Dengang Churchill var på Madeira

– og andre berømte gæster

Skrevet d. 8. december 2011 af Andreas Thrane

I dag er Madeira berømt for sin smukke natur, sin milde og gæstfri befolkning, sit vederkvægende klima og sin rige gastronomi. Egenskaber, der helt naturligt har gjort Madeira til et af Portugals mest populære rejsemål. Men mindre kendt er det, at Madeira også har været et eksil og refugium for flere af verdens statsmænd, kejsere, kejserinder og kulturpersonligheder gennem tiderne, såsom kejserinden Sissi af Østrig, Karl IV af Ungarn, den fordrevne cubanske diktator Fulgencio Batista, George Bernard Shaw – og Winston Churchill.

Fakta om Madeira

Beliggenhed: Madeira er den yderste region i EU, idet den ligger midt ude i Atlanterhavet, 600 km. fra den afrikanske norvestkyst og 1000 km. sydvest for Lissabon.

Opdagelsen af Madeira: Sandsynligvis opdaget af en romersk militær-kommandør og statsmand, Quintus Sertorius, nogle år før vores tidsregning. Muligvis allerede opdaget endnu tidligere af den romerske naturfilosof og kommandør Gaius Plinius Secundus, der henviste til nogle ”lilla øer”, hvis position kunne passe med Madeira og naboøen Porto Santo.

Historie: Senere blev Madeira genopdaget af portugisiske sømænd, udsendt af kongesønnen og arkitekten bag Portugals imperiale ekspansion, Henrik Søfareren, i 1419. To kaptajner under Henrik Søfarerens kommando var året forinden stødt på naboøen Porto Santo, angiveligt på grund af en storm.

I årene derefter tog koloniseringen af øen fat. Urskov blev fældet eller brændt, levadaer blev bygget og hvedefrø blev plantet. Den megen urskov på øen fik portugiserne til at kalde øen for “Ilha da Madeira”, der bogstaveligt talt betyder ø af træ.

Siden kom både flamske og italienske handelsfolk til øen, lokket af den ekspanderende sukkerproduktion på øen, som var fulgt i hælene på faldet i produktionen af korn. Senere opdagede også englænderne dens store handelsmuligheder, ikke mindst indenfor vinproduktion – godt hjulpet af den engelske besættelse af øen under Napoleonskrigene mellem 1807 og 1814

Klima: Madeira har et subtropisk-mediterransk klima, men med store forskelle mellem de nordlige og sydlige dele af øen. Klimaet er mildt hele året rundt på grund af Golfstrømmen, med årlige gennemsnitstemperaturer på mellem 15 og 22 grader ved kysten og mellem 5 og 15 i de højeste bjerge på øen.

Karl I af Østrig på Madeira

En af de politisk set mest betydningsfulde gæster på Madeira var Karl I af Østrig, også kaldet Karl IV af Ungarn, der var habsburger og den sidste hersker i det mægtige Østrig-Ungarske rige. Karl I ankom til Madeira d. 19. november 1921 ombord på det britiske krigsskib HMS Cardiff sammen med sin gravide hustru Zita efter et mislykket forsøg på at genvinde den ungarske trone.

Ufrivilligt eksil

Opholdet på Madeira var således ikke frivilligt. Efter det mislykkede forsøg på at genvinde sin krone, blev Karl I og hans familie sendt af sted i skib mod Sortehavet. Men her blev de hurtigt flyttet ombord på krigsskibet HMS Cardiff, der sejlede dem videre til Madeira. Tanken var naturligvis at få den detroniserede konge anbragt et sted, der var så afsides, at det var umuligt for ham at planlægge flere forsøg på at genvinde den ungarske trone – og hvor det omvendt var let at beskytte ham og hans familie. Èt af Madeiras mest spektakulære besøg var således en vigtig brik i et stort anlagt politisk spil mellem forskellige europæiske aktører.

Karl I blev installeret i Villa Vittoria i Funchal sammen med sin kone og sine to børn, der stødte til familien den anden februar 1922. Villaen lå i øvrigt ved siden af Reid´s Palace Hotel, hvor Churchill 28 år senere skulle holde sin berømte ferie. Siden flyttede familien ind i en quinta, Quinta do Monte, lidt udenfor Funchal.

Et kort ophold

Opholdet på Madeira blev dog – for den tidligere konge og kejsers vedkommende – meget kort, og ikke så lidt skæbnesvangert. En forkølelse, erhvervet på en gåtur fra Monte ind til Funchal, udviklede sig hurtigt til en bronkitis, der senere forvandlede sig til en alvorlig lungebetændelse.

Karl I døde d. 1. april 1922 af åndedrætsnød i overværelse af sin niårige søn, den lille prins Otto, og sin hustru Zita. Han ligger stadig begravet på kirkegården i Monte på trods af flere forsøg på at flytte resterne af hans levned til en krypt i den tidligere habsburgske hovedstad Wien. Hans hjerte er dog – ligesom hans hustrus Zitas – opbevaret i Muri-klostret i Sydtyrol, der tidligere var under det habsburgske fyrstedømmes vinger.

Winston Churchill på Madeira

28 år senere fik Madeira besøg af en anden person, hvis politiske virke har haft haft mindst ligeså store konsekvenser – hvis ikke større – for den europæiske horisontlinje som Karl den Førstes kejserlige og royale bestræbelser. Den nye gæst var ingen ringere end den tidligere engelske premierminister Winston Churchill, der havde haft en hovedrolle under verdenskrigen kun 5 år tidligere.

Churchill ankom til Madeira anden januar 1950 ombord på skibet Durban Castle sammen med sin kone Clementine og sin datter Diana – foruden to kvindelige sekræterer og to mandlige sikkerhedsfolk.

Vel planlagt

Besøget var vel planlagt: Forud for besøget havde Churchill skrevet til den britiske konsul på øen, Bryce Nairn, og spurgt ivrigt til øens landskaber, hoteller, blomster, og maleriske motiver. Han bad også konsulen om diskretion omkring sit svækkede helbred, der havde holdt ham i sengen en måned forinden, og havde nødsaget ham til at stille sit politiske virke i bero. Kun en snæver inderkreds vidste på det tidspunkt besked om Churchills helbred og Churchill ønskede, at det forblev sådan, så han kunne komme sig i fred og ro på den afsides Atlanterhavs-ø.

I modsætning til Karl I kom Churchill altså af egen fri vilje. Madeira var ikke et tvunget politisk eksil for en detroniseret konge, men et midlertidigt refugium for en aktiv, men rekonvalescent politiker, der havde brug for at komme til hægterne.

The man who saved the world

På trods af konsulens formodede diskretion var nyheden om Churhills ophold på Madeira alligevel sluppet ud til de fastboende englændere på øen, så da Churchills skib lagde til i Funchal havn, blev han modtaget af en begejstret engelsk folkemængde, iblandet lokale madeiranere, der samlede sig omkring havnen og råbte: ”The man who saved the world!” – hvilket naturligvis henviste til Churchills lederskab under anden verdenskrig.

Churchill opholdt sig dog ikke længe ved folkemængdens hyldest og tog direkte videre til Reid´s Palace Hotel, beliggende et par kilometer vest for Funchal centrum, hvor han med det samme pakkede sine krigserindringer og sine maler-redskaber ud af kufferten.

Hotel Reid’s

At det lige var Reid’s Palace Hotel, som Churchill indkvarterede sig på, var ingen tilfældighed. Reid’s Palace Hotel var allerede på det tidspunkt et yndet opholdssted for det europæiske aristokrati og den europæiske kulturelle og politiske elite. Kejserinden Elisabeth I af Østrig havde boet her, da hun sørgede over sin søns, kronprins Rudolfs, selvmord. Officer i den engelske flåde og opdagelsesrejsende Kaptajn Scott havde lagt sin rute forbi, da han var på vej mod Antarktis i 1901. Og den irske skuespilforfatter og nobelprismodtager Georg Benard Shaw havde boet på hotellet i 1924, hvor han efter sigende forsøgte at lære at danse tango.

Indgangen til Hotel Reid´s Palace Hotel, hvor Churchill boede under sit ophold på Madeira.

Fordybet i landskaber

Så Churchill fulgte – næsten bogstavelig talt – i fodsporene på en række andre europæiske berømtheder før ham. I den følgende tid fordybede Churchill sig dog mest i ting, der ikke havde med hotellet at gøre. Allerede ved ankomsten var Churchill blevet forelsket i øens smukke landskaber med stejle, frodige bjerge og tropisk blomstrende flora, der selv om vinteren stod i blomst. Også de små, gamle landsbyer på øen fascinerede ham og æggede hans malerpensel.

I landsbyen Câmara de Lobos, beliggende vest for Funchal, helt ude ved kysten, og i dalen i Ribeira da Metade, malede han adskillige malerier. På et gammelt sort-hvidt foto, som jeg desværre ikke kan vise her af ophavsmæssige rettigheder, kan man se Churchill sidde ved et staffeli med udsigt ud over havnen i Câmares de Lobos. Han sidder under en parasol, som et par hænder holder fast i, og har naturligvis sin ufravigelige cigar i munden og sin ligeså ufravigelige hat på hovedet, mens han ludende stikker penslen ned i farverne. Hans øjne, som man kun svagt glimter fra siden bag de små runde briller, lyser af koncentration.

I nogle af områdets barer hænger der efter sigende stadig fotos af Churchill som et synligt bevis på hans begejstring for stedet.

En novelle – og en lykke

Churchills ophold på Madeira var i det hele taget på alle måder mere lykkeligt end Karl den Førstes. Det milde klima, de smukke landskaber og den gæstfri lokalbefolkning, som Churchill ofte hilste med sit legendariske V-tegn, når han mødte dem på gaden, fik hurtigt Churchill til at komme sig helbredsmæssigt. Ja, Churchill blev faktisk så frisk, at han ikke bare producerede adskillige malerier og slentrede rundt i Funchals gader med den berømte cigar strittende ud af sin store mund, men også begyndte at bearbejde sine krigs-erindringer. Der kom også en novelle ud af opholdet, under titlen Mr. Keegan´s Elopement, som udspiller sig på Madeira.

En brat afslutning

Det lykkelige ophold fik dog en brat afslutning. I England havde man nemlig rykket det kommende parlamentsvalg frem, hvilket tvang Churchill til at forlade øen allerede d. 12. januar 1950, så han kunne forberede sig til valgkampen. Et valg som Churchill jo i øvrigt vandt, idet han blev premierminister for anden gang i sin karriere, fra 1951 til 1955.

At Madeiras lindrende virkning har bidraget dertil, kan man bestemt ikke udelukke…

Du kan læse mere om det populære Hotel Reid’s i et tidligere indlæg her på bloggen.

Se om du bliver ligeså fortryllet af Madeira som Churcill. Læs om vores store udvalg af rejser til Madeira med dansktalende rejseleder.