Klassiske Portugal oplevet og fortalt af Igor Mouro

Skrevet d. 16. januar 2012 af Igor Mouro

Redaktionen på Kulturrejser Europas kulturblog har bedt rejseleder Igor Mouro beskrive de seværdigheder, som indgår på rejsen Klassiske Portugal, set med hans øjne og oplevet med hans hjerte, så Kulturrejser Europas gæster kan få et førstehåndsindtryk af, hvad der venter dem på rejsen. I det første kapitel af Igors beskrivelse tog vi turen fra hovedstaden Lissabon mod den nordlige del af landet, hvor vi bl.a. besøgte portvinsbyen Porto. 

Her i det andet kapitel af Igors beretning bevæger vi os fra den sagnomspundne by Guimarães til det religiøse centrum Braga og universitetsbyen Coimbra, og slutter lige inden vi når til Batalha, der så vil være udgangspunkt for det kommende, tredje og sidste kapitel i historien om rejsen Klassiske Portugal. God fornøjelse!

Af Igor Mouro

Vi er nu på vej til Guimarães – byen, som blev grundlagt af Vimara Peres. Byen hed i begyndelsen Vimaranis og senere Guimaranis. Guimarães er Portugals vugge, vores første hovedstad; her blev vores første konge, Afonso Henriques, født.

Guimaraes´ historiske centrum er også på UNESCO´s verdensarvsliste. Vi begynder med at “hilse” på Afonso, som vogter over borgens indgang. Afonso var ikke kun Portugals første konge; han var også farfar til én af Danmarks smukkeste dronninger, nemlig Berengaria, gift med Valdemar den Anden (”Valdemar Sejr”), og var mor til tre danske konger: Abel, Christoffer Den Første og Erik den Fjerde.

Hendes niece blev gift med Valdemar Den Unge, søn af Valdemar den Anden og Dagmar: Endnu en forbindelse mellem Danmark og Portugal, men der er flere…I Guimarães har vi tid til at gå en tur rundt efter vi har sagt ”pænt goddag” til Afonso. Vi kan også gå en tur ind i borgen, eller aflægge et besøg i det lille romanske kapel, São Miguel, hvor vi kan se og røre ved Afonso Henriques døbefont.

Ved siden af borgen finder vi Huset for Hertugerne af Braganca, et flot palads fra 1400-tallet bygget i burgundisk stil. Vi slendrer til byens historiske centrum ad smalle, snoede, brobelagte middelaldergader, og mellem smukke bygninger med granitfacader, indtil vi kommer til Oliventræets plads – Largo da Oliveira. Her kan vi sidde ned og nyde en god kop kaffe eller en anden forfriskning, besøge den imponerende kirke, kaldet Vor Frue af Oliventræet, eller tage et billede af den gotiske helligdom Padrao do Salado.

Her nyder vi den helt specielle middelalder-stemning, inden vi sætter kursen mod det ”lille Rom”, som Braga blev kaldt i sin tid.

Braga – Portugals religiøse hovedstad

Vi kører først til valfartskirken og helligdommen Bom Jesus de Braga på den skønne skovklædte skråning med byen liggende under os. Bom Jesus de Braga er verdenskendt for den gigantiske baroktrappe med tre sektioner. Vi nyder udsigten fra platformen på toppen af trappen, går ned til den allegoriske De tre dyders Platform - og de modige fortsætter ned til midtersektion De Fem Sanser.

Bom Jesus de Braga var en idé skabt af biskoppen Dom Rodrigo de Moura i 1722, men blev først færdiggjort i 1811 af Carlos Amarante. Kirken, som blev bygget oven på en helligdom fra 1400-tallet, er meget smuk, og værd at besøge. Vi har tid til en forfriskning med en fabelagtig udsigt ud over Braga.

Bragas centrum

Vi kører så til Braga og byens centrum. Under romertiden hed byen Bracara Augusta og var da et stort handelscentrum. Med kristendommen blev Braga i 700- og 800-tallet det vigtigste center for kristendommen på hele den nordlige Iberiske Halvø, og i 1100-tallet blev Braga de portugisiske ærkebiskoppers sæde og Portugals religiøse hovedstad; derfor kalder man Braga ”lille Rom”.

Utallige kirker, fornemme 1600- og 1700-tals-bygninger, smukke gader og pladser, yndige haver og venlige mennesker gør Braga til en meget interessant by. Vi går en lille tur ad byens centrale gader til Bragas domkirke, og så er der tid til lidt shopping eller sightseeing på egen hånd.

Cafe Astória, Barcelos og Porto

I Braga spiser vi på den trendy Café Astória på Bragas hovedtorv, Praca da Republica. Her spiser vi ægte regional mad, med lokale råvarer i smukke omgivelser, enten indendørs eller udendørs. Café Astória er elegant, med masser af charme, fremragende service og fantastisk enkel, ægte og god mad, serveret med et lille moderne og elegant strejf, og priserne er, målt i forhold til maden, servicen og omgivelserne, fantastiske.

Dette er en dag, hvor vi nyder omgivelserne og seværdighederne, og går tilbage i tiden til to af Portugals smukkeste og mest historiske byer. Normalt, hvis der er lidt tid til overs, vi kan godt lide at tage tingene på en afslappet måde – vi er jo på ferie! Måske laver vi således et lille stop i Barcelos på vejen til Porto.

Galo de Barcelos - Barcelos-hanen: Foto/ophav: Dinkley

Barcelos er et stor keramik-center, og byen har Portugals svar på “den lille Havfrue” og ”Dalar-hesten”; nemlig Barcelos-hanen. En af os rejseledere skal nok fortælle legenden om Barcelos-hanen og andre traditioner, som tilhører den lokale folklore.

Efter Barcelos kører vi til vores hotel og senere, når sulten melder sig, kan man enten spise på hotellet, eller, som jeg gør, gå over gaden og spise dejlig, ægte portugisisk mad blandt de lokale i restauranten Triumfantes. Husk, at portugiserne er imødekommende, venlige, hjælpsomme og service-mindede: Vil du spise godt, så spis med portugiserne.

Har du lyst til lidt mere ”klasse”, anbefaler jeg følgende restauranter i Porto:

Café Guarany, altid med piano-musik (enten jazz eller bossa nova).

Casa Agricola ved Boavista, som er en gammel gård omdannet til en fantastisk restaurant i gourmet-klassen.

Er du til virkelig godt kød på grill, så skal du prøve restauranten Assador Tipico.

En anden af Portos gastronomiske specialiteter er ”Francesinha”, som er en slags ”toast” med steak, pølser, skinke, masser af ost og varm tomatsovs med chilli, serveret med pommefritter. “Francesinha” er blevet valgt som verdens sjettebedste sandwich, lige efter dansk ”smørrebrød”. Pas på, det er ikke en sandwich – det er et måltid! Vil du spise Francesinha i originale omgivelser, så skal du tage en taxa til Capas Negras 2 - og du vil nyde oplevelsen.

Douro-dalen

Dagen efter forlader vi Porto og kører ind i et andet UNESCO-område, nemlig Douro-dalen, hvor vindruer til portvinen dyrkes på skønne terrasser på bjergskråninger helt ned til Douro-floden. Douros vindistrikt var verdens første demarkerede vindistrikt; det blev skabt helt tilbage i 1756 af Portugals statsminister, Markis af Pombal. Igen er naturen så smuk og betagende at ordene ikke rækker. Vi stopper i Mesao Frio for at tage et foto – måske turens bedste.

Vi kører forbi portvinens ”hovedstad”, Peso da Régua, over Douro-floden til én af turens store oplevelser, vingården Quinta da Pacheca, som kan spores tilbage som vingård til den 17 abril 1738 – men vi ved, at der blev dyrket vindruer på disse marker helt tilbage i 1500-tallet.

Æselmælk-sæbe

Quinta da Pacheca har kun haft to ejere i sin lange historie. Den nuværende ejers familie overtog gården tilbage i 1903. Det er et familie- foretagende og vi bliver mødt og guidet rundt af én af dem – enten far D. Jose, sønnen José eller datteren Catarina. Vi hører om gårdens historie, vinproduktion, og vi ser de store granit-tanke, hvor vindruer til rød- og portvin bliver knust på god gammeldags manér, nemlig ved at trampe druerne.

Douro-dalen. Foto/ophav: Npolvo

Så går vi ned til selve vinkælderen, og blandt store tønder af rød- og portvin indtager vi et fantastisk måltid. Mange vælger denne frokost ”som turens bedst madoplevelse” – igen er det udelukkende regional mad med lokale råvarer.

Mange af os køber gårdens fremragende bordvine og portvin i deres meget hyggelige butik, som har sjove produkter, såsom økologisk ”æselmælk-sæbe”. Efter Quintus da Pacheca kører vi forbi Lamego, én af Portugals smukkeste barokbyer, og op til helligdommen Nossa Senhora dos Remedios, som er bygget med Bom Jesus de Brage som forbillede.

Curia Palace

Vi finder landvejen igen og nu går kursen mod syd gennem smukke og betagende landskaber. Fra Lamego bliver vores næste stop ét af mine favorit-hoteller i hele verden, nemlig det super-charmerende og smukke Curia Palace i sand Art-Decos-til. Det er for mange ”hotellet”. Her kan man lukke øjnene og ”flyve” tilbage i tiden. Vi kan fornemme epokens livstil, fester, middage, og omgivelser. Vi er i Curia-Luso-området, som har altid været Portugals kurbads-hovedstad. Her er flotte parker og haver – og næsten alle hotellerne i området har den samme elegante Art-Deco-stil og charme. Mange siger, at vi skulle bo her minimum 8 dage. Men det kan vi desværre ikke.

Til vores aftensmad skal vi igen have fantastisk lokal mad. Dagen efter bliver der sikkert en stor kamp for at få alle gæster tilbage i bussen, mange gemmer sig og håber at vi kører videre uden dem, men i Kulturrejser-Europa bliver ingen ladt tilbage og Lissabon skal ”erobres”. Vi har de sidste dage kørt gennem landskaber af utrolig skønhed og mangfoldighed: Dybe dale, høje bjerge, frodige skovområder, og vinmarker. Og hvis man så oven i dette lægger maleriske landsbyer, smukke byer, historiske bygningsværker, borge, klostre, kirker, slotte, broer, så er Portugal en ukendt perle, som venter på dig. Vi har alt det, som Italien, Frankrig, Spanien og andre kendte destinationer har at byde på  - og lidt til.

Vi har en enestående historie og vi kommer til enestående steder, hvor ”historien” stadig kan føles. Sådan bliver det at opdage Portugal i vores selskab, om det så er med mig, Giséla, Inger eller Claus som din rejseleder. Uanset om vi er portugisere eller danskere, så brænder vi for Portugal og for vores job – og derfor vil du få mere end en rejseoplevelse; du vil få ”den ultimative” Portugal-oplevelse på vores ”Klassiske Portugal”.

Coimbra

Når vi endelig har ”fanget” alle dem, som ikke vil rejse fra Curia og fra Curia Palace Hotel, kører vi til Coimbra; én af Europas ældste universitetsbyer og Portugals anden hovedstad. Når man tænker på Coimbra, er der to ting som kommer op: Universitetet og studenterlivet.

Portugals første universitet blev grundlagt af kong Dinis i Lissabon helt tilbage i 1288, men fordi studenterne allerede dengang kunne lide at feste meget, blev Lissabons befolkning lidt træt af dem og kongen blev nødt til at flytte universitetet et andet sted hen – og valget faldt på Coimbra i 1537, og her på det gamle kongeslot har universitetet haft til huse indtil vore dage.

Vi går en tur på universitetets campus, hvor mange århundreder med undervisning og traditioner tydeligt kan mærkes. Sortklædte studenter med deres sorte kapper præger universitetets dagligdags-billede. Der er altid nogle af vores gæster, som besøger det verdenskendte bibliotek, ”Biblioteca Joanina” – en gave fra kong Joao 5 i 1700-tallet. Utrolig smuk barokstil med tre enestående, forgyldte sale, væggene af eksotisk træ fra bl.a. Brasilien – og her finder vi over 300.000 bøger med rariteter som Lusiadas første eksemplar. Lusiadas er Portugals epos skrevet af vores største digter, Luis Vaz de Camoes i 1500-tallet.

Biblioteket på Coimbra universitet. Foto/ophav: Josep Renalias

Lusiadas har den samme betydning for Portugal som Saxo´s breve har for Danmark. Mens nogle besøger biblioteket og São Miguel-kapellet, venter vi andre normalt i én af universitetets store studenterbarer. Her blander vi os med de famøse Coimbra-studenter. Det kan man godt kalde for kultur! Når alle er samlet, går vi ned til Coimbras center, ned ad Almedina, som på arabisk betyder den gamle by. Universitetet og den gamle by ligger på toppen af Alcacova-bjerget. På vejen ned til centrum kommer vi bl.a. forbi den fineste romanske kirke i Portugal, nemlig Den Gamle Domkirke, Sé Velha, som blev bygget i 1064 som kirke og fæstning. Det var her vores anden konge, Sancho 1 (Valdemar Sejrs svigerfar), blev kronet i 1185.

Ved siden af det imponerende bygningsværk finder vi et oliventræ, som er over 1000 år gammelt. Oliventræer blev altid plantet i nærheden af religiøse templer (arabiske og kristne) for at lave olie til belysning og også på grund af oliventræets symbolik som ”fredens træ”.

Vi går nu ud af den gamle by gennem Almedinasbuen, som var byens gamle by-port, og her kan vi stadig se resterne fra Coimbras bymure fra 900-tallet. Normalt har vi tid til en lille forfriskning og nogle af os finder tid nok til hurtig shopping i Coimbras dejlige gågade.

Coimbra fylder mit portugisiske hjerte

Coimbra fylder mit portugisiske hjerte. Ikke kun universitetet med sine flere århundrede gamle traditioner og festligheder, såsom i maj måned, hvor tusindvis af studenter synger universitetets afskedssang i kor, og alle hårene rejser sig på en. Vi har også fado´en fra Coimbra, en speciel form for fado, hvor teksterne handler om kærlighed og studenterlivet, og er sunget af flere mandlige stemmer. Kvinder synger ikke Coimbra-fado og den eneste kvinde, som officielt har sunget Coimbra-fado i Coimbra var vores fado-diva Amália Rodrigues.

Maleri med titlen Mordet på Dona Inez de Castro af maleren Columbano Bordalo Pinheiro

Men det var også i Coimbra, at Inêz de Castro blev myrdet den 7. januar 1355. Hvem var Inês de Castro? På den tid regerede i Portugal kong Afonso 4, far til kronprinsen Pedro 1. Pedro var gift med en prinsesse fra Castilien (i Spanien), men var forelsket i en spansk hofdame fra en mægtig familie. Efter konens død – og imod sin fars vilje – flyttede Pedro og Inês til Coimbra, hvor de i hemmelighed blev gift. Kongen var bange for Ines familie, som han betragtede som ”alt for magtfuld” og ”farlig”, og derfor fik kongen Inês myrdet i Coimbra.

Romeo og Julie

Efter sin elskedes død blev Pedro bogstavlig talt sindssyg af smerte og had mod sin far. Han greb til våben mod sin far og lad os sige, at forholdet mellem far og søn ikke ligefrem var det bedste. Efter kong Afonso 4´s  død blev Pedro kongen af Portugal (som Pedro 1). Det første han gjorde var at straffe Ines mordere brutalt. Det siges, at han selv henrettede dem ved med sine hænder at rive deres hjerter ud.

Pedro 1´s kærlighed til Ines havde ingen grænser. Inês lig blev gravet op og hun blev kronet til Portugals dronning og Pedro tvang alle til at kysse hendes forrådnede hånd. Det er Portugals mere grusomme version af Romeo og Julie. Vi portugisere mener, at Shakespeare måske har hentet lidt inspiration i Pedro og Ines sørgelige historie.

Fortsættelse følger…

Du kan her læse første kapitel af Igors beskrivelse af Klassiske Portugal

Du kan her læse mere om rejsen Klassiske Portugal

Relaterede blog indlæg

• Marketing i Toscana & Umbrien – del VIII
• Marketing i Toscana & Umbrien – del VII
• Marketing på eventyr i Toscana & Umbrien – del V
• Marketing på eventyr i Toscana & Umbrien – del IV
• Marketing i Toscana & Umbrien – del III
• Marketing i Toscana & Umbrien – del II
• Kristians møde med Andalusien – del VI
• En byvandring i Siena
• Mød rejseleder og arkæolog Karina Mitens
• Igor fortæller om Klassiske Portugal