Vidunderlige Amalfi

udskriv Udskriv

8 dages rejse til Amalfikysten med dansk rejseleder


”La Costiera Amalfitana”, som Amalfikysten hedder på italiensk, betegnes med rette som en af de smukkeste kyststrækninger i verden. Al denne herlighed befinder sig i Syditalien godt en times kørsel syd for storbyen Napoli, som er nabo til vulkanen Vesuv. Som guldalderens italienske malerdrøm ligger de små pittoreske byer som perler på en snor mellem forrevne klipper, og overalt er der fantastiske kig både til Middelhavet og de smukke bjerge. 
 

Højdepunkter

  • Skønne sejlture
  • Guddommelige udsigter
  • Havudsigt og strand
  • Romerske ruiner og vulkaner
  • I guldaldermalernes fodspor

Amalfikysten

Foto: Udsigt fra musikkens by Ravello

Nyd middelhavet ved den smukke Amalfikyst

På denne rejse bor vi i byen Maiori, som ligger helt ned til Middelhavet og har kystens længste strandpromenade, hvorfra der er en eventyrlig udsigt mod bjergbyen Ravello. Maiori har masser af lokalt liv, gode restauranter, en hyggelig havn samt en dejlig gågade med butikker. Der er god tid til at udforske det hele, men vi tager naturligvis også på interessante udflugter i omegnen.

Med havet som nærmeste nabo, er det oplagt at sejle, og det er ubetinget en af de smukkeste måder at opleve kysten på. Der bliver mulighed for at tage til byerne Positano og Amalfi med privatbåd, og hvis vejret tillader det, lægger vi til ved den lille Smaragdgrotte undervejs. Vi tilbyder også en udflugt til den verdensberømte ø Capri i ugens løb, hvor der bl.a. bliver mulighed for at besøge den svenske læge Axel Munthes berømte Villa San Michele, lige som man kan tage den lille stolelift op til bjerget Monte Solaro, hvorfra man kan nyde den helt uforglemmelige udsigt over de berømte Faraglioni-klipper.

Vi besøger den kendte ferieby Sorrento, og for at komme dertil, kører vi ad den smukke vej langs Amalfikysten, som blev etableret under stort besvær i 1840.
 

Oplev Pompeji og Ravello ved Amalifikysten

Der venter os eventyrlige oplevelser i den romerske ruinby Pompeji, som blev begravet af vulkanen Vesuv i år 79 e.Kr., og efterfølgende bliver der mulighed for at gå helt op til det imponerende krater.

Musikkens by Ravello med de berømte parker Villa Rufolo og Villa Cimbrone, hvorfra der er en helt uforglemmelig udsigt, er også med i programmet. Denne dag spiser vi frokost i nabobyen Scala, som mest er kendt for det danske refugium San Cataldo. Vi har dog valgt stedet, pga. den imponerende udsigt mod Ravello, der er noget af det mest spektakulære, som Amalfikysten byder på.
 

Dagsprogram:

Dag 1: Ankomst til Maiori og middag på hotellet (A)

Dag 2: Introduktionstur i Maiori, frokost m. vin (M,F)

Dag 3: Udflugt til Ravello, frokost m. vin i Scala (M,F)

Dag 4: Fridag eller sejltur til Positano, Amalfi og Smaragdgrotten, pizzafrokost m. vin i Amalfi (M)

Dag 5: Udflugt til Pompeji og Vesuv (M)

Dag 6: Fridag eller udflugt til Capri (M) 

Dag 7: Udflugt til Sorrento (M,A)

Dag 8: Hjemrejse (M)

M=Morgenmad, F=Frokost, A=Aftensmad

 

 

>>> Se alle vore rejser til AmalfikystenRejser til Italien Hotel Foto Priser Dagsprogram

 
Søg på hele Kulturrejser-Europa.


 
 
Din huskeliste

 
 
Bestil rejse

 
Kulturrejser-Europa
Studiestræde 19 2. sal
DK-1455 København K
Telefon: 88 33 62 46
info@kulturrejser-europa.dk
Rejsegarantifonden: 1920