Jakobsvejen - Camino de Santiago

Pilgrimsruten, Jakobsvejen, eller på spansk El Camino de Santiago. Et kært barn har mange navne. Men hvad er egentlig denne pilgrimsrute, der har vundet så stor betydning, at den ikke kun er Europas vigtigste kristne pilgrimsrute, men i dag også vandres af et hastigt voksende antal ikke-troende, ja ligefrem er kommet på mode som kulturel rejse-destination? Stejle passager over golde, forblæste bjerge. Øde gule sletter med vidtstrakt himmel, og midt på vejen: en herreløs hund. Små, porøse middelalderlandsbyer, og bymure som vidner om en storhedstid, hvor klasseforskel, havde en helt anden betydning end i dag. Snoede veje gennem en frodig galicisk dal og til sidst duften af sødlig røgelse i Santiago de Compostelas romanske katedral.  Billederne er mange, på den godt 800 kilometer lange strækning, igennem det Nordlige Spanien.

Den første martyr

Det hele begyndte med en discipel; men ikke en hvilken som helst discipel. Ifølge det nye testamente var apostlen Jakob én af de første af Jesu tolv apostle; og den første af Jesu disciple, der led martyrdøden for sin tro. I det nye testamente beskrives han desuden som en initiativrig, driftig og ikke så lidt temperamentsfuld discipel. Muligvis ledte den sidste egenskab til vrede blandt de verdslige magthavere; i hvert fald var det - ifølge Apostlenes Gerninger - jødernes egen konge, kong Herodes, der beordrede ham halshugget. Vi er her ude på historisk gyngende grund. Men vi forsøger.

Ifølge legenderne – og vi behøver vel næppe at påpege, at vi stadig gynger lystigt rundt her i historisk forstand – skulle Jomfru Maria fire år tidligere, nærmere bestemt den 2. januar 40 år efter Kristi fødsel, have vist sig for Jakob på bredden af Ebro-floden i Caesaraugusta - forgængeren for den by, der idag hedder Zaragoza - mens han prædikede evangeliet.

Jakob tog til Israel og blev discipel. Blev senere halshugget af Herodes. Efterfølgende blev han ifølge én af legendens mange versioner - fragtet fra Jerusalem til Santiago de Compostela, i det nordvestligste hjørne af Galicien, i en båd. Båden kæntrede i en storm og skyllede ind på stranden, dækket af kammuslinger; der derfor senere blev helgens og pilgrimsrutens symbol. Og hvorefter han til sidst blev begravet i en krypt i byens katedral.

Moderne lune

I andre versioner bliver Sankt Jakob beskrevet som et sandt logistisk talent, der både kunne prædike på den iberiske halvø og i det forjættede land; det gamle Judæa. Man fornemmer her den historiske mystik, den folkelige og gejstlige fabuleren, og den epistemologiske bundløshed, som næsten altid omgærder helliggjorte, religiøse skikkelser.

Hvordan det end forholdt sig, så blev han efter sin død en helgen, en ledestjerne, et religiøst symbol, hvis spektakulære levned rummede forjættelser om aflad og en ny begyndelse. Og derfor hjemsøgt af troende katolikker fra hele Europa, ja fra hele verden.
 

Flere ruter


Der er Den franske rute, der begynder ved Saint-Jean-Pied-de-Port på den franske side af Pyrenæerne og går til Roncesvalles på den spanske side af den mægtige bjergkæde, og derefter fortsætter 780 kilometer til Santiago de Compostela gennem byerne Pamplona, Logroño, Burgos og Léon.

Der er Den nordlige rute - oprindeligt brugt af de pilgrimsrejsende for at smyge sig udenom de mauriske territorier i middelalderen - som begynder ved grænsen til Frankrig i byen Hendaye. Herfra snor den sig som en tynd, prikket slange langs kysten ved det Cantabriske Hav, indtil den når byen Oviedo, hvor man igen kan vælge mellem ruter; her mellem den såkaldte Primitive rute eller Den alternative nordlige rute.

Der er Tunnelruten – den måske ældste del af pilgrimsruten - som på en vis måde berører vores egne forfædre, idet den i middelalderen blev brugt som en alternativ rute til Den nordlige rute, når denne blev krydset af fra nord invaderende vikinger, eller fra syd invaderende maurere. Ruten, der også går under navnet Baskerruten, eller San Adrian-ruten, begynder ved den baskiske by Irun, smyger sig gennem den frodige Oria-dal, og tilnærmer sig Santiago gennem Álava-provincens øde sletter.

Der er Sølvvejen - eller Via de La Plata på spansk – der oprindeligt var romernes måde at forbinde de romerske provinser Italica og Austurica Augusta på, men som nu forbinder pilgrimsrutens andalusiske startpunkter med endemålet i Santiago de Compostela. Ruten begynder i Sevilla, går op gennem Extremadura-regionen til Cáceres, herfra videre til universitetsbyen Salamanca, inden den nærmer sig Compostela de Santiago gennem Zamora, tæt på den portugisiske grænse. En tilløber til denne rute er Camino Mozárabe, der begynder ved Granada, går videre til Córdoba og tilstøder Sølvvejen i Merida.

Herudover er der Den portugisiske rute, der begynder ved katedralen i Porto og løber 222 kilometer inden den når en anden katedral, nemlig Santiago de Compostelas; denne gådefulde rute, som er ligeså berømt for dens skønhed som den er berygtet for dens stejle, åndedrætsbesværende bakker; de drabelige Labruja-bakker i Ponte Lima.

Og så er der alle de andre ruter, de her unævnte, men også de ukendte, de uanselige, eller de glemte; alle dem, som ikke længere findes på de store landkort.

Alle fører de til Santiago de Compostela. Og selvom alle veje normalt - som ordsproget siger – fører til Rom, så er det en kendsgerning, at der i middelalderen var næsten ligeså mange veje til Santiago de Compostela. Kun pilgrimsruten kunne således måle sig med de gyldne veje til Rom og Jerusalem.


Rejser til Nordspanien med Kulturrejser Europa.

Pilgrimsruten til Santiago de Compostella - kan vi i øjeblikket ikke tilbyde som rejseoplevelse igennem Kulturrejser Europa. Men vi forhåbentlig har vi kunne så et frø, som får din rjeselyst vækket, inden vi i igen i 2018 forventer at udbyde grupperejser til det Nordlige og Grønne Spanien. Vil du være blandt de første der hører om vores rejser til Nordspanien, når de kommer til salg, så skriv dig op som interesseret via vores kontaktformular her.