Kontakt os
88 33 62 46
 
Nyheder, inspiration og gode tilbud på rejser til Portugal

Få tilsendt gode tilbud og nyheder om rejser til Portugal med Kulturrejser Europa.

I nyhedsbrevet som sendes ca. 8 gange om året kan du også finde inspiration til din næste ferie i spændende artikler om Portugal, med emner som mad, vin, kultur, historie, natur og meget mere.

Vi trækker løbende lod om rejser til Portugal og rejsegavekort blandt alle modtagere af vores nyhedsbrev.

Tilmeld dig nyhedsbrevet her

 

Rejser til Alentejo


Mellem det solbeskinnede Algarve i syd og det grønne Nordportugal, finder du regionen Alentejo. Den er kendt som Portugals spisekammer pga. af sin store landbrugsproduktion, men også de endeløse rækker af kork og oliventræer, samt de velsmagende vine, er noget som kendetegner Alentejo. Landskabet varierer fra store skove, enorme marker og savannelignende sletter, som i glimt får dig til at føle dig hensat til et nordafrikansk landskab.
 

Rejser til Alentejo

Alentejo er på grund af sin størrelse og sit store spænd fra nord til syd, meget varieret i sin natur. Regionen er Portugals største men rent turistmæssigt måske en af de mindst besøgte. Det er noget, som befolkningen i Alentejo forsøger at råde bod på, og tiltagende for at lokke flere gæster til regionen, er da også mangeartede. Fælles for dem er dog, at man ønsker at satse på bæredygtig turisme, hvor historie-, kultur- og naturoplevelser er dét, som skal tiltrække de udenlandske gæster, som rejser til Alentejo. Regionen er dog allerede et yndet feriemål blandt portugisere og ikke mindst spaniere, som kommer der for naturen, historien og kulturen, men i høj grad også maden og vinen.
 

Flere rejser til Alentejo
 


 

Mad og vin i Alentejo

Vælger du at tage på en rundrejse med dansk rejseleder til Alentejo, vil du hurtigt opdage, at maden varierer meget afhængigt af, om du befinder dig ved kysten eller inde i landet. Ved kysterne er det i udpræget grad fisk og skaldyr, som præger menuen, hvorimod det inde i landet er kød, navnligt svinekød, som står i høj kurs. Især kødet fra den ”sorte gris” er yderst delikat og kødet eksporteres da også til nogen af de mest velrennomerede restauranter i hele verden. Desserterne består ofte af meget søde desserter lavet af æg, noget som du absolut bør smage, hvis du rejser til Alentejo.

Vinen fra Alentejo er et kapitel for sig. Fælles for langt størstedelen af dem er, at de er velsmagende og at bundniveauet er højt. Der produceres vin i hele regionen og på grund af Alentejos størrelse og det varierende klima fra nord til syd og øst til vest, har vinene mange smagsnuancer, alt efter hvor du befinder dig. Er du en vinelsker, kan vi derfor godt anbefale dig, at rejse til Alentejo bare for vinens skyld.

Og så er der brødet og osten. Det spises der masser af og det er altid frisk og det smager godt.
 

Rejser til Alentejo
 

Alentejos Kyster

I modsætning til Algarves kyster er Alentejos kyster gået fri fra de massive byggebooms, som turismen igennem årtier har skabt langs den portugisiske og spanske sydkyst. I alentejo har man i kraft af filosofien om bæredygtig turisme besluttet, at man i videst mulige omfang vil bevare kysterne, og der bygges med respekt for den omkringliggende natur. Dette gør rejser til Alentejos kyster til en anderledes oplevelse, fordi du her vil kunne finde mere uberørte kyster og vidunderlig vild natur. 
 

De indre landområder 

I indlandet finder du ikke kun smuk natur, god mad og velsmagende vin. Du finder også interessante middelalderbyer – store som små. I Marvão finder du en yderst velbevaret middelalderborg, hvis mure omkranser den lille by, som præges af hvidkalkede huse og små brostensbelagte gader, som skærer sig vej mellem husene op mod borgen, som ligger på toppen af bjerget. Marvão ligger placeret på en klippe, hvor du har fri udsigt til alle verdenshjørner, når du bevæger dig rundt på borgmuren. I gamle dage tjente borgen som forsvarsværk mod invasioner fra både spanske og arabiske fjender. 
 


Foto: Udsigt fra Marvao over det omkringliggende landskab.
 

I Evorá finder du en smuk middelalderby, som pga. sit universitet dén dag i dag er fuld af liv, og byens intakte bymur omkranser den historiske bykerne og lukker dig ind til en helt særlig historisk oplevelse. I Evorá har du hyggelige torve med små caféer og masser af butikker, hvor du til fornuftige priser kan købe noget af den håndlavede og håndmalede keramik, som regionen også er kendt for. Du kan også finde både modebutikker og så er der naturligvis også noget for dem, som gerne vil have en souvenier med hjem.
 


Foto: Et lille kunstværk i Evorá's gader.
 

Kork, oliven og marmor

Regionen er kendt for sin korkproduktion, og Alentejo er som region også verdens største kork-eksportør. Korktræerne vil du kunne se overalt, hvor du kommer frem og historien om korkproduktionen kan fascinere de fleste.

Oliventræerne kendetegner også naturen i regionen. Der produceres også en del oliven og olivenolie til eksport. Det bedste er dog, at du kan smage på dejlige friske oliven og friskpresset olivenolie, når du rejser til Alentejo.

Et besøg i et marmorbrud kan lyde som noget der hurtigt kunne overstås, men historien om Alentejos marmor er faktisk ret interessant. Det viser sig blandt andet, at meget af den marmor, som eksporteres fra regionen, ender i Italien og derfra sendes det videre som italiensk marmor. Så det kan faktisk være, at dit marmorbord derhjemme er lavet af ægte Alentejansk marmor.
 


Foto: Kork som ligger til tørre.
 

En region med sjæl 

Blandt portugisere er befolkningen i Alentejo "Alentejanos" berygtede for at være dovne og lidt naive. Man kan sammenligne det med de danske molboer. Her går man ikke så meget op i tid og der skal altid være plads til pauser og et godt måltid. Den afslappede tilgang til livet er naturligvis også noget du vil komme tæt på hvis du rejser til Alentejo, for Alentejanos er ikke kun gode til at slappe af og nyde livet, de er ligesom alle andre portugisere også uhyre gæstfrie.

Vi siger god appetit og smag på Alentejo! 

Læs om alle rejser til Portugal

 

 
Søg på hele Kulturrejser-Europa.


 
 
Din huskeliste

 
 
Bestil rejse

 
 

Nyhedsbrev

Tilmeld vores nyhedsbrev og modtag gode tilbud på rejser.

Kataloger


Bestil vores kataloger og få dem tilsendt gratis med posten.

Praktisk info.

Se også

 
Kulturrejser-Europa
Studiestræde 19 2. sal
DK-1455 København K
Telefon: 88 33 62 46
info@kulturrejser-europa.dk
Rejsegarantifonden: 1920