Hotel Sol Don Pedro/Sol Don Pablo (Hotelklasse: 4 stjerner)

Poolområdet på Hotel Sol Don Pedro

hotel sol don pedro og pablo

Vores hotel er en del af hotelkomplekset Sol Don Hotels, bestående af tre nabohoteller Sol Don Pedro, Sol Don Pablo og Sol Don Marco, som har fælles haveanlæg og faciliter. Alle er de beliggende tæt på strandpromenaden ved stranden Bajondillo i udkanten af kystbyen Torremolinos. Området er et af de mere fornemme og roligere kvarterer i byen, og via et dejligt haveanlæg er der adgang til strandpromenaden med forretninger, barer og restauranter.

Vi har primært rådighed over værelser beliggende på det firestjernede Hotel Sol Don Pedro og størrelsen på værelserne er knap 20 m2. Hotellet ligger kun 800 meter fra centrum, fem kilometer fra lystbådehavnen i Benalmádena og syv kilometer fra lufthavnen.

Vi tilbyder indkvartering i tre slags værelser:

  • Standardværelserne (inkluderet i rejsens pris) er alle udstyret med balkon eller terrasse. Udsigten er mod hotellets omkringliggende omgivelser, hvor man må påberegne visse trafikgener fra nogle af værelserne.
  • Værelser med udsigt mod pool og have er en opgradering af udsigten fra balkonen og den mest populære kategori. Værelsets størrelse samt opbygning er den samme som standardværelserne.
  • Vil du være garanteret delvis havudsigt, så kan det anbefales at vælge et værelse beliggende på nabohotellet Sol Don Pablo. Udsigten er delvis mod havet (skrå udsigt) samt mod de omkringliggende omgivelser. Værelserne i denne kategori er vestvendte og dermed de mest solrige. Vi kan ikke garantere vestvendte værelser på nogle af de andre værelseskategorier.

Alenerejsende indkvarteres i dobbeltværelser til eget brug.

Gældende for alle værelseskategorier er, at badeværelserne har hårtørrer og badekar, kun få værelser har bruser istedet. Værelserne er desuden udstyrede med minibar, klimaanlæg, tv, safety boks (mod betaling) og gratis trådløst internet.

Styrken på det gratis trådløse internet kan variere fra værelse til værelse, og man vil altid få det bedste signal i hotellets receptionsområde.

Haveanlæg og fælles faciliteter er tilgængelige for alle Sol Don Hotels gæster og omfatter bl.a. tre restauranter, syv barer og ni swimmingpools, hvoraf den ene er overdækket og opvarmet, spa, tennisbaner, petanque- og mini bowlingbaner samt fitnessrum. OBS Da vi benytter hotellet i lavsæsonen, må man være indstillet på, at nogle af fælles faciliteterne kan være periodevist lukket.
I visse perioder afhængig af hotellets belægning oplever vi at Sol Don Pedro lukkes helt eller delvist ned, og i de tilfælde vil vi i stedet blive indkvarteret på Sol Don Pablo.

Tøjvask: Hotellet har vaskeservice. Ret henvendelse til receptionen

Poolhåndklæde kan lånes i receptionen mod ca. euro i depositum. Depositum returneres når badehåndklædet leveres tilbage.

Avenida del Lido
29620 Torremolinos
Málaga
Spanien

Du kan læser mere om hotelkomplekset på deres hjemmeside her.

Kulturrejser Europa er ikke ansvarlig for indholdet eller vedligeholdelsen af eksterne hjemmesider.

Fakta og faciliteter

Antal værelser 327
Reception Døgnåben
Elevator Ja
Restaurant Ja
Bar Ja
Swimmingpool Ja
Fitnessrum Mod betaling
El-kedel Nej
Fælles udeområde Have
Trådløst internet Gratis wi-fi
Balkon Ja
TV Ja
Spa Mod betaling
Telefon Ja
Værdiboks Mod betaling
Tennisbaner Mod betaling
Køleskab/Minibar Ja
Air condition April-oktober, varme om vinteren.
Hårtørrer Ja
Vaskeri Ja
Mulighed for tøjvask Ved henvendelse i receptionen