Modtag gode tilbud og spændende nyheder om rejser til Frankrig med Kulturrejser Europa.
I nyhedsbrevet som sendes ca. 8 gange om året kan du også finde inspiration til din næste ferie i Frankrig.
Vi skriver spændende artikler om Frankrig, med emner som mad, vin, kultur, historie, natur og meget mere.
Vi trækker løbende lod om rejser og rejsegavekort blandt alle modtagere af vores nyhedsbrev.
Paris a la carte |
|
”Paris er vel en messe værd”, sagde den protestantiske Hertug Henrik af Navarra, da han i 1593 ønskede at blive konge i det katolske Frankrig. Med en let omskrivning bliver ordene til: ”Paris er vel en rejse værd” – et udsagn, som mange sikkert vil tilslutte sig. Paris er byen, man aldrig bliver færdig med at udforske, og som man med stor forventning gang på gang vender tilbage til. På vores rejse til Paris tager vi med rejselederen til fods gennem forskellige kvarterer og inkluderer nogle af de lidt mere ukendte hjørner af den vidunderlige by. Vi får naturligvis et glimt af de store kendte seværdigheder, som der også er tid til at udforske på egen hånd.

Foto: En herlig udsigt til Notre Dame fra Seinen.
Vi tager på en bustur rundt i Paris, så vi lige får geografien på plads – der bliver naturligvis et par fotostop undervejs. Dagen fortsætter med besøg i La Conciergerie, det tidligere fængsel hvor bl.a. Marie-Antoinette sad fanget, inden hun blev sendt til guillotinen, og i den elegante kirke, Sainte-Chapelle, hvor vi mødes af et vidunderligt lys fra de smukt malede vinduer. Sammen med rejselederen udforsker vi Marais-kvarteret med de fornemme palæer, den smukke Place des Vosges og det farverige jødiske kvarter. Vi fortsætter over Seinen forbi den arkitektoniske perle, Institut du Monde Arabe og derfra videre til La Grande Mosquée, hvis søjlegange er inspireret af Alhambra i Spanien.
Vi har en dag til selv at gå på opdagelse i Paris, inden vi i selskab med rejselederen begiver os til fods rundt i Latinerkvarterets charmerende gader. Som la grande finale slutter vi rejsen af i Giverny med besøg i grundlæggeren af impressionismen, maleren Claude Monets hus og have. Her venter der store oplevelser for både kunst- og naturelskere, der vil nyde den vidunderlige have, hvor han malede sine bedste billeder.
Dag 1: Ankomst til Paris og transport til hotellet
Dag 2: Byrundtur med bus til de største seværdigheder med et par fotostop undervejs. Besøg i Conciergerie og Sainte-Chapelle (inkl. entré). (M)
Dag 3: Marais-kvarteret til fods: Place des Vosges, Victor Hugos hus, det jødiske kvarter. Via Institut du Monde Arabe til Mosquée de Paris (inkl. entré) (M,A)
Dag 4: Fridag til egne oplevelser (M)
Dag 5: Latinerkvarteret til fods. Eftermiddag på egen hånd (M)
Dag 6: Udflugt via Spreckelsens triumfbue til Monets hus og have i Giverny med frokost. Herfra direkte til lufthavnen.(M,F)
M = Morgenmad F = Frokost A = Aftensmad
