Kultur-rejser.dk

Stor rejsemesse i Bella Center

- med deltagelse af Kulturrejser Europa

Skrevet d. 12. januar 2012 af

Én af årets store rejsemesser står for døren – ”Ferie i Bella 2012”, som foregår i Bella Center i København fra 20-22 januar. Kulturrejser Europa deltager i årets messe, hvor vi sætter særligt fokus på alle vore spændende rejser til Italien.

På messen kan du møde Kulturrejser Europas Italien-ekspert, Lone Pedersen, som giver gode råd om stort og småt. Hun har boet i landet i flere år, hun taler sproget, hun er den, der producerer de fleste af vore rejser til støvlelandet – og så vil mange kende hende som rejseleder på Amalfikysten.

Mød rejselederne

På messen har du også mulighed for at møde andre af vore dygtige rejseledere. Bl.a. vil Lisa Hersild være til stede under messen, ligesom du kan møde det berømte makkerpar Camilla Pedersen og Anne Mette Rosendal fra Toscana. Camilla kommer bl.a. til at stå for vores rejser til Umbrien i 2012, men du kan også møde hende på andre af vore rejser i området, og Anne Mette vil som sædvanlig stå i spidsen for rejserne til Firenze – denne gang i selskab med selveste Michelangelo.

Landskab i Toscana

Napolitanske sange

Ud over disse notabiliteter kan du stifte bekendtskab med en ægte rød Vespa, få smagsprøver på italienske specialiteter hos det italienske supermarked Supermarco, høre napolitanske sange fremført af en ægte italiensk operasanger, som vil underholde flere gange om dagen med de kendte sange O Sole Mio, Volare, Quando Quando m.fl. – og sidst, men ikke mindst, kan du møde Poul Breyen og Alessandro Raffaelli fra Italy Contact, som begge er supereksperter i Italien, og som yder konsulentbistand for dem, som måtte ønske det.

Kulturrejser til Italien

I Kulturrejser Europa arrangerer vi en lang række forskellige kulturrejser til Italien med dansk rejseleder. Vi arrangerer blandt andet operarejser til Verona, malerkurser på Amalfikysten, Toscana-rejser for livsnydere, og rejser i fodsporene på Michelangelo i Firenze. Vi går også på opdagelse blandt Siciliens herligheder og oplever Umbriens middelalder og gastronomi, og meget, meget mere.

Du kan her læse mere om alle vores rejser til Italien.

Skrevet i kategorien Italien og har følgende emner: ,

Relaterede blog indlæg

7 kommentarer

  • Mogens Hansen
    Skrevet d. 19. januar 2012 kl. 10:39

    Hvor er jeres stand i ferie i Bella 2012? og har i billetter til udstillingen? så vil vi gerne have 2 stk.

    mvh

    Mogens Hansen

  • Finn Carl Sørensen
    Skrevet d. 19. januar 2012 kl. 13:12

    Som nyligt rejsendemed Kulturrejser – Portugal, så kunnejeg måske bede om en “fribillet”?

    Venlig hilsen
    Finn

  • per hansen
    Skrevet d. 19. januar 2012 kl. 17:08

    Jammen jeg synes også som bruger af kulturrejser at det ville være dejligt med 2 fribilletter

    med venlig hilsen

    per hansen

  • Lissi Baltzer-Christensen
    Skrevet d. 19. januar 2012 kl. 17:36

    Rejsemålet Andalusien Special i november 2011. Min veninde og jeg kan ANBEFALE Andalusien Special på det varmeste. Gode udflugsture, dejligt hotel og meget fin forplejning. Alt tip-top.
    mvh
    Lissi Baltzer

  • Jeannette Herholdt Jensen
    Skrevet d. 19. januar 2012 kl. 18:31

    Har nu rejst med Kulturrejser Europa 6 gange. Alle gange har været særdeles anbefalelsesværdige og servicen er altid i top. Rejselederne er meget vidende og hjælpsomme. Derfor kan deres rejser stærkt anbefales. Man går aldrig fejl.
    Venlig hilsen
    Jeannette

  • Kulturrejser Redaktør
    Skrevet d. 20. januar 2012 kl. 11:02

    Kære Mogens, Finn og Per!
    Tak for jeres interesse for feriemessen. Vi har desværre ikke nogen fribilletter til rådighed. Billetterne købes ved indgangen i Bella-centret. Flere informationer om billeterne kan findes på Bella-centrets hjemmeside.

    Per: Vi er med på stand E58 (sammen med andre italienske udbydere)

    Hav en god dag!

  • Kulturrejser Redaktør
    Skrevet d. 20. januar 2012 kl. 11:20

    Kære Lissi og Jeanette!

    Tusind tak for jeres positive kommentarer omkring vores rejser. Det glæder os utroligt meget, at I har haft nogle gode oplevelser på vores rejser! Vi arbejder stenhårdt hver dag på at gøre vores rejser så gode som muligt, så det er dejligt at høre, at I har været tilfredse, når I har været afsted.

    Hav en god dag!

Skriv en kommentar

Husk at alle felter markeret med * skal udfyldes.