Skip to main content

Operarejse - Placido Domingo jubilæumsshow

Pris fra:
14.995,-
Dage:7
Bestil rejse

Placido Domingo jubilæumsshow – Opera under åben himmel

Årets operarejse 2019 går til både Toscana og Verona.

På denne rejse har vi håndplukket opera-oplevelser til dig, som er udover det sædvanlige. Højdepunktet er Placido Domingos celebre 50-års jubilæumsshow i Veronas fantastiske og historiske arena, hvor du skal nyde forestillingen fra guld-pladserne. Du kan desuden glæde dig til opførelsen af ”Aida” i kombination med kulinariske oplevelser og italienske kulturbyer i verdensklasse.

Opera under en åben stjernebesat himmel er en oplevelse for livet - og vi ved, at kun det bedste er godt nok, derfor får du, udover fabuløs opera, et hotel i Verona, der ligger kun fem minutters gang fra byens berømte arena.

Derfor skal du rejse med os på denne operarejse:

  • Guld-pladser til Placido Domingos jubilæumsshow
  • Guiseppe Verdis “Aida” i Torre del Lago
  • Kulturoplevelser Verona, Lucca og Venedig
  • Dansktalende ekspert rejseleder
  • Hotel i hjertet af Verona

Rejseleder og opera-specialist

På denne unikke opera-rejse kan du endvidere glæde dig til at møde rejseleder Thomas Milholt, der kender området ualmindeligt godt og bidrager med viden og information om både kultur, historie og opera. Det gør rammerne omkring de to inkluderede operaforestillinger til de bedst tænkelige.

Thomas Milholt er derudover forfatter til bogen "Italiensk opera i guldalderen 1800-50 – et kapitel, der blev skrevet ud af musikhistorien" og er uddannet både journalist og cand.mag i musikvidenskab. Igennem 10 år var han ansat ved DR’s klassiske musikkanal P2 og har studeret italiensk opera under to længere ophold i henholdsvis Rom (i 2002) og Firenze (i 2004).

Siden 2008 har han arbejdet som rejseleder i både Spanien og Italien sideløbende med, at han fra 2010 har været medindehaver af kursusvirksomheden Kulturkompagniet Danmark ApS med formidling af opera som speciale.

Kort dagsprogram for operarejsen

Dag 1: Ankomst til Pisa, besøg ved domkirken, Det Skæve Tårn i Pisa og Montecatini
Dag 2: Byvandring i Lucca og operaforestilling (M,A)
Dag 3: Pistoia med tog (M)
Dag 4: Verdis Busseto samt ankomst til Verona, middag samt Placido Domingos 50-års jubilæumsshow (M,A)
Dag 5: Byvandring i Verona (M)
Dag 6: Venedig med middag (M, A)
Dag 7: Besøg ved Como-Søen samt hjemrejse (M)

M = Morgenmad, A = Aftensmad

Søg rejse

Vælg kun det, som du synes er vigtigt

Dagsprogram

Dag 1: Ankomst, rundtur i Pisa og byvandring i Montecatini (A)

Efter ankomsten til Pisa i Toscana går turen direkte til Pisa. Her er der blandt andet mulighed for at kigge nærmere på Det Skæve Tårn, den imponerende domkirke og dåbskapellet. Herfra kører vi til den gamle kurbadeby Montecatini Terme og Hotel Biondi, hvor du skal bo de næste dage. Montecatini er en dejlig by, og blot 10 minutters gang fra hotellet ligger byens hovedgade med mange butikker og restauranter, hvor du kan spise en god frokost.
Om eftermiddagen er der byvandring, hvor rejselederen giver praktiske informationer og orienterer om byens mange muligheder, så du får mest muligt ud af opholdet.

Det skæve tårn i Pisa og de termiske bade i Montecatini
Billede: Det skæve tårn i Pisa og Thermal Bath i Montecatini.

Dag 2: Guidet byvandring i Lucca og sejltur til første opera: Aida (M,A)

Foruden at Lucca er stedet, hvor Puccini blev født, er byen én af Toscanas smukkeste og mest velbevarede byer. Vi tager toget og møder vores lokalguide straks efter ankomsten, hvorefter der venter en inspirerende rundvisning i den gamle by, som er præget af de mange fine kirker og de hyggelige pladser. Der er mulighed for at spise frokost og kigge sig om på egen hånd, inden turen går tilbage midt på eftermiddagen.

Normalt er det kun Puccinis operaer der fremføres på Puccini-festivalen, men denne ene gang opføres der en sjælden eksklusiv udgave af Guiseppe Verdis ”Aida”. Inden forestillingen kan du glæde dig til at spise en let middag på den anden side af Massacciucoli søen - og derfra sejle til operaen. I god tid inden forestillingens start ankommer du til den store udendørs operascene, som ligger smukt med byen Torre del Lago Puccini som baggrundskulisse. Opera-arenaen kan kun rumme knapt 4.000 tilskuere, og vi har unummererede pladser.

Lucca, Toscana, Italien
Billede: Lucca.

Dag 3: Halvdagsudflugt til Pistoia med tog (M)

I dag går turen ligeledes med tog til den hyggelige by Pistoia. Byen er ikke særlig kendt, og vel fremme i den lille historiske bykerne mærker du snart den stille og harmoniske atmosfære, som Pistoia har. Besøg domkirken eller Sant’Andrea-kirken med Pisanos prædikestol. På det livlige markedstorv ligger flere gode restauranter, så frokosten har du mulighed for at spise i byen inden turen går tilbage til Montecatini, hvor eftermiddagen er på egen hånd. De aktive kan evt. benytte chancen til at tage en tur med funicolaren (kabelbanen) fra 1898 op til Montecatini Alto. Herfra kan du nyde en flot udsigt ud over landskabet.

Pistoia, Italien
Billede: Pistoia.

Dag 4: Busseto samt Placido Domingo jubilæumsshow (M,A)

I dag forlader vi Toscana og kører nordpå langs Po-sletten. Vi gør stop i Guiseppe Verdis fødeby, Busseto. Busseto er en lille charmerende by i Parma-provinsen med 7.000 indbyggere. Den mest kendte indbygger gennem tiden har uden tvivl været Verdi, hvis statue ses i bycentrum. Vi besøger hans barndomshjem og bagefter er der tid til frokost på egen hånd.

Ud på eftermiddagen ankommer vi til hotel Mastino i Verona, hvor du skal tilbringe de næste tre nætter. Hotellet ligger midt i det historiske bycentrum, så du kan gå til alt - inklusiv arenaen der ligger blot fem minutters gang fra hotellet.
Om aftenen er det tid til rejsens højdepunkt; Placido Domingos storstilede 50-års jubilæumskoncert. Vi spiser en fælles middag sammen, inden det er tid til at sætte sig til rette i guld-sektionen og nyde det historiske show.

Placido Domingo i arenaen i Verona, Italien
Billede: Placido Domingo i arenaen i Verona. Billederne er venligst udlånt af Fondazione Arena di Verona.

Dag 5: Guidet byvandring i Verona (M)

I dag skal du lære Verona rigtigt at kende, og kan glæde dig til en guidet byvandring med en inspirerende autoriseret lokalguide. Du kommer igennem de ældste dele af Verona, hvor du bl.a. ser nogle af de mange romerske udgravninger, Julies berømte balkon, Piazza Erbe og Piazza Signori. Rejselederen er naturligvis også med og bidrager med mange interessante oplysninger og gode råd.
Eftermiddagen og aftenen er til egen disposition.

Piazza Erbe og udsigt i Verona, Italien
Billede: Piazza Erbe og udsigt i Verona.

Dag 6: Udflugt til Venedig (M,A)

I dag tager vi på udflugt til en af verdens mest fantastiske byer, Venedig, som med sin helt unikke charme tiltrækker rejsende fra hele verden. Byen, som er bygget på sandøer og pæle i lagunen, oplevede sin storhedstid under middelalderen og den tidlige renæssance. De enorme rigdomme, som venetianerne tjente på sin handel med både øst og vest, grundlagde den økonomi som finansierede de storslåede paladser, som byen i dag rummer så mange af. Vi har vores egen båd til og fra Venedigs centrum, Markuspladsen. En lille spadseretur giver os et indtryk af byen. Der bliver selvfølgelig tid til egne oplevelser i Venedig, og vi mødes om aftenen for at spise en god fiskemenu - akkompagneret af en Vivaldi-koncert i en af byens smukke barok-kirker. Vi er tilbage i Verona lidt over midnat.

Venedig, Italien
Billede: Venedig.

Dag 7: Hjemrejse (M)

Det er blevet tid til at forlade Verona, og turen går atter mod Milano. Hjemrejsen er først om aftenen, så der er tid til et besøg ved Comosøen, hvor du har tid på egen hånd til at nyde de smukke omgivelser før hjemrejsen.

Kort

Vigtig information om operarejsen

Operaforestillingerne i Verona foregår i den gamle romerske arena under åben himmel. Forestillingerne finder sted i den bedste sommerperiode, hvor klimaet som udgangspunkt er stabilt med lune aftener under den sorte stjernehimmel.

Som udgangspunkt er påklædningen afslappet på de gamle stentrin, mens mange klæder sig festligt på, hvis de har tilkøbt billetter i de dyreste kategorier (som f.eks. guldsektionen). På de gamle stentrin og de unummererede pladser anbefales det at medbringe en pude, som også kan lejes i arenaen. Her er du også velkommen til at medbringe picnic - men husk, at drikkevarer ikke må være i glasflasker. På de nummererede pladser må man ikke spise medbragt mad.

Skulle det ske, at vejret ikke arter sig helt efter planen, vil en forestilling aldrig blive aflyst før det planlagte starttidspunkt. Arena di Verona har mulighed for at udskyde starten i op til 2½ time før en evt. aflysning af forestillingen meddeles. I disse tilfælde refunderes billetprisen. I tilfælde af at en allerede påbegyndt forestilling må afbrydes pga. vejret, refunderes billetten IKKE. Det gælder derfor, at Kulturrejser Europa kun kompenserer for billetten efter disse regler, samt hvis sygdom, strejker og andet forhindrer afviklingen af en forestilling.

Vi ønsker rigtig god fornøjelse!

Vejret

Hold dig ajour med vejret på din rejse

Se den aktuelle vejrudsigt i Pisa og Verona på dmi.dk.

Vejret i Pisa

Vejret i Verona

Afgange og priser

AfrejseAfrejsestedRejseFra pris
1/8 - 7/8Se flytider KøbenhavnOperarejse - Placido Domingo jubilæumsshow - 7 dage14.995,-Få pladser tilbage

Rejsens pris inkluderer:

  • Direkte fly København - Pisa//Milano - København
  • Tre nætter på 4* Hotel Biondi i Montecatini Terme
  • Tre nætter på 3* Hotel Mastino i Verona
  • Morgenmad og tre middage
  • Transport og udflugter ifølge program
  • Billet til Aida operaen (unummererede pladser sektor 4)
  • Billet til Placido Domingos 50-års jubilæumsshow (nummererede pladser i guld-sektionen)
  • Dansktalende rejseleder

Rejsens pris inkluderer ikke:

  • Dobbeltværelse til eget brug, kr. 2.995
  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Byskat i Verona, ca. 6 euro pr. person, som betales direkte på hotellet
  • Administrationsgebyr, kr. 95 pr. person


Billederne af Placido Domingo og arenaen er venligst udlånt af Fondazione Arena di Verona.

Hotel