Nyheder, inspiration og gode tilbud på rejser til Portugal

Få tilsendt gode tilbud og nyheder om rejser til Portugal med Kulturrejser Europa.

I nyhedsbrevet som sendes ca. 8 gange om året kan du også finde inspiration til din næste ferie i spændende artikler om Portugal, med emner som mad, vin, kultur, historie, natur og meget mere.

Vi trækker løbende lod om rejser til Portugal og rejsegavekort blandt alle modtagere af vores nyhedsbrev.

Tilmeld dig nyhedsbrevet her

 

Langtidsferie på Algarve

udskriv Udskriv

Oplevelser og dejligt klima - vinter, forår og efterår


Grib chancen for en 3 ugers ferie på Portugals flotte sydvendte Algarvekyst, hvor gennemsnitstemperaturen i vores triste vintermåneder ligger på små 20 grader, og hvor antallet af solskinstimer er næsten 4 gange så høj som herhjemme!
 

Højdepunkter:

  • Flere spændende udflugter inkluderet
  • Store 4* lejligheder med udsigt
  • God tid til egne oplevelser
  • Halvpension m/vin og vand

Foto: En af de mange smukke strande på Algarve.
 

Brisa Sol eller Cerro Mar Atlantic - her bor vi på langtidsrejsen til Algarve

Vi skal bo på et af vores dejlige 4-stjernede lejlighedshoteller Brisa Sol eller Cerro Mar Atlantic, der begge ligger i ”smørhullet” i byen Albufeira - et perfekt udgangspunkt for oplevelser i såvel nærområdet langs kysten som i baglandet, hvor der er uanede muligheder for at nyde det autentiske Portugal. Begge hoteller ligger med gåafstand til Albufeiras hyggelige gader med restauranter, caféer og butikker og har såvel stor udendørs som indendørs opvarmet swimmingpool og naturligvis en indbydende restaurant.

Læs mere de 4* ferielejligheder på Brisa Sol og Cerro Mar

Udflugter og oplevelser på langtidsrejsen til Algarve

Vi skal på udflugt lidt ind i landet til byen Silves, der under navnet Medina Xelb var maurernes hovedstad i Algarve. I Monchique-bjergene, kan vi i de skyggefulde skovområder nyde duften og synet af eukalyptus, kastanjer, korkege, mimoser, de allestedsnærværende rodhodendroner og de eksotiske arbutus-buske, som man med arbutus-bær laver den kendte aguardente- brændevin/snaps, ”Aguardente de Medronho”.

Foto: En af de karakteristiske skorstene på Algarvekysten.
 

Portugals og dermed Europas sydvestligste punkt Cabo de São Vicente står også på programmet sammen med besøg i den hyggelige by Lagos med den spændende historie og i Sagres, hvis berømmelse primært skyldes, at Portugals store opdagelsesrejsende, Henrik Søfareren, siges at have grundlagt en navigationsskole her. Nogle timer på et af de mest populære markeder på Algarvekysten, markedet i Loulé, bliver det også til. Vi tilbyder desuden nogle valgfrie udflugter med vores danske rejseleder til den vidunderlige andalusiske hovedstad, Sevilla, hvis gamle kvarterer emmer af atmosfære, og til den østlige del af Algarvekysten, hvor vi tager på opdagelse i byerne Tavira, Olhão og Faro – en udflugt der både bringer os til gamle fiskerbyer med hyggelige kvarterer og til smukke naturscenerier omkring naturreservatet Ria Formosa. Det er også muligt at tage på en af de udflugter, som arrangeres af lokale udbydere. Her guides på engelsk. Vores rejseleder er behjælpelig med gode råd og vejledning, og det gælder også, hvis man har lyst til at leje en bil nogle dage og tage ud på oplevelser på egen hånd.
 

Dagsprogram langtidsrejsen til Algarve

Dag 1: Ankomst til Faro eller Lissabon og transport til hotel (A)
Dag 2: Dagen fri til egne aktiviteter (M,A)
Dag 3: Halvdagsudflugt til Monchique og Silves (M,A)
Dag 4-6: Dagene fri til egne aktiviteter (M,A)
Dag 7: Halvdagsudflugt til Loulé Market (M,A)
Dag 8-12: Dagene fri til egne aktiviteter (M,A)
Dag 13: Mulighed for udflugt til Sevilla (ikke inkl.) (M,A)
Dag 14-16: Dagene fri til egne aktiviteter (M,A)
Dag 17: Heldagsudflugt til Cabo de Sao Vicente, Sagres og Lagos (M,A)
Dag 18-19: Dagene fri til egne aktiviteter (M,A)
Dag 20: Mulighed for udflugt til den østlige del af Algarvekysten (M,A)
Dag 21: Dagen fri til egne aktiviteter (M,A)
Dag 22: Hjemrejse til København (M)

Forbehold for ændringer i programrækkefølgen
 

M= Morgenmad, A= Aftensmad
 

Se alle langtidsferier til Portugal.

Læs om rejser til Algarve med Kulturrejser Europa.
 

Rejser til Portugal Hotel Foto Priser Dagsprogram

 
Søg på hele Kulturrejser-Europa.


 
 
Din huskeliste

 
 
Bestil rejse

 
Kulturrejser-Europa
Studiestræde 19 2. sal
DK-1455 København K
Telefon: 88 33 62 46
info@kulturrejser-europa.dk
Rejsegarantifonden: 1920