Få tilsendt tilbud og nyheder om rejser til Italien med Kulturrejser Europa.
I nyhedsbrevet som sendes ca. 8 gange om året kan du også finde inspiration til din næste ferie i spændende artikler om Italien med emner som mad, vin, kultur, historie, natur og meget mere.
Vi trækker løbende lod om rejser til Italien og rejsegavekort blandt alle modtagere af vores nyhedsbrev.
Klassiske Toscana |
|
”I Byen Florents, ikke langt fra Piazza del Granduca løber en lille Tværgade, jeg troer den kaldes Porta Rossa; i denne, foran en Slags Bazar, hvor der sælges Grønt, ligger et konstigt vel udarbeidet Metalsviin.”Sådan begynder H.C.Andersens eventyr om ”Metalsvinet” og netop her begynder også vores eventyr i Toscana.

Foto: Byen Sorana i Toscana i eftermiddagssolen.
Toscana har så uendeligt meget at byde på, at en hel uge slet ikke er nok, så det har vi taget konsekvensen af,og tilbyder derfor denne rejse på hele 10 dage. Vi flyver ud til Pisa og hjemfra Rom, og har på den måde muligheden for at komme ud i alle hjørner, også der hvor turisterne normalt ikke finder hen. Vi bor de 3 første nætter i centrum af Firenze, og har derfor god tid til at udforske denne helt enestående renæssanceby, der er så rig på kunstmuseer, men som også byder på eksklusiv shopping, gode restauranter og lokale markeder i verdensklasse.
Vi tilbyder en dejlig dag til det skæve tårns by Pisa og nabobyen Lucca, som er en af de hyggeligste i Toscana.
Chianti er et af de smukkeste vinområder i Italien. Det er et sandt overflødighedshorn af snoede veje, små vingårde, imponerende vinslotte men også hyggelige landsbyer, som ligger drysset ud over landskabet med generøs hånd. Denne dag slutter på et herligt landsted uden for Arezzo, hvor vi skal bo de næste 3 dage. Derfra besøger vi både Arezzo og Cortona, som begge er kendt i film- og bogsammenhæng, men også byen Siena, som byder på imponerende arkitektur.
Vi tager til pecorino-ostens hjemby Pienza og til vinbyen Montepulciano, hvor der også produceres en herlig olivenolie.
Sidst på dagen kører vi til Grosetto-provinsen, hvor vi indkvarterer os på et landsted de sidste 3 nætter. Her skal vi opleve den helt specielle stemning i Maremmas naturreservat, men også den hyggelige kystby Castiglione della Pescaia, hvor man kan tage en velfortjent dukkert i Middelhavet.
Næstsidste dag tager vi på et helt specielt eventyr, nemlig til to af de ejendommeligst beliggende etruskerbyer i Italien, Pitigliano og Sorano. Med dem slutter denne oplevelsesrejse i Toscana, og turen går mod Rom, hvor flyet til Danmark venter.
Dag 1: Ankomst Pisa og kørsel til Firenze
Dag 2: Byvandring Firenze (M)
Dag 3: Fridag eller ekstra udflugt til Pisa og Lucca (M)
Dag 4: Vinområdet Chianti m. frokost og vinsmagning. Kørsel til Arezzo (M,F,A)
Dag 5: Arezzo og Cortona (M,A)
Dag 6: Hel dag i Siena (M,A)
Dag 7: Pienza og Montepulciano med olivenoliesmagning og snacks. Kørsel til Grosseto (M,A)
Dag 8: Maremma nationalpark og Castiglione della Pescaia (M,A)
Dag 9: Etruskerbyerne Sorano og Pitigliano (M,A)
Dag 10: Kørsel til Rom og hjemrejse (M)
M = Morgenmad F = Frokost A = Aftensmad
.jpg)