Tilbud, nyheder og inspiration om rejser til Frankrig

Modtag gode tilbud og spændende nyheder om rejser til Frankrig med Kulturrejser Europa.

I nyhedsbrevet som sendes ca. 8 gange om året kan du også finde inspiration til din næste ferie i Frankrig.

Vi skriver spændende artikler om Frankrig, med emner som mad, vin, kultur, historie, natur og meget mere.

Vi trækker løbende lod om rejser og rejsegavekort blandt alle modtagere af vores nyhedsbrev.

Tilmeld dig nyhedsbrevet her

 

På fransk visit i Paris og Normandiet

udskriv Udskriv

7 dage med kultur- og naturoplevelser i Nordfrankrig


Tag på fransk visit og kombiner et ophold i byernes by, Paris, med Normandiets mange seværdigheder. Vi kommer til eksklusive badebyer, til smukke middelalderbyer og travle fiskerbyer. Der bliver tid til en eftertænksom stund ved invasionskysten og til at smage på nogle af områdets specialiteter. Det hele begynder i Paris, hvor vi med rejselederen udforsker Montmartre og Marais-kvarteret til fods. Der vil også være tid på egen hånd til at gå på opdagelse i den dejlige by.
 

Højdepunkter:

  • Kombination af storby, historie og natur
  • Invasionskysten
  • Historiske middelalderbyer og eksklusive badebyer
  • Monets hus og have

Rejser til Paris og Nordfrankrig med dansk rejseleder

Foto: Rouen i Normandiet.
 

Rundrejsen i Nordfrankrig

Vi tager mod vest og gør stop i middelalderbyen, Rouen. På en bytur i den gamle bydel får vi bl.a. den tragiske historie om Jeanne d’Arc, der blev brændt på bålet her i Rouen. I den tidligere fiskerby Fécamp besøger vi Palais Bénédictine og får et indblik i fremstilling af den berømte Benediktiner-likør. Caen, kendt som Vilhelm Erobrerens by, bliver vores udgangspunkt for de næste dages udflugter, der bl.a. går til byen Deauville, oprindelig fiskerby, nu mondæn ferieby. Vi befinder os i Calvados-distriktet og skal naturligvis se, hvordan de ædle dråber fremstilles og nyde en lille smagsprøve.

Der er tid på egen hånd i den gamle fæstningsby, Honfleur, hvor de smukke skiffertækkede huse og kirken, Église Saint Catherine, er et par af hovedattraktionerne. Normandiet er uløselig forbundet med de allieredes landgang 6. juni 1944. Tabene var kolossale, og vi ser de hvide kors i række efter række på kirkegårdene. Der vil være mulighed for at besøge det interessante Utah Beach Landing Museum. Efter en bevægende formiddag fortsætter vi til Bayeux med det berømte tapet, der skildrer Vilhelm Erobrerens sejr over englænderne i 1066.

Et sidste punkt på en oplevelsesrig rejse er et besøg i Monets hus og have,der tydeligt viser, hvor inspirationen til Monets mange blomsterbilleder kommer fra.
 

Kort dagsprogram:

Dag 1: Ankomst til Paris og transport til hotellet

Dag 2: Tur til fods i Montmartre. Eftermiddagen på egen hånd (M)

Dag 3: Tur til fods i Marais-kvarteret. Eftermiddagen på egen hånd (M)

Dag 4: Rouen og bytur til fods. Fécamp og Palais Bénédictine Caen (M,A)

Dag 5: Udflugt til Deauville/Trouville, calvadosdestilleri med lokal frokost og Honfleur (M,F)

Dag 6: Invasionskysten, Bayeux-tapetet (M,A)

Dag 7: Afrejse - på vej til lufthavnen stop ved Monets hus og have i Giverny (M,F)


M = Morgenmad F = Frokost A = Aftensmad

 

Rejser til Frankrig Hotel Foto Priser Dagsprogram

 
Søg på hele Kulturrejser-Europa.


 
 
Din huskeliste

 
 
Bestil rejse

 
Kulturrejser-Europa
Studiestræde 19 2. sal
DK-1455 København K
Telefon: 88 33 62 46
info@kulturrejser-europa.dk
Rejsegarantifonden: 1920