Læs vores artikler:
Ferie i Italien
Få tilsendt tilbud og nyheder om rejser til Italien med Kulturrejser Europa.
I nyhedsbrevet som sendes ca. 8 gange om året kan du også finde inspiration til din næste ferie i spændende artikler om Italien med emner som mad, vin, kultur, historie, natur og meget mere.
Vi trækker løbende lod om rejser til Italien og rejsegavekort blandt alle modtagere af vores nyhedsbrev.
Opera Verona |
|
Opera i Verona! - ja, så har man i virkeligheden nok ikke nødig at sige meget mere, for ordene taler helt for sig selv, i hvert fald hvis man hører til den del af befolkningen, som har opera i blodet. For nogen er det første gang - for andre en tilbagevendende begivenhed, men oplevelsen bliver ikke mindre, selv om man har været der både 10 og 20 gange før. Opera i Verona er en oplevelse for livet!

Foto: Carmen i opera-arenaen i Verona
Opera i de store komponisters land Italien, står som den ultimative drøm for mange, og hvad der for bare få år siden syntes næsten uopnåeligt, lader sig nu nemt realisere.
Opera i den gamle romerske arena i Verona er en oplevelse for livet. Man fornemmer historiens vingesus, når de godt 20.000 tilskuere tænder deres stearinlys, mens aftenens dirigent træder ind på podiet. Man kan høre en knappenål falde til jorden, inden det hele bryder løs, og forestillingen sættes i gang. Scenografien er storslået. I betragtning af at vi befinder os midt i en storby, i et antikt teater med meget begrænsede pladsforhold, så kan et stort opbud af levende dyr og op til hundrede sangere nemt tage pusten fra de fleste.
Vi bor naturligvis på et godt hotel bare 5 minutters gang fra selve arenaen. Det koster lidt mere, men erfaringen siger, at det, at kunne gå til arenaen, og at kunne nyde et køligt glas vin samt den intense stemning, der er på Piazza Bra efter aftenens forestilling, er netop det, som Kulturrejser Europas gæster går efter, og vi er naturligvis helt enige.
Vi har inkluderet billetter på de unummererede stentrin i den gode ende af arenaen, men der er mulighed for at tilkøbe nummererede pladser for de, der foretrækker det.
Vi byder på velkomstmiddag på en af byens mange restauranter, og der er også en introduktionstur rundt til byens største attraktioner. Vi tilbyder en dejlig dag ved Gardasøen, hvor vi besøger olivenoliemuseet ved Bardolino og går en hyggelig tur i byen og ved søen, inden vi kører op i bjergene til den lille by San Zeno, hvor der bydes på en god 4-retters frokost med vin. I løbet af eftermiddagen besøger vi vinområdet Valpolicella, hvor vi prøvesmager to af områdets store vine Ripasso og Amarone på en af de historiske vingårde.
Dag 1 Ankomst Milano eller Bologna – kørsel til Verona. Velkomstmiddag (A)
Dag 2 Bytur i Verona. 1. opera (M)
Dag 3 Ekstra udflugt til Gardasøen og Valpolicella inkl. frokost og vinsmagning. (M)
Dag 4 Fridag til egne oplevelser 2. opera (M)
Dag 5 Besøg i Mantova eller Bergamo og hjemrejse fra Bologna eller Milano (M)
M = Morgenmad, F = Frokost, A = Middag
12/07-16/07 Carmen og Aida (fr+sø)
19/07-23/07 Carmen og Aida (fr+sø)
09/08-13/08 Carmen og Aida (fr+sø)
23/08-27/08 Carmen og Tosca (fr+lø)
Læs artikel om opera i Verona og Arena di Verona på vores blog
.jpg)