Få tilsendt gode tilbud og nyheder om rejser til Portugal med Kulturrejser Europa.
I nyhedsbrevet får du inspiration til din næste ferie i spændende artikler om Portugal, med emner som mad, vin, kultur, historie, natur og meget mere.
Vi trækker løbende lod om rejser til Portugal og rejsegavekort blandt alle modtagere af vores nyhedsbrev.
Gastronomi og vandringer på Madeira |
|

God mad og sund appetit, det kunne være overskriften på denne rejse til Madeira. For nu har du chancen for at opleve øen, hvor den gode mad og de verdenskendte vandringer er i fokus. Vi tør godt garantere, at det ikke er en helt almindelig vandreferie, for der er kælet for hver en detalje, og det inkluderede program er nøje udvalgt.

Foto: Caldeiräo verde - en af Madeira mange vandrestier.
De fleste ved, at Madeiras naturlige skønhed fascinerer alle, der besøger den. Omvendt er det ikke alle der ved, at Madeira også byder på noget særligt, hvad angår historie og gastronomi – og ikke mindst aktiv ferie. Og det er med de temaer for øje, at vi har sammensat rejsen ”Gastronomi og vandringer på Madeira”.
Historien starter allerede ved ankomsten til hotellet, Quinta Perestrello, der har en yderst bekvem adresse i Funchal og i gåafstand til den gamle bymidte. Ordet ”quinta” betyder egentlig vingård eller herregård og krydrer opholdet med en vis portion charme og nostalgi. Vores værelser ligger i den nye og lidt mere moderne fløj, hvor der tillige er balkon. Quinta Perestrello er med i hotelgruppen Charming Hotels Madeira, som er en samling af små eksklusive hoteller i gamle restaurerede herskabelige huse. Det kommer vi til at nyde godt af, for de inkluderede middage bliver netop indtaget i tre af disse romantiske og rustikke quintas; Quintas das Vistas, Quinta do Monte og Quinta do Estreito. Vi skal naturligvis også spise nogle af de populære lokale retter på vores ture rundt på øen, og det kan vi passende gøre til frokost.

Foto: Det er naturscenarier som disse du vil møde på Madeira.
Det gamle ordsprog vælger vi i denne sammenhæng at fortolke ”først nyde, så endnu flere nydelser” og hvorfor denne tolkning? Jo, fordi vi skal lave andet end blot at spise veltilberedt mad. Madeira indbyder nemlig til store naturscenerier, hvor vandreskoene er det vigtigste at pakke med i kufferten, når vi skal på opdagelse på de utallige vandrestier, og det er en helt særlig oplevelse at vandre rundt i disse smukke omgivelser, hvor vi ikke hører andet end levadaens rislen og fuglenes kvidren.
M = Morgenmad F = Frokost A = Aftensmad
Vi tager forbehold for, at der kan forekomme ændringer i rejsens program grundet lokale forhold.