Igors opskrifter på poncha

Skrevet d. 10. august 2012 af

Nu, hvor det er sommer i Danmark, bringer vi et tip til, hvordan vores venner i Sydeuropa køler af i varmen. I Portugal, og nærmere betegnet på Madeira, er det populært at drikke den lokale poncha, som er en en blanding af sukkerrørsnaps og andre friske ingredienser. Poncha kommer i forskellige varianter, og styrkegforholdet kan justeres efter smag og behag. Når det gælder poncha, så er det kun fantasien, der sætter grænser. Herunder følger en opskrift på den traditionelle Madeira-poncha, efterfulgt af et par andre varianter. I videoen i bunden af indlægget kan du se Igor fremstille den traditionelle poncha. Videoen er indspillet i forbindelse med vores konkurrence KulturQuizzen, hvor vi hver uge udtrækker to heldige vindere af et rejsegavekort på kr. 500. God fornøjelse og velbekomme!

 

Poncha regional fra Madeira

Ingredienser:

Citronsaft fra friske citroner – 1 del

Madeiras aguardente branca (sukkerørssnaps) eller alternativt brøndumsnaps – 2 dele

Flydende bihonning – 1 del

 

Fremgangsmåde:

Citronerne presses til ren citronsaft og hældes i en kande sammen med aguardente. Herefter kommes honning i. Det hele blandes sammen og smages til.

Du kan også prøve andre citrusfrugter, fx  klementiner, appelsiner, halv citron/halv appelsin  eller passionsfrugt.

 

Poncha Pescador (Fiskerens Poncha)

Ingredienser:

Citron juice fra friske citroner – 1 del

Madeiras aguardente branca (sukkerørssnaps) eller alternativt brøndumsnaps – 2 dele

Sukker – 1 del

 

Fremgangsmåden gentages fra den traditionelle poncha.

 

Poncha Vilao (Bondemands Poncha)

Ingredienser:

Citron juice fra friske citroner – 1 del

Madeiras aguardente branca (sukkerørs snaps) eller alternativt brøndumsnaps – 2 dele

Mørk sukkerrørs sirup– 1 del

 

Fremgangsmåden gentages fra den traditionelle poncha.

 

Du kan også komme til at smage poncha på vores kulturrejse Madeira for livsnydere, hvor vi besøger Camara de Lobos, som drikken oprindeligt stammer fra. Byen er fyldt med en masse små og hyggelige tavernaer, der serverer den lokale drik, og der er selvfølgelig sat tid af til at smage på sagerne.

 

 

Skrevet i kategorien Kulturrejser i Europa, Portugal og har følgende emner:

Relaterede blog indlæg

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar

Husk at alle felter markeret med * skal udfyldes.