Få tilsendt tilbud og nyheder om rejser til Italien med Kulturrejser Europa.
I nyhedsbrevet som sendes ca. 8 gange om året kan du også finde inspiration til din næste ferie i spændende artikler om Italien med emner som mad, vin, kultur, historie, natur og meget mere.
Vi trækker løbende lod om rejser til Italien og rejsegavekort blandt alle modtagere af vores nyhedsbrev.
Rejser til Toscana har altid været populært blandt danske turister, og hos Kulturrejser Europa finder du et bredt udvalg af rejser med dansk rejseleder. Alle vores rejser til Toscana inkluderer udflugter med dansk rejseleder til mange af de berømte seværdigheder i regionen. I prisen på rejserne indgår foruden udflugter, altid fly, ophold på hotel, alle transporter, div. måltider og dansk rejseleder. Under hver rejse kan du læse et udførligt dagsprogram, se kort og foto, samt læse beskrivelse af hoteller vi benytter på rejser til Toscana.
Vi betragter os selv som specialister i rejser til Toscana med dansk rejseleder og vi har derfor og et omfattende program af rundrejser i den smukke Italienske region. Nedenfor finder du et stort udvalg af rejser til Toscana og du finder også en side helt dedikeret til vores operarejser til Italien.
Husk altid at holde dig informeret om nye rejser til Toscana via vores nyhedsbrev eller på rejsekalenderen, da vi løbende præsenterer nye rejsemål i Italien.
Ud over alle de ovenstående rejser, tilbyder vi også en lang række spændende operarejser til Italien.
Toscana er ubetinget Italiens mest populære destination og dét måske fordi den som region rummer alt, hvad man som rejsende måtte ønske sig. I Toscana finder man lutter prisværdige scenerier i et varieret landskab med massive bjerge i nord, en lang kyststrækning med gode bademuligheder og et smukt, bølgende landskab, der med sin skønhed og farvedragt fortryller de fleste. I Toscana forenes det gode, rustikke landkøkken – elsket og værdsat over hele verden – med regionens egne smagfulde og berømte vine. Med dét menukort på hånden dækker Toscana op til egnstypiske mad- og vinoplevelser i særklasse. Regionens rige historie byder bl.a. på royal dramatik, middelaldermystik og intakte renaissancekulisser og her har flere funklende stjerner som bl.a. forfatteren Dante Alighieri, opfinderen Leonardi da Vinci, politikeren Marchiavelli og filmmageren Roberto Benigni trådt deres barnesko.

Foto: Toscana er kendt for smukke landskaber.
Toscana rummer oplevelser nok til mange ferier og flere rejser da også tilbage til Toscana igen og igen. I byerne, det være sig Siena og Firenze med deres rige kulturliv og gode shoppingsmuligheder, til de mindre middelalderbyer som fx Volterra, Pienza og San Gimignano med deres små, hyggelige torvepladser, er der god mulighed for få en indsigt i toskanernes hverdag – travl som tilbagelænet – og toskanernes hjælpsomhed er lige rundt om hjørnet, hvis man farer vild.
I Toscana er der også mange interessante oplevelser at hente udenfor byerne. På landet hersker der en ophøjet ro, og naboer er noget man tit skal se langt efter, hvorfor naturoplevelsen her ofte bliver meget intens. Mange gårde producerer egne varer som vin, dejlig olivenolie, diverse oste og pølser og ofte er det muligt at få indsigt i produktionen og smage på varerne, der stolt vises frem. En rejse til Toscana betyder også god vin og landskabet i vindistriktet Chianti samt områderne omkring vinbyerne Montepulciano og Montalcino byder på et unikt landskab krydret med vinranker så langt øjet rækker, kun brudt af klynger af sølvglitrende oliventræer. Alt dette i et nydeligt bakket landskab – hvor middelalderbyer på skift majestætisk toner frem på bakketoppene for at byde den rejsende velkommen. Og velkommen det er lige præcis hvad man føler sig i Toscana!
Det er i perioden fra det tidlige forår, med den dejligt varmende sol, jordens spæde spirer og grenenes kulørte knopper og frem til det sene efterår i gyldne toner og med sommerens eftervarme at Toscana fremstår allersmukkest. Toscanas årskalender er prydet med en lang række af gastronomiske som kulturelle begivenheder. Lige fra historiske hestevæddeløb (Il Palio) i Siena, til middelalderlig fodbold i Firenze, vin og olivenhøst i sensommeren, vildsvinejagt og flere hundrede lokale fester, hvor både helgener og frugten som den toskanske muld fremtryller hyldes i festligt lag. Ja, der er nok at tage fat på i Toscana af gode sager.
Med Kulturrejser Europa har du mulighed for at opleve Toscana i selskab med vores erfarne danske rejseledere. Du finder både rundrejser, hvor vi skifter hotel undervejs og rejser hvor vi bor fast på hotellet på hele rejsen. I menuen under rejsemål, som du finder i kan du læse mere om de forskellige rejser og hvilke muligheder du har for en ferie i Toscana med Kulturrejser Europa. Toscana er den region langt de fleste danske turister rejser til i Italien, og man kan både benytte lufthavnen i Firenze eller Pisa, ligesom Rom og Bolonga også ligger tæt på regionen. Rejser du med Kulturrejser Europa, benytter vi lufthavnen i Firenze og Pisa, da det betyder direkte fly og korte transfers.
Her kan du klikke dig tilbage og læse mere om alle vore rejser til Italien.
Nyhedsbrev
Tilmeld vores nyhedsbrev og modtag gode tilbud på rejser.
Kataloger
Praktisk info.
Se også