Modtag gode tilbud og nyheder om rejser til Spanien med Kulturrejser Europa.
I nyhedsbrevet får du inspiration til din næste ferie i spændende artikler om Spanien, med emner som mad, vin, kultur, historie, natur og meget mere.
Vi trækker løbende lod om rejser til Spanien og rejsegavekort blandt alle modtagere af vores nyhedsbrev.
Sevilla er Andalusiens pulserende hovedstad og betragtes som en af Spaniens smukkeste byer. Byen omtales også som ”Spaniens mest spanske” by. Sevilla er centrum for den spanske flamenco-kultur, og derfor vil du i Sevilla opleve autentisk spansk stemning og folklore. Gaderne er altid fyldte af lokale, som nyder livet på en af de mange udendørs cafeer og tavernaer, og som turist vil du blive modtaget med en imødekommenhed, som du ikke ser andre steder i Spanien. Sevilla har været beboet af mange folkefærd gennem tiderne, og derfor kan vi som turister nyde godt af et stort udbud af oplevelser i Sevilla og omegn.
Kulturrejser Europa tilbyder rejsen Klassiske Andalusien, hvor vi besøger den Andalusiske hovedstad.

Sevilla er delt i to af floden Guadalquivir, som havde stor maritim betydning i årene efter Columbus’ erobring af Amerika. Nu er Guadalquivir mere kendt for de smukke, men også meget forskellige broer, som forener Sevillas bydele. Ved siden af Guadalquivir står ”Torre del Oro”, guldtårnet, som er et af mange levn fra den arabiske besættelse i Sevilla. Det blev opført i det 13. århundrede og var en del af den gamle bymur. I dag huser tårnet et søfartsmuseum. Bag guldtårnet ligger Arenal-kvarteret, bedre kendt som Sevillas tyrefægterområde. Her står Spaniens måske vigtigste tyrefægterarena Real Maestranza de Caballería.

Foto: tyrefægterarenaen Real Maestranza de Caballería
I centrum af den gamle bydel, Santa Cruz, ligger katedralen. Den har en stor religiøs betydning for Spanien, og hvert år valfarter tusindvis af mennesker fra nær og fjern til Sevilla for at kaste et syn på det fantastiske bygningsværk. Domkirken er opført i gotisk byggestilb og blev bygget ovenpå en gammel moské i det 12.århundrede. Den er særligt kendt for det imponerende tårn, La Giralda, som var en del af moskeen og i dag er blevet et visuelt symbol for Sevilla. Kælderetagen indeholder en imponerende samling af redskaber og materialer, der bliver brugt i den katolske kirke. I forlængelse af kirken ligger en allé med appelsintræer, som også er et levn fra den arabiske fortid.

Foto: Det arabiske tårn, La Giralda i Sevillas katedral er blevet et visuelt kendetegn for byen.
Ved siden af katedralen ligger maurerpaladset Reales Alcázeres, der blev opført i det 9. århundrede. Paladset er et fascinerende bygningsværk, indvendigt såvel som udvendigt, med en skøn og idyllisk have.
Reales Alcázeres og katedralen er begge på UNESCOs liste over verdenskulturarv sammen med det indiske arkiv, som indeholder materialer fra den spanske renæssance og erobringen af Amerika.
Af andre seværdigheder kan nævnes den gamle tobaksfabrik, som er bygget i barokstil og i dag huser Sevillas Universitet, Maria Luisa Parken med Plaza de España, hvor du kan få et pusterum i de varme middagstimer og Isla de la Cartuja – halvøen, som var centrum for EXPO ´92 – en begivenhed, der for alvor satte Sevilla på verdenskortet. På daværende tidspunkt var der kun et kloster på halvøen, men i dag huser den både et industrikvarter, universitetesbygninger og en vandpark.

Foto: Plaza de España i Maria Luisa-parken
Sevilla er især skøn i forårssæsonen, hvor både byen og indbyggerne blomstrer. I Sevilla afholdes to store begivenheder, som begge er et besøg værd. Først fejres påsken med stor festivitas og optog, som symboliserer Kristus' sidste dage. Det er en begivenhed, som tiltrækker både turister, spaniere og andre katolikker, da Sevilla har de vigtigste og største påskefejringer i Spanien. En måned efter er byen igen på den anden ende, når sevillanerne fejrer forårets komme til byfesten Feria de Abril, som finder sted i april måned. Under Feria de Abril klæder de lokale sig i traditionelle dragter, spiser tapas, kører i hestevogn, ser tyrefægtning og danser og synger flamenco. Hvis du er i Sevilla under Feria de Abril, må du bestemt ikke snyde dig selv for denne oplevelse.
Læs mere om vores rejser til Spanien.
Nyhedsbrev
Tilmeld vores nyhedsbrev og modtag gode tilbud på rejser.
Kataloger
Praktisk info.
Se også