen går til hotellet. Om aftenen mødes vi igen og spiser en middag i hinandens selskab.

Dag 11: Osaka, tid til egne oplevelser(M)

Det er i dag vores sidste hele dag i Japan, og den får du på egen hånd, så du kan gøre præcis, hvad du selv drømmer om.
Nyd frokosten i byen, besøg et af de mange kunstmuseer, gå en tur ved teaterdistriktet Dotanbori eller tag på shopping.

Dag 12: Hjemrejse og ankomst København (M)

Kort

Kort over rundrejsen i Japan

Rejseforedrag den 6/2

Kom til rejseforedrag om Japan den 6/2 på vores kontor i København

Vil du høre mere om vores rundrejse til Japan? Kom med til vores inspirationsaften og rejseleder Elisabeth Sandell fortælle om rejsen til Japan.

Til foredraget fortæller Elisabeth mere om Japans ældgamle, stolte traditioner og de unikke kulturopleveler, der venter i det fascinerede ørige i Stillehavet.

Arrangementet er gratis og starter kl 17.00 hos Kulturrejser Europa på adressen Folke Bernadottes Alle 5, 1. sal.

Læs mere om foredraget her, hvor du også kan tilmelde dig. 

Praktiske oplysninger

Pas og visum
Som dansk statsborger får man automatisk visum på 90 dage ved ankomst til Japan.

Valuta
Valutaen i Japan hedder Japanske Yen (JPY).
17,2 JPY = ca. 1 *DKK *Den anvendte valutakurs er fra december 2018.
Det kan bedst betale sig at veksle til den lokale valuta, når du er i Japan.
Kreditkort (Visa og Mastercard) kan bruges som betaling de fleste steder, og der er kontantautomater i de større byer som man kan hæve penge fra.

Vaccination
Vi anbefaler altid at søge vejledning hos egen læge, når det gælder rådgivning omkring vaccinationer.

Forsikring
Det gule og blå sygesikringsbevis gælder ikke på denne rejse. Det er en betingelse fra Kulturrejser Europas side, at deltagerne har en gyldig rejseforsikring, for at kunne rejse med til Japan. Du kan ved bestilling af rejsen hos Kulturrejser Europa tilkøbe såvel rejse- som afbestillingsforsikring via vores samarbejdspartner Gouda Rejseforsikring. 

El
Japan har 100 volt vekselstrøm. Der bruges to-ben-stik, og du skal bruge en adapter. Nogle gange kan du låne/leje i receptionen på hotellerne. Vi anbefaler dog, at du medbringer dit eget adaptersæt. Wi-fi fungerer fint i Japan, og det er tilgængeligt på hotellerne.

Drikkepenge
Det er ikke kutyme at give drikkepenge i Japan.

Fysisk formåen
Rejsen til Japan er ikke strabadserende som helhed, men der er lange udflugtsdage og aktiviteter, som kræver normal fysisk form for at få det fulde udbytte. Rejsen egner sig ikke til gangbesværede.

Tidsforskel
Om sommeren er der +7 timer og om vinteren er der +8 timer.

Japanske skikke
Japan er et stolt, venligt og høfligt folkefærd. De er ikke nødvendigvis gode til det engelske sprog, men de vil som regel gøre alt hvad de kan for at hjælpe dig, hvis du henvender dig til dem. Du oplever dem aldrig råbe eller skælde ud, og de holder altid en god tone - og de forventer det samme af dig. Som gæst i Japan må man respekterer landets skikke, og går du ind i et privat hjem tager du dine sko af. Der kan også være templer, hvor du også skal tage skoene af, inden du går ind.
Det er også en god skik ikke at vende ryggen til andre, når du kører i tog og når du spiser mad, som du tager med uden for restauranten, går du ikke rundt og spiser maden, men står stille/sidder stille og spiser.

Afgange og priser

AfrejseAfrejsestedRejseFra pris
25/5 - 5/6Se flytider KøbenhavnJapan for alle sanser - 12 dages rundrejse
Nyhed
29.995,-Bestil

Rejsens pris inkluderer:

  • Fly t/r inkl. mellemlanding
  • 10 nætter på turistklasse hoteller
  • Ni spændende udflugtsdage
  • Entréer ifølge program
  • Morgenmad, ni frokoster og tre middage
  • Dansktalende rejseleder

Rejsens pris inkluderer ikke:

  • Enkeltværelsestillæg fra kr. 4.995
  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Administrationsgebyr, kr. 95 pr. person

Hotel