Venedig
- mystikkens by
Skrevet d. 23. april 2012 af Sarah Adolphsen
Venedig eller Venezia, som italienerne kalder byen, har for mig altid været omgivet af mystik og selvom jeg har været i byen et par gange, er det stadig en by, som jeg ikke helt ved, hvad jeg skal mene om. Skal jeg være helt ærlig synes jeg, at byen er lidt af en rodebutik. Den minder mest af alt om et museum, hvor man skal passe på ikke at træde forkert, og enten ødelægge noget eller falde i en af kanalerne. Jeg har de gange jeg har været der fået en smule klaustrofobi og hurtigt haft lyst til at tage af sted igen, men hver gang har byens underlige og fascinerende tiltrækningskraft fået mig suget fuldkommen ind i stemningen og glæden ved at opleve et så anderledes sted.
Under mit seneste besøg, følte jeg, at nu havde jeg set nok af byen, men da jeg besøgte øen Lido di Venezia, var jeg dog ikke i tvivl om, at jeg godt kunne tænke mig at vende tilbage. I dette blogindlæg vil jeg gerne dele min glæde ved Lido di Venezia og ikke mindst dens badestrand, samt fortælle om mine oplevelser af karnevallet i februar og de historiske gondoler.
Karneval
Karnevallet i Venedig daterer helt tilbage til Middelalderen, nærmere betegnet i 1296, hvor dagen, som ligger 40 dage før påske, blev gjort til en officiel helligdag. Der har dog ikke alle år siden 1296 været afholdt karneval, da traditionen ikke blev holdt i hævd i et par århundreder. Men siden 1980, hvor traditionen blev genoptaget af bystyret, har det været en stor succes med op mod 3 millioner gæster hvert år.
Karnevallet i Venedig. Foto: Frank Kovalchek
Jeg var under mit sprogophold i Italien, så heldig en kold og grå dag i februar at komme til Venedig og opleve karnevallet. Min sprogskole havde arrangeret en endags tur, så vi forlod Firenze tidligt om morgenen, for at få så meget ud af dagen som overhovedet muligt. Noget af det, som jeg især husker fra dagen var den mystiske stemning, som var overalt i byen. Jeg tror også, at vejret var med til at gøre sit, da det meste af byen den dag var dækket af en tyk tåge.
Det var nærmest som om, at nogen havde bestilt det specielt til dagen. Nogle steder var det svært, at se særlig langt frem for sig, og når en af de tusindvis af flotte udklædte personer med maske og kostume lige pludselig stod lige foran kunne det godt give et gisp i en. Min yndlings seværdighed i byen er Ponte dei Sospiri på dansk Sukkenes Bro, og at se denne indhyllet i tåge, fik dens historie om de mange fanger der har gået fra det gamle fængsel til Dogepaladset, til at virke meget levende, og et syn som jeg aldrig vil glemme.
Læs tidligere indlæg på bloggen om karnevallet i Venedig og det øvrige Italien
Gondoler
Det at være gondoliere (skipper for en gondol) har været et erhverv i Venedig siden 1094, og var helt op til 2010 kun et erhverv for mænd, men i august det år tog den første kvindelige skipper sin eksamen. I det 17. og 18. århundrede var der op mod 10.000 gondoler i Venedig, som blev brugt som transportmiddel for alle byens borgere, men den dag i dag er der kun et par hundrede tilbage, som er en luksus for turister.
Gondol i Venedig. Foto/ophav: Bernard bill5
Jeg har en enkelt gang prøvet at sejle i gondol, og det var helt sikkert en spændende oplevelse og en der ligesom hører sig til når man er i Venedig. Jeg synes dog, at det måske alligevel er lidt for turistet for min smag, og selvom det er lang tid siden mindes jeg, at det var en ganske dyr oplevelse, som måske ikke helt er pengene værd. Inden man kaster sig ud i sin egen gondol, kan det være en god idé først at prøve en traghetto, som er en gondol-færge, som sejler tværs over Canal Grande, Venedigs primære og største kanal. Turen koster lige under en euro, men man skal være opmærksom på, at man skal stå op under overfarten.
Badestrand
Hvem skulle have troet, at der findes en badestrand tæt på Venedigs centrum, men på øen Lido di Venezia ligger der en sådan. Øen adskiller Venedigs lagune fra havet, og ligger blot ca. 10 minutters sejlads fra Piazza San Marco (Markuspladsen) og er kun ca. 500 m. bred og 12 km. lang. Den har været venetianernes foretrukne feriested i generationer, hvilket skyldes den friske brise, som blæser ind fra havet og sammen med de mange haver, gør at luften her er behageligere end inde i byens centrum.
Sidste gang jeg var i Venedig fik jeg selv muligheden for at se Lido di Venezia, som jeg tidligere ikke havde besøgt. Det var en dejlig oplevelse at besøge øen, da man her finder et helt andet Venedig end det, som man er vant til. Jeg har altid fundet byen fascinerende men også en smule klaustrofobisk med de mange kanaler og alle turisterne, så det var dejligt at finde ud af, at der findes en grøn oase og en fantastisk badestrand tæt på det historiske centrum. Jeg ankom med vaporetto (betegnelsen for færgerne, som sejler i Venedig) til Lidoen. Jeg valgte at gå hele vejen gennem øens hovedgade, hvor der på begge sider ligger et væld af butikker, restauranter og cafeer.
Lidoen i Venedig. Foto/ophav: Gary Houston
Til trods for at det var en søndag eftermiddag var der meget liv på gaden, og så vidt jeg kunne lytte mig frem til mest lokale. For enden af hovedgaden, kommer man til lidoen, som har givet øen sit navn, da lido er et af de italienske ord for strand. Jeg var overrasket over, at det var en yderst bred og meget lang badestrand, og blev nødt til for at kunne opleve stemningen at sætte mig og drikke en kop kaffe på en strandbar. Det var en utrolig oplevelse at sidde og lytte til bølgerne og samtidig være så tæt på selve Venedig.
Jeg valgte at gå en god lang tur på øen og kom forbi både smukke gamle huse, grønne parker og kanaler, som der selvfølgelig også findes her. Da jeg sejlede tilbage til Markuspladsen var jeg meget imponeret over den smukke udsigt, som man får fra vandet ind over byen. Det var en meget dejlig dag, og jeg kan kun anbefale, at man giver sig tid til at besøge øen, mens man er i Venedig.
Skriv en kommentar
Ingen kommentarer