Vidunderlige Sicilien

udskriv Udskriv

8 dages rejse til det sanseskærpende Sicilien med dansk rejseleder


Navnet Sicilien var engang uløseligt forbundet med fattigdom og mafiakriminalitet. Det er heldigvis et ry som øen har formået at ryste af sig, for her er både fredeligt og dejligt at opholde sig, og Sicilien har uden tvivl høstet mange beundrere igennem årene. I 2009 blev Sicilien endda kåret som den foretrukne ferieø i hele verden af læserne af det anerkendte engelske rejsemagasin Condé Nast Traveller, og denne topplacering er da også velfortjent. 
 

Højdepunkter:

  • Vulkanen Etna og byen Taormina med den smukke udsigt
  • Udforsk det østlige Sicilien, men bo det samme sted
  • Kystbyidyl i Cefalù og Siracusa
  • Tid på egen hånd

Taomina på Sicilien - Rejser til Sicilien
Foto: Symbolet for Sicilien - Triskelen.
 

Rejsen til Sicilien

Udover et behageligt klima, en storslået natur og ikke mindst vulkanen Etna, er Sicilien forståeligt nok meget populær hos mange på grund af det fabelagtige og berømte sicilianske køkken, der anvender lokale råvarer og grøntsager modnet under den varme sicilianske sol. Også den gæstfrie og venlige befolkning er vellidt hos dem der gæster øen. Sicilianerne omtaler først og fremmest sig selv som værende sicilianere og først i anden række italienere. De er stolte af deres ø og nyder at vise den frem og sætter en ære i at give de besøgende en god oplevelse af deres højtelskede hjemstavn. Ligeledes tiltrækker Siciliens omfangsrige kulturarv og fantastiske historie en hel del besøgende, og der er virkelig noget at tage fat på hernede: Grækerne har sat deres umiskendelige præg på øen, ligesom romerne, normannerne, saracenerne og mange, mange andre. 
 

Afslapning og oplevelser i én og samme rejse 

Vi skal med vores danske rejseleder på denne rejse dykke ned i nogle af øens største seværdigheder, nemlig den antikke by Taormina, vulkanen Etna, storbyen Siracusa og den charmenrede kystby Cefalù, alt dette samtidig med at der også er indlagt nogle fridage til afslapning og oplevelser på egen hånd eller mulighed for at deltage i de to ekstraudflugter der arrangeres. Vores hjem hele ugen bliver det 4-stjernede Hotel Giardino dei Greci beliggende kort afstand fra havet mellem byerne Taormina og Giardini di Naxos og i overkommelig køreafstand fra lufthavnen i Catania. 
 

Spændende ekstraudflugter

I løbet af ugen bliver der også mulighed for at tage på to spændende ekstraudflugter til hhv. De Æoliske øer (Lipari og Vulcano) og Siciliens anden største by Catania med dets farverige og travle fiskemarked ”La Pescheria”. 

De Æoliske øer er en øgruppe bestående af i alt syv øer og er beliggende nordøst for Siciliens kyst. Vi kører mod havnebyen Milazzo på nordkysten, hvorfra vi begynder vores eksotiske eventyr. Der venter os store naturoplevelser både til vands og til lands i disse små og hyggelige øsamfund. 

I Catania anbefales det at afprøve et af byens berømte (og berygtede ville nogle nok mene) konditorier – på italiensk kaldet ”pasticcerie”, der ligger på byens hovedgade ”Via Etnea”. Herfra kan man på imponerende vis skimte op til Siciliens ukronede dronning; vulkanen Etna – deraf hovedgadens navn. 
 

Kort dagsprogram på rejsen Vidunderlige Sicilien

Dag 1: Ankomst til Catania (A)

Dag 2: Taormina (M, A) 

Dag 3: Fridag til egne oplevelser eller ekstra udflugt til Lipari og Vulcano (M, A)

Dag 4: Siciliens vulkan Etna (M, F)

Dag 5: Fridag til egne oplevelser (M)

Dag 6: Heldagsudflugt til Cefalù (M, A)

Dag 7: Fridag til egne oplevelser eller ekstra udflugt til Catania og fiskemarked (M, A)

Dag 8: Siracusa. Afrejse fra Catania. (M, F)

M=Morgenmad, F=Frokost, A=Aftensmad

 

Rejser til Italien Hotel Foto Priser Dagsprogram

 
Søg på hele Kulturrejser-Europa.


 
 
Din huskeliste

 
 
Bestil rejse

 
Kulturrejser-Europa
Studiestræde 19 2. sal
DK-1455 København K
Telefon: 88 33 62 46
info@kulturrejser-europa.dk
Rejsegarantifonden: 1920