Det historiske Portugal - 10 dage

udskriv Udskriv

Oplev Spanien og Portugal i én og samme rejse Mange måltider inkluderet Historiske højdepunkter fra start til slut Ukendte perler f.eks. Caldas da Rainha

 

På denne rundrejse kan du opleve to lande på én gang, det nordlige Portugal og Santiago de Compostela i det nordvestlige Spanien, samtidig med at du bliver ført gennem et væld af historiske højdepunkter, og også stifter bekendtskab med ukendte perler, såsom Caldas da Rainha.


Vinmarker i Dourodalen - verdens første registrede vinproduktionsområde

Foto: Vinmarker i Dourodalen - verdens første registerede vinproduktionsområde

 

Portugals historiske højdepunkter er på denne rejse krydret med et smut til Spanien. Her oplever vi to af Sydeuropas latinske lande, hvor vi bliver ført gennem en verden af kultur og historie. I Spanien går turen til pilgrimsbyen Santiago de Compostela i Galicien, der hvert år tiltrækker tusindvis af pilgrimsvandrere. Vi skal dog ikke vandre, men derimod opleve stemningen i en by, som lever både i fortiden og nutiden. Udover de historiske højdepunkter, skal vi også stifte bekendtskab med en mere ukendt perle som Caldas da Rainha. Byen ligger på den smukke vestkyst i Portugal, og har en lang og ”helbredende” historie bag sig. Dronning Leonor etablerede i det 15. århundrede et hospital i byen, med henblik på at helbrede ved hjælp af de varme kilder, og dette hospital er faktisk det ældste af sin slags i verden. Vi skal også besøge byen Porto, som har en helt særlig betydning for landet og dets gæster. Byen, der har lagt navn til nationen Portugal (og ikke omvendt som mange tror), tiltrækker mange, som vil smage på den berømte portvin og nyde byens UNESCO-bevarede bygninger og monumenter. Vi skal også besøge den gamle universitetsby, Coimbra, der fra år 1139 til 1260 var Portugals hovedstad, og byen er stadig et knudepunkt og en vigtig handelsby for den centrale del af landet. I dag er det Lissabon, der er Portugals hovedstad, og vi skal på opdagelse i byen, der aldrig sover, og som har så uendeligt meget at byde på. Vi kan ikke nå at se det hele, men vi har valgt nogle af de mest interessante ”smagsprøver” ud.

Få mere information om Portugal hos det portugisiske turistkontor 

 

Oversigt dagsprogram

M=Morgenmad, F=Frokost, A=Aftensmad

Dag 1 Ankomst til Braga i Nordportugal (A)
Dag 2 Santiago de Compostela via Guimarães (M, A)
Dag 3 Santiago de Compostela, Cabo Finisterra/La Coruña (M, A)
Dag 4 Porto via Valenca do Minho og Viano do Castelo (M, A)
Dag 5 Porto: Byrundtur inkl. Douro-sejlads (M, A)
Dag 6 Vinruten inkl. vingårdsbesøg. Ankomst til Coimbra (M, F, A)
Dag 7 Óbidos, Alcobaca og Caldas da Rainha (M, A)
Dag 8 Lissabon inkl. Belém (M)
Dag 9 Lissabons historiske kvarterer og fado-middag (M, A)
Dag 10 Tid på egen hånd og hjemrejse fra Lissabon (M)

Læs udførligt dagsprogram for rejsen Det historiske Portugal

 
Søg på hele Kulturrejser-Europa.


 
 
Din huskeliste

 
 
Video fra Det historiske Portugal

Se film fra Det historiske Portugal.

 
Kulturrejser-Europa
Lavendelstræde 8
DK-1462 København K
Telefon: 88 33 62 46
info@kulturrejser-europa.dk
Rejsegarantifonden: 1920

Find:  Rejser til Portugal hos PortugalBureauet | Golfrejser hos GolfBureauet