Få tilsendt tilbud og nyheder om rejser til Italien med Kulturrejser Europa.
I nyhedsbrevet som sendes ca. 8 gange om året kan du også finde inspiration til din næste ferie i spændende artikler om Italien med emner som mad, vin, kultur, historie, natur og meget mere.
Vi trækker løbende lod om rejser til Italien og rejsegavekort blandt alle modtagere af vores nyhedsbrev.
OPERA VERONA SPECIAL |
|
Opera i Verona er en helt særlig oplevelse. At sidde i en romersk arena en varm sommeraften under fuldmånens skær, mens alle tænder deres medbragte stearinlys, er en oplevelse man aldrig glemmer.

Foto: En opsætning i arenaen i Verona.
Italien er de store operakomponisters land, og folk strømmer hertil fra hele verden. Det der tidligere var en særlig eksklusiv oplevelse, er i dagens Verona blevet til en næsten folkelig fornøjelse, som byder på herlig lokalkolorit. For 2000 år siden, var det helt andre forestillinger, der udspillede sig i den smukke arena. Dengang sad romerne side om side i deres hvide togaer, og ventede utålmodigt på de makabre kampe, som dengang fandt sted netop her, og som tilsyneladende var en stor fornøjelse for alle.
I dag er alt ganske fredeligt, og de fleste hygger sig med medbragt picnic og god vin i ventetiden, – for på de hyggelige stentrin, gælder det om at komme i god tid, hvis man vil sikre sig en særlig god placering, og ikke har tilkøbt nummererede pladser, hvilket der naturligvis også er mulighed for.
Hos Kulturrejser Europa tilbyder vi hele tre forskellige operarejser til Verona, så alle har en mulighed for at vælge, om man vil bo et stenkast fra arenaen, eller om man vil vælge en lidt mere økonomisk model, og bo på et godt familieejet hotel ca. et kvarters kørsel fra centrum. På denne rejse har vi valgt den sidste model, som til gengæld giver mulighed for at inkludere både udflugter til Gardasøen, Iseosøen, Lugano og Valpolicella, to vinsmagninger samt en eksklusiv velkomstmiddag på en af Veronas romantiske restauranter inkl. en udvalgt vinmenu.
Ud over alt dette, bliver der mulighed for at tage med til den fantastiske by Venedig, som er bygget på pæle midt i lagunen, og byder på oplevelser helt ud over det sædvanlige.
Vore rejseledere er naturligvis operakyndige, og da de bor i området, kan de samtidig bidrage med masser af spændende oplysninger om den helt almindelige italienske verden uden for Verona.
Dag 1: Ankomst Milano. Velkomstmiddag i Verona (A)
Dag 2: Byvandring i Verona og tid på egen hånd. 1. opera m. picnic (M,A)
Dag 3: Fridag eller ekstra udflugt til Venedig (M,A)
Dag 4: Udflugt til Gardasøen og vinsmagning i Valpolicella. Middag på hotel. 2. opera (M, A)
Dag 5: Udflugt Lugano m. vinsmagning. Iseosøen. Afrejse Milano (M)
Vi tager forbehold for ændring af dagsprogrammet.
M=Morgenmad, F=Frokost, A=Aftensmad
.jpg)