Skip to main content

Amalfi for livsnydere

Villa Rufolo, Italien
Villa Cimbrone, Italien
Amalfi by set fra vandsiden
Pæstum, Italien
Smukke Ravello, Amalfikysten
Atrani, Amalfikysten
Domkirken i Amalfi by
Napoli med Piazza del Plebiscito
Ravello set fra oven, Amalfikysten
Pris fra:
9.995,-
Dage:8
Bestil rejse

Kultur- og kunstrejse til ravello med ophold på historisk hotel

Ravello er Amalfikystens mest romantiske by, hvor herskabelige paladser omkranses af grønne parker og udsigter i verdensklasse. Du bor på byens ældste hotel, Hotel Bonadies, hvor selveste P.S. Krøyer malede ”Vinstue i Ravello” i 1890. Der er sket meget siden P.S. Krøyer gæstede byen, men Ravello er stadig kontrasternes by, hvor ekstravagance blandes med hyrder, arbejdsheste og lokale ravellesere på Domkirkepladsen.

Derfor skal du rejse med os til Amalfi for livsnydere:

  • Oplev den skønne og stemningsfyldte Amalfikyst
  • Romantiske og fantastisk smukke Ravello
  • Charmerende Hotel Bonadies
  • Oplev Napoli med Det Arkæologiske Museum
  • Erfaren dansktalende rejseleder hele ugen

Ravello og Napoli inkl. besøg på Det Arkæologiske Museum, de græske templer i Pæstum og lokal gastronomi i bjergene

Om aftenen sænker stilheden sig i Ravello. Dagens turister er forsvundet, cikadernes sang fylder luften og klassisk musik strømmer ud gennem Villa Rufolos middelaldermure. Alt imens byens gæster bænker sig på de gode restauranter, hvor en af verdens smukkeste udsigter akkompagnerer det gode italienske måltid.

Glæd dig også til at besøge Napoli. En af Italiens mest interessante byer - både historisk og kulturelt. Hele dagen i Napoli tilbringer du i selskab med rejselederen og vores danske lokalguide og besøger bl.a. det berømte arkæologiske museum, der indeholder fantastiske skatte fra de romerske ruinbyer: Pompeji og Herculanum.
I ugens løb bliver du også præsenteret for mozzarella-produktion, de græske templer i Pæstum, sejltur fra Amalfi-by og en skøn grillaften hos et lokalt værtspar i bjergene. 

 

Indkvartering på det berømte Hotel Bonadies

Hotel Bonadies er Ravellos ældste, og et uhøjtideligt familieejet, hotel, med en labyrint af snørklede gange og uensartede værelser - med visse håndværksmæssige overspringshandlinger. Det er måske ikke, hvad man normalt forbinder med et firestjernet hotel, men det er en naturlig del af hotellets charme.

Udflugterne foregår ofte i kuperet eller ujævnt terræn, så for at få det fulde udbytte af denne rejse, er det en fordel at være rimelig godt gående.

Kort dagsprogram for Amalfi for livsnydere:

Dag 1: Ankomst samt P.S. Krøyers Ravello
Dag 2: Byvandring i Ravello. Eftermiddagen fri (M)
Dag 3: Mozzarella og græske templer i Pæstum (M,F)
Dag 4: Besøg i Amalfi-by, kort sejltur og frokost (M,F)
Dag 5: Fridag til egne oplevelser (M)
Dag 6: Napoli med det arkæologiske museum og frokost (M,F)
Dag 7: Fridag samt grillaften i Tramonti (M,A)
Dag 8: Hjemrejse (M)

M = Morgenmad  F = Frokost  A = Aftensmad

Søg rejse

Vælg kun det, som du synes er vigtigt

Dagsprogram

Dag 1: Ankomst til Ravello, indkvartering på Hotel Bonadies og i P.S. Krøyers fodspor

Efter ankomsten til Napoli lufthavn går turen med bus mod syd, langs Napolibugten, og straks ses vulkanen Vesuv - som majestætisk rejser sig over os. Turen går også forbi både Herculanum og Pompeji, og med godt vejr kan du se de berømte øer Ischia og Capri, inden bussen kører op til Chiunzi-passet (635 m.o.h) i hjertet af Monte Lattaris Nationalpark.

Efter ankomsten til Ravello, og indtjekning på den historiske Hotel Bonadies, går vi en orienteringstur - i P.S. Krøyers første fodspor.

P.S. Krøyer malede bl.a. fem malerier med motiver fra Ravello, og vi går forbi de steder, hvor han malede, mens han var på bryllupsrejse i 1890. Vores tur går mod centrum, ad bydelen Giovanni del Toro, hvor tidligere magtfulde familiers palæer i dag er forvandlet til femstjernede luksushoteller. Undervejs er der et par stop, hvor du igen "møder" P.S. Krøyer - eller i hvert fald de steder, hvor mesteren sad og forevigede Amalfikysten med sin pensel. Vi kigger også ind i den lille park La Principesa, hvor nogle af dagens bedste billeder kan knipses.

Kort efter er vi i centrum, på Domkirkepladsen. Her viser rejselederen bl.a. de lokale købmænd, listige spisesteder, hæveautomater og giver nyttige, praktiske informationer. Efter den lille introduktion kan du vælge at blive på pladsen og nyde stemningen eller gå tilbage til Hotel Bonadies med rejselederen af ”hurtigvejen” (5 minutters gang til hotel).

Ved aftens begyndelse byder Hotel Bonadies på en lille velkomstdrink inden middagen, som du senere, med fordel, kan indtages i hotellets fantastiske restaurant med byens bedste udsigt. Du kan også få gode råd til andre af Ravellos ”listige spisesteder”  fra rejselederen.

Dag 2: Byvandring i Ravello med besøg i Villa Cimbrone (M)

Første morgen i Ravello er noget helt særligt. Ikke mindst den smukke solopgang, som kan nydes sammen med morgenmaden fra hotellets tagterrasse, inden vi skal på byvandring i ”musikbyen” Ravello. Vi tager Chiunzi-vejen mod centrum i dag, hvor du undervejs forføres af en fabelagtig udsigt over kysten ned mod byerne Minori og Maiori.
Vi passerer den verdensberømte brasilianske arkitekt Oscar Niemeyers ”Auditorium” (musikhus) og fortsætter til Domkirkepladsen i centrum. Her er der tid til at besøg den smukke domkirke, som huser to af Italiens vigtigste - og smukkeste - prædikestole, verdensberømte bronzedøre, et kunstværk fra 1200-tallet af Barisano da Trani samt relikvien af byens skytshelgen San Pantaleone.

Senere besøger vi en af de sidste store kamé-eksperter, nemlig Mester Giorgio som laver smykker, ikke kun til berømtheder, men også til selveste Vatikanet.

Vi fortsætter mod en af Ravellos hovedattraktioner kendt for sine magiske parker og haver: Villa Cimbrone. I dag er det et luksushotel, men tidligere var det residens for den velhavende engelske aristokrat Lord Grimthorpe, som her modtog besøg af bl.a. D.H. Lawrence, Virginia Wolf, Winston Churchill, T.S. Eliot og Greta Garbo. En anden berømthed, den amerikanske forfatter Gore Vidal, købte i 1972 den berømte villa: ”Svaleredehuset” der ”hænger” dramatisk på Vila Cimbrones klippevæg.
Vila Cimbrones hovedattraktion er ”Uendelighedens Terrasse”, hvorfra udsigten får selv den mest hærdede til at måbe. Gore Vidal beskrev selv synet som: ”Den smukkeste udsigt i verden” – og de fleste vil give ham ret.

Du kan vælge at blive i Vila Cimbrone, nyde en kold prosecco i parken, spise på Vila Cimbrones fabelagtige restaurant eller på en af de rigtige gode restauranter, som findes i nærheden. Hvis du vil tilbage til centrum eller hotellet, har du mulighed for at følges med rejselederen. Turen tilbage går forbi San Francesco klostret, som også Krøyer malede. Men var det P.S eller var det Marie?

Eftermiddagen er på egen hånd og kan evt. bruges til at udforske Ravello. Vi kan f.eks. anbefale et besøg i Ravellos mest berømte ejendom, Vila Rufolo. Her finder du bjergtagende udsigter, skønne haver og en friluftsscene der huser mange koncerter (fra marts til november) samt Ravellos årlige, og verdensberømte, musikfestival til ære for Richard Wagner.

Domkirkepladsen i Ravello samt Villa Cimbrone. Amalfikysten. Italien.
Billede: Domkirkepladsen i Ravello og Villa Cimbrone med "Uendeligheds Terrassen"

Dag 3: De græske templer i Pæstum og mozzarella-produktion (M,F)

Regionen Campania er kendt som det område, hvor den ægte og uforfalskede mozzarella-ost produceres, og det skal vi naturligvis opleve. Vandbøflerne lever ikke på selve Amalfikysten, men i det sumpede område syd for storbyen Salerno.
For at måtte bære navnet mozzarella skal osten nemlig fremstilles af mælk fra vandbøfler. Fremstilles osten af komælk, hvilket er ganske almindeligt, hedder osten Fior di Latte. Under alle omstændigheder har den ost, som vi skal smage på, intet at gøre med de hårde ”gummikugler” pakket i plastik, som vi kan købe i de danske supermarkeder. En rigtig mozzarella må nemlig aldrig have været på køl, og skal, ifølge de lokale, spises frisk inden for 24 timer, ellers kan den kun bruges til madlavning.

Vi besøger en økologisk mozzarella-producent, hvor du ser, hvordan osten produceres og får lækre smagsprøver.

Pæstum, Amalfikysten. Samt Mozzarella produktion. Italien.
Billede: Græske templer i Pæstum og Mozzarella-produktion

Efter besøget kører vi videre gennem det gamle sump-område syd for Salerno til Pæstum. Mange danskere har taget turen før os, bl.a. H.C. Andersen og flere af de berømte guldaldermalere i midten af 1800-tallet. Takket være dem, har vi i mange år kunne beundre billederne af de imponerende græske templer på de danske kunstmuseer, og fornemme den fred og ro som herskede i området for knap 200 år siden. Ikke meget har ændret sig siden da - bortset fra, at vi naturligvis ikke er de eneste turister på stedet. Men fred, ro, skøn natur og tid til fordybelse - ja, det er der stadig. Har du lyst, er der også mulighed for at besøge museet, hvor du bl.a. kan beundre den helt enestående ”Dykkerens grav”, som er fundet i området.

Vi spiser herefter god lokal og landlig frokost, inden turen går tilbage til Ravello.

Dag 4: Besøg i Amalfi-by samt frokost (M,F)

I middelalderen var Amalfi-by sammen med Genova, Pisa og Venedig én af de fire italienske sø-republikker og dermed en af de absolutte stormagter i Middelhavet. Byens arkitektur er præget af de mange forskellige folkeslag, som har huseret på kysten, og nogen vil sikkert finde den meget byzantiske/arabisk præget med små overdækkede gader, som snor sig i alle retninger.

Amalfi er en mindre by med ca. 6.500 indbyggere, og den er koncentreret omkring den lange hovedgade, hvor du også finder det interessante papirmuseum, som fortæller historien om byens produktion af håndlavet bomuldspapir. Kompas-museet, som er indrettet i de gamle arsenaler (skibsbygningshaller) fra middelalderen, samt Amalfis imponerende domkirke, med det tilhørende paradiskloster og Sankt Andreas' krypt, er også spændende attraktioner i Amalfi.

Amalfi, Amalfikysten
Billede: Amalfi-by

Omkring frokosttid sejler vi en kort tur langs kysten til en af Amalfikystens lokale restauranter, hvor vi nyder en dejlig frokost. Vi kører med bus tilbage til Ravello.

Dag 5: Fridag(M)

Det er blevet tid til en velfortjent fridag. Du kan vælge at blive i Ravello og udforske byen yderligere, men der er naturligvis også gode oplevelser i omegnen, og en tur med den røde turistbus, som kører mellem Ravello-Amalfi/Amalfi-Maiori, er en mulighed. Vandreture er også oplagt - især den smukke tur gennem Mølledalen til Amalfi by. Du kan også blive i højderne og gå en tur over til nabobyen Scala, eller nedad bjerget via den lille by Torello til Minori.


Atrani, Amalfikysten, Italien
Billede: Måske en tur til Atrani frister på fridagen

En god frokost på en af kystens bedste fiskerestauranter i den lille kunstnerby Atrani kan også anbefales - og der er en herlig travetur dertil gennem skov og citronmarker, som tager godt én time i fornuftigt tempo. Hvis du har lyst til at sejle mere, er det oplagt at tage en tur ud til Positano (som i dag er jetsettets højborg) eller til storbyen Salerno, som ligger ca. en times smuk sejlads fra Amalfi.

Dag 6: Napoli inkl. smagning af Pizza Napoletana(M,F)

Napoli er en af de mest interessante byer i Italien og i verden - både historisk og kulturelt. Desværre har byen fået et lidt dårligt rygte, som får mange til at vælge den fra som udflugtsmål. Det synes vi er både synd og skam. Derfor har vi inkluderet en udflugt til den spændende by, som i 1700-tallet, og helt til slutningen af 1800-tallet, sammen med Paris, var en af Europas kulturhovedstæder, og en af det rigeste byer i verden. Vi vil gøre vores ypperste for at sætte Napoli i det positive lys, som vi faktisk synes, at den fortjener.

Vi kører i vores egen bus og tilbringer hele dagen i Napoli i selskab med rejselederen og vores danske lokalguide. Du hører byens spændende historie og ser så mange af de interessante seværdigheder, som overhovedet muligt. Bl.a. det berømte arkæologiske museum, hvor du kan beundre de fantastiske skatte fra de romerske byer: Pompeji og Herculanum. Arkitekturmæssigt kan du glæde dig til, at Napoli er en god blanding af Paris, Firenze, Rom og Madrid.

Piazza Plebiscito, Napoli, Italien.
Billede: Napoli med rytterstatuen på Piazza Plebiscito

Napoli er også byen, hvor pizzaen stammer fra. Der er siden lavet mange varianter, men den oprindelige "Pizza Napoletana" findes der - ifølge den officielle instans som ”beskytter” pizzaen - to typer af. Den ene er den oprindelige (spartanske) ”Pizza Marinara” – uden ost, hvor dejbunden kun er dækket af friske tomater, ansjoser og olivenolie. Den anden er den historiske ”Pizza Margherita”, som består af tomatsauce, bøffelmælksmozzarella, basilikum og lidt olivenolie. Intet andet!

Vi benytter naturligvis lejligheden til at spise en ægte napolitansk pizza i Napoli. Buon appetito!

Dag 7: Fridag til egne oplevelser samt afskedsmiddag i Tramonti(M,A)

Der er endnu en fridag til at nyde den herlige stemning i Ravello og omegn.

Om aftenen slutter vi af med et hyggeligt aftenarrangement ”ude på landet” i Tramonti-bjergene. Der venter dig en helt speciel oplevelse, hvor du på en mindre gård får set, hvordan det italienske hverdagsliv også leves. Rafaella og Guiseppe har dækket op til os, hvorefter vi bespises med gode lokale egnsretter.
Forvent ingen gourmetoplevelse men god velsmagende rustik landmands-mad i hyggelige og autentiske omgivelser - langt fra den glamour, som kysten også er kendt for. Alt kød, vin, ost og grønt som serveres er produceret på gården. Der er både vin og vand til maden. 

Dag 8: Hjemrejse (M)

Det er tid til at tage afsked med Ravello, og vi kører rejsens sidste strækning med bus til Napoli lufthavn.


M=Morgenmad   F=Frokost   A=Aftensmad


NB! Programmet er vejledende, og ændringer i rækkefølgen kan forekomme. Det endelige dagsprogram vil blive oplyst ved ankomst til destinationen og udflugterne gennemføres evt. sammen med en af vore andre grupper.

Kort

Rejsen Amalfi for Livsnydere


Kort over rejsen: Amalfi for livsnydere

Afgange og priser

AfrejseAfrejsestedRejseFra pris
14/9 - 21/9Se flytider KøbenhavnAmalfi for livsnydere - 8 dage9.995,-Bestil
AfrejseAfrejsestedRejseFra pris
21/9 - 28/9Se flytider KøbenhavnAmalfi for livsnydere - 8 dage9.995,-Bestil

På denne rejse er deltagerantallet maksimalt 25 personer.

Prisen inkluderer:

• Fly København-Napoli t/r
• Syv nt. på 4* Hotel Bonadies i Ravello
• Morgenmad, tre frokoster samt en middag
• Transport og udflugter ifl. program
• Dansktalende rejseleder

Prisen inkluderer ikke:

• Dobbeltværelse til 1 person kr. 1.745,-
• Dobbeltværelse til 1 person m. balkon og havudsigt kr. 2.445,-
• Dobbeltværelse med havudsigt kr. 395,- pr. pers.
• Dobbeltværelse med balkon og bjergudsigt kr. 595,- pr. pers.
• Dobbeltværelse med balkon og havudsigt kr. 695,- pr. pers.
• Forsikringer
• Entréer ud over de nævnte
• Byskat i Ravello, op til 4 euro pr. person/dag afhængig af rejseperiode
• Administrationsgebyr kr. 95 pr. person

Hotel