UNESCO vil redde italienske kulturskatte

Skrevet d. 2. december 2011 af Andreas Thrane

For et par uger siden kunne du her på bloggen læse om EU´s storstilede hjælpepakke til Italien, der skulle gøre det muligt for de italienske myndigheder at restaurere og vedligeholde unikke arkæologiske seværdigheder i hele det syditalienske område, der er ét af Europas mest værdifulde, hvad angår antikke fund – men desværre også ét af de dårligst vedligeholdte. I denne forbindelse modtog de italienske myndigheder en økonomisk håndsrækning af svulmende, ja næsten fantasifulde dimensioner, herunder 105 millioner euro, der alene var øremærket til restaurering og udvikling af Pompeji.

Fakta om UNESCO´s verdensarv

Verdensarvs-komitéen: UNESCO´s verdensarvskomité udnævner hvert år nye steder på kloden til kulturel og naturmæssig verdensarv gennem UNESCO´s verdensarvs-program. Verdensarvs-komitéen består af repræsentanter fra 21 lande, der udvælges på komitéens generalforsamling.

Historie: UNESCO´s verdensarvs-program blev formelt vedtaget d. 16 november, 1972, som en del af UNESCO´s konvention angående beskyttelse af kulturel og naturmæssig verdensarv, kaldet “Convention Concerning the Protection of World Cultural and Natural Heritage”. Siden da har 186 lande ratificeret konventionen.

Verdensarvs-steder: Ved en opgørelse i indeværende år fremgik det, at 936 steder er blevet udnænvt som verdensarv af UNESCO, fordelt rundt på hele kloden. Heraf er 725 blevet udnævnt til kulturel verdensarv, mens 183 er blevet udnævnt til natur-verdensarv, og 28 af blandet karakter. Italien er det land i verden med flest verdensarvs-steder, idet landet har modtaget UNESCO´s udnævnelse hele 47 gange.

Ny hjælp på vej

Nu er der mere hjælp på vej, idet UNESCO fornyeligt har annonceret en helt ny aftale med den italienske regering, der sikrer Italien ekspertbistand i det vanskelige arbejde med at restaurere Syditaliens arkæologiske skattekammer.

Specialister i restaurering

Ekspertbistanden vil komme fra UNESCOá tekniske afdeling, der råder over særligt dygtige specialister, når det gælder bevaring og restaurering af historisk og kulturel verdensarv. Med sin foreløbigt ni måneder lange bistand, der kan udvides efter ønske og behov, håber UNESCO at bringe det italienske restaureringsarbejde i overensstemmelse med de retningslinjer, der er udstukket af UNESCO´s komite for verdensarv og således sikre de nedslidte antikke bygninger mod regn, erodering og blæst. Aftalen gælder hele tre arkæologiske kæmper, nemlig Pompeji, Herculanum og Torre Annunziata, der alle blev begravet i lava og aske ved vulkanen Vesuvs apokalyptiske udbrud d. 24. august i året 79 e.Kr.

Penge fra EU

UNESCO´s bidrag til aftalen vil blive finansieret af det italienske ministerium for kulturel arv og aktiviteter, men med den italienske økonomis genvordigheder in mente er det nok ikke urimeligt at antage, at pengene i virkeligheden kommer fra den store hjælpepakke, som EU gav til Italien for få uger siden. Sådan er den europæiske orden – eller mangel på samme – for tiden.

Håb for antikke skatte

Med EU´s og nu også UNESCO´s hjælp ser det ud til, at der er håb forude for både Herculanum og Pompeji, der i de sidste par år har lidt under vejrligets lunefulde humør. Strid blæst og voldsomme regnskyl førte således sidste år til, at det berømte Gladiator-hus i Pompeji, Schola Armaturarum, kollapsede, foruden en række andre antikke, romerske bygninger, der heller ikke modstod himlens og atmosfærens fortrædeligheder.

Vesuvs udbrud i 79 e.Kr.

Alle tre verdensarvssteder, som UNESCO har valgt at støtte med deres tekniske ekspertise, blev begravet under Vesuvs aske og lava 79 år efter vores tidsregning. Fra det mere end 1200 meter høje bjerg, der oprindeligt bar navnet “søn af Zeus”, men siden fik det forvanskede navn “flammebjerget” (Vesuvius) på italiensk, bredte der sig d. 24 august, omkring middagstid, en næsten apokalyptisk strøm af magma, der rullede ned mod de omgivende byer med 1400 kilometer i timen, begravede sine omgivelser i aske og malede himlen sort. Udbruddets karakter har i moderne tider fået betegnelsen pyroklastisk vulkanudbrud, hvilket beskriver en glødelavine, der får det vulkanske materiale til at trille ned ad siderne på vulkanen med stor hast og med meget høj temperatur.

Vesuv i udbrud malet af Joseph Wright af Derby

Lavinen forkullede alt på sin vej: Træer, marker, byer, dyr, og mennesker – herunder de mennesker, der boede i Pompeji og Herculanum. Afstøbninger af ofrene for vulkanudbruddet, afbildet netop i det øjeblik, hvor de blev indhentet af lavinen, giver et uhyggeligt, men samtidig fascinerende indblik i denne historiske begivenhed, som havde meget store konsekvenser for hele regionen. For eksempel blev Napoli-bugten i løbet af 20 timer omdannet til en ørken; havnebyen Stabiae lå pludseligt 600 meter inde i landet; Herculanum blev begravet under uigennemtrængelige mudderlaviner; og Pompeji lå gemt under 6 meters aske.

Først i midten af 1700-tallet udgravede man de to byer, og åbnede dermed op for den forunderlige antikke verden, som vi idag kan gå på opdagelse i.