Kontakt os
88 33 62 46
 
Nyhder, inspiration og gode tilbud på rejser til Italien

Få tilsendt tilbud og nyheder om rejser til Italien med Kulturrejser Europa.

I nyhedsbrevet som sendes ca. 8 gange om året kan du også finde inspiration til din næste ferie i spændende artikler om Italien med emner som mad, vin, kultur, historie, natur og meget mere.

Vi trækker løbende lod om rejser til Italien og rejsegavekort blandt alle modtagere af vores nyhedsbrev.

Tilmeld dig nyhedsbrevet her

 

Rejser til Firenze


Rejser til Firenze er populære for rejsende i alle aldre. Byen er elsket af mange og den er da også nem at holde af. Firenze byder på oplevelser både for unge og ældre og formår at charmere alle nationaliteter. Med sine smukke renæssancebygninger og kunstskatte er byen en oplagt destination for de kunst- og historieinteresserede. For det romantiske par er rejser til Firenze også et hit: Her er mange skønne pladser at nyde hinanden på over en hed kop cappuccino – ligesom en tur hånd i hånd langs floden Arno eller i parken Giardini di Boboli nemt kan blive turens romantiske højdepunkt.
 

Rejser til Firenze

Rejser til Firenzes fantastiske kultur og gastronomi

En ting er Firenzes utroligt rige kulturliv og mange kunstskatte. Her er der virkelig noget at tage fat på – lige fra Uffizierne (god idé at bestille billetter hjemmefra for at undgå kø), Duomoen, Palazzo Pitti, Galleria dell’ Accademia m.m. En anden ting er florentinerne og deres køkken!  Går du i krig med det florentinske køkken, kan du godt spænde bæltet ud og tage hagesmækken på! For at få et indblik i Toscanas gode råvarer, kan du med fordel lægge vejen forbi Mercato Centrale og beundre de store flotte florentinske oksesteaks (bistecca alla fiorentina), betragte slagternes fingerfærdighed og slå et smut omkring den velassorterede fiskeafdeling. Efter et besøg i grøntafdelingen må man nok erkende, at Italiens grøntsager bare er større og mere kraftfulde, end dem vi kan fremtrylle af den danske muld. Er man til oste, er her også et godt udvalgt at give sig i kast med her på markedet. Prøv også at lægge mærke til den specielle lokale accent. Især florentinernes udtale af bogstavet ”c” er meget finurlig og de påstår, at den florentinske accent er det italienske sprogs vugge og dermed den reneste form af italiensk. Resten af italienerne er nu ikke altid helt enige heri. 
 

Aktuelle rejser hvor vi besøger Firenze 

På de nedenstående to rejser går vi også på opdagelse i Firenze, foruden de andre store oplevelser i Toscana, som rejserne byder på. På rejsen Vidunderlige Toscana, tager vi på en heldags udflugt, hvor vi sammen med en guide, skal opleve Firenzes største seværdigheder og på rejsen Klassiske Toscana bor vi i Firenze. Læs mere om rejserne ved at klikke dig ind på den enkelte rejse.
 

rejser til Firenzerejser til firenze
 

Man spiser godt på en rejse til Firenze

I markedsgenren findes der også det kendte San Lorenzo marked, der for de shoppeglade er et sandt markedsmekka. Her bugner boder med diverse skindtasker, tørklæder i alle regnbuens farver og alskens kvaliteter, bælter, smykker og meget andet. Det er sjældent at man går herfra uden en pose eller to i hånden. Markederne er i øvrigt også et oplagt sted at finde gode souvenirs til dem derhjemme.
Restauranter er her mange af og kvaliteten er faktisk god hvad enten vi taler et lille pizzeria eller en større anerkendt restaurant – dette skyldes måske råvarernes udsøgte kvalitet. Retterne i det toskanske køkken bør næsten akkompagneres med en af Toscanas superbe vine og der er mange af vælge imellem. Også her er kvaliteten god hvad enten vi taler navnløs vin fra den lille bonde til de store vin-mastodonter som bl.a. Brunello’en og Chianti Classico’en.


Kun godt et kvarters gang fra Duomoen ligger Firenzes togstation og herfra afgår der dagligt busser og tog ud af byen til andre toskanske perler samt til andre større byer i Italien. Er man på egen hånd og uden bil (bil er langt at foretrække i Firenze) er man altså langt fra låst fast her, hvis man vil se mere til regionen Toscana under sit ophold. Firenze er med andre ord en ideel by at opholde sig i både hvad angår byens indbydende atmosfære, det store udbud af aktiviteter og seværdigheder, den gode mad og drikke samt det udbyggede transportnet. En taxa fra lufthavnen til centrum er også en overkommelig affære både tidsmæssigt og økonomisk, idet lufthavnen Peretola ligger kun ca. 6 km fra det historiske centrum.

Læs om alle rejser til Italien.
 

Rejser til Firenze

 
Søg på hele Kulturrejser-Europa.


 
 
Din huskeliste

 
 
Bestil rejse

 
 

Nyhedsbrev

Tilmeld vores nyhedsbrev og modtag gode tilbud på rejser.

Kataloger


Bestil vores kataloger og få dem tilsendt gratis med posten.

Praktisk info.

Se også

 
Kulturrejser-Europa
Studiestræde 19 2. sal
DK-1455 København K
Telefon: 88 33 62 46
info@kulturrejser-europa.dk
Rejsegarantifonden: 1920