Skip to main content

Hotel Cellai er et af Firenzes mest charmerende boutique-hoteller, og det 4-stjernede hotel, er indrettet i en smuk 1800-tals-bygning. Det ejes af familien Cavallo, der selv har stået for indretningen, og sat deres personlige præg på de fleste detaljer. Hotellet har en meget personlig, intim og familiær stemning. Foruden den store lobby med reception og elevator, er der bar, flere opholdsrum, morgenmadsrestaurant og en lille hyggelig tagterrasse. Der serveres five o´clock tea på hotellet hver eftermiddag.

Hotellet ligger i et hyggeligt lokalt beboelseskvarter, i Firenzes historiske centrum. Der er mange gode restauranter, i umiddelbar nærhed, og så tager det kun ca. 15 minutter at gå til domkirken, men der kører også flere busser lige uden for døren..

De 55 værelser har bad med hårtørrer, der er TV,  wireless internetadgang, minibar , air-condition og telefon. Alle værelser er pænt og meget personligt indrettet i forskellig stil. De fleste af værelserne har forskellig størrelse, da det har været nødvendigt at respektere de gamle mure.

Søg rejse

Vælg kun det, som du synes er vigtigt