Nyheder, inspiration og gode tilbud på rejser til Spanien

Modtag gode tilbud og nyheder om rejser til Spanien med Kulturrejser Europa.

I nyhedsbrevet som sendes ca. 8 gange om året kan du også finde inspiration til din næste ferie i spændende artikler om Spanien, med emner som mad, vin, kultur, historie, natur og meget mere.

Vi trækker løbende lod om rejser til Spanien og rejsegavekort blandt alle modtagere af vores nyhedsbrev.

Tilmeld dig nyhedsbrevet her

 

Hoteller - Catalonien med Gaudí, Barcelona og et smut til Andorra

udskriv Udskriv

Hotel Monteplaya 3*** i Malgrat de Mar ved Santa Susanna
 

Hotel Monteplaya - rejser til Andalusien
Foto: Swimmingpool på Hotel Monteplaya.
 

Med direkte indgang fra strandpromenaden ligger Hotel Monteplaya med sit fine haveanlæg og hyggelige atmosfære. Hotellet er et dejligt 3-stjernet hotel opført i 1960 og renoveret i 2002. Monteplaya er familieejet og der sættes en ære i at gæsterne føler sig velkomne i de familiære, pæne og rene omgivelser. 

Fordelt på 3 etager med elevator, råder hotellet over 183 værelser. Alle værelser har balkon med bord og stole, og værelserne er smagfuldt indrettet og udstyret med aircondition, TV, radio og telefon samt hårtørrer på badeværelset. Minikøleskab og safetybox kan benyttes imod betaling og koster henholdsvis 15€ og 20€ pr. uge. Hotellet har ingen enkeltværelser, så rejser du alene benyttes dobbeltværelse som enkeltværelse. Imod betaling er det også muligt at benyttet hotellets WIFI, som også er tilgængeligt fra værelserne. Hotellets restaurant, hvor der serveres morgenmad og aftenbuffet, er dejlig lys og køkkenet tilbyder en varieret buffet med show cooking og temakøkken i ugens løb. Herudover er der en hyggelig bar samt en TV-stue med bløde lænestole. 

Udendørs har hotellet et flot haveanlæg med 2 swimmingpools og terrasser i flere niveauer med havemøbler. I begge pools benyttes saltvand og den ene er en afslapnings pool med massagedyser og vandfald. Der er rig mulighed for at gå ture langs strandpromenaden, som strækker sig imellem kystbyerne Santa Susana og Malgrat de Mar. For hver 100 meter er der adgang til stranden, som ligger på den anden side af kystbanen. Bykernen af Malgret de Mar såvel som Santa Susana ligger en kilometers gang fra hotellet, og der er kun 500 meter til togstationen, hvorfra der er direkte forbindelse til Barcelona. 

Læs om Hotel Monteplaya i Santa Susana, Catalonien, på hotellets egen hjemmeside her.
 

Hotel Florida 3*** i Andorra
 

Hotel Monteplaya - Rejser til catalonien og Andorra
Foto: Spisestue på Hotel Florida
 

På vores smut til Andorra har vi en enkelt overnatning i hovedstaden Andorra la Vella, som betyder ”Gamle Andorra”. Her overnatter vi på det komfortable Hotel Florida, som er beliggende i en rolig del af byens centrum, blandt historiske bygninger og med butikker med mulighed for at gøre lidt toldfrie indkøb. Hotellet er et mindre hotel med kun 27 værelser, som gør hotellet hyggeligt og familiært med et professionelt personale, som byder os velkommne i Andorra.  Hotellet har ud over morgenmadsrestaurant et vaskeri, en café og et fitnesscenter med sauna og spafaciliteter. Værelserne er udstyrede med klimaanlæg, TV, safetybox og hårtørrer på badeværelset. 

Selve byen Andorra la Vella ligger i den sydvestlige del af Andorra, som ligger så smukt i den østlige del af Pyrenæerne, mellem Frankrig og Spanien. Byen ligger i 1.023 m. højde og er dermed Europas højest beliggende hovedstad. 

 

Læs mere om hotel Florida i Andorra på hotellets egen hjemmeside her 
 

Rejser til Spanien Hotel Foto Priser Dagsprogram

 
Søg på hele Kulturrejser-Europa.


 
 
Din huskeliste

 
 
Bestil rejse

 
Kulturrejser-Europa
Studiestræde 19 2. sal
DK-1455 København K
Telefon: 88 33 62 46
info@kulturrejser-europa.dk
Rejsegarantifonden: 1920