Oplev Paradiset i Ravenna
Skrevet d. 5. juni 2012 af Nellie Vierhout
Ravenna er en gammel by med en ung atmosfære. Du vil kunne sidde i timevis på byens fortryllende, lille Piazza del Popolo og betragte folkelivet, for derefter at begive dig rundt i de gamle gader med de elegante forretninger, gode restauranter og hyggelige cafeer. Den indre by har sit eget tempo, for her har biler ingen adgang, kun fodgængere og cyklister.
Nellie Vierhout
Nellie Vierhout er cand.mag. i spansk og kunsthistorie og gør sig både som forfatter og foredragsholder om Spanien, hvilket du kan læse mere om på hendes hjemmeside.
Nellie var desuden purser i SAS i mange år og har skrevet to bøger: ”Bag smilet” og ”Fra kalif til konge.” Hendes næste bog hedder ”I begyndelsen var Spanien” og vil udkomme i løbet af året.
Foto af Nellie:
Kulturel verdensarv
Ravenna er en lille perle syd for Venedig. Byen står på UNESCOs liste over verdenskulturarv, ikke fordi det er en bedårende lille by, men fordi den har nogle unikke mosaikker, som er en omvej værd for at opleve. Ingen andre steder i Europa kan man se så velbevarede og smukke mosaikker fra det 5. og 6. århundrede. Det er som at træde ind i gyldne rum fra en fjern fortid, da Ravenna var en del af det romerske og senere det byzantinske rige.
Allerede kejser Augustus forstod byens strategiske position i en lagune, der var vanskelig at angribe, og han lod opføre en militær base. I de følgende århundreder var byen blot en almindelig provinsby i Romerriget, men da kristendommen blev officiel statsreligion i 313, og den nye kejser Konstantin omvendte sig til kristendommen, betød det begyndelsen til enden for Romerriget.
Kirken havde triumferet, og den skulle til at finde en ny form. Den ønskede ikke at bruge de græske eller romerske templer som modeller for kirkerum, for der kunne folket ikke forsamles. Desuden var det ikke det ydre, men det indre, der var vigtigt. Man valgte basilikaen, der var velegnet til store forsamlinger. Nu skulle man udbrede Bibelens budskab til de nye troende, der var analfabeter, og derfor måtte man illustrere, lave udsmykninger, der kom til at fungere som en slags tegneserier. Arkitektur og billeder skulle skabe en symbolverden, det jordiske liv på den ene side, og det evige efter døden på den anden.
Kunstnerisk højdepunkt
Romerriget blev delt i en østlig del med Konstantinopel (Byzans) som hovedstad og en vestlig med Rom som hovedstad. Da den vestlige del blev invaderet af forskellige gotiske stammer, flygtede kejser Honorius i 403 fra Rom til Ravenna, som blev hovedstad for det vestlige romerrige. I 476 var byen erobret af ostrogoterne, og senere blev den en lydstat under Konstantinopel. Fra 400 til 600 oplevede Ravenna et kunstnerisk højdepunkt.
Mosaik af Jesus-Kristus i San Apollinare Nuovo
Der opstod en helt ny kunstform. De tidligste kristne kirker havde haft vægmalerier, som blev erstattet med mosaikker. Grækerne og romerne brugte mosaikker til gulve, nu udviklede man en helt ny teknik og flyttede mosaikkerne op på vægge og kuppel, med en ny type cement og glas, der øgede antallet af farver, så de kunne reflektere lys på en baggrund af guldblad. Ved at anbringe de små tesserae,firkantede glasstykker, lidt skævt, fik man en effekt, der strålede og skinnede. Det er det, vi i dag kan se i kirker og dåbskapeller i Ravenna.
Udefra ser bygningerne ikke ud af noget særligt, for det ydre er kun en skal, hvis form skal reflektere det indre, et religiøst kosmos. Når man træder ind, forlader man denne verden og træder ind i et himmelsk lys fra de glimtende mosaikker. Ved at gå op mod altret overskred man grænsen mellem jord og himmel, liv og død. Ved altret så de troende et billede af den himmel, det paradis, de blev lovet efter døden.
Ravennas bygninger
Den ældste bygning er fra ca. 440, det er Galla Placidias gravmonument. Galla var kejserdatter, søster til en kejser og senere mor til en kejser. I det lille rum ser man Jesus som den gode hyrde med en stjernebesat nattehimmel, der symboliserer himmeriget.
De to dåbskapeller, Neons og det Arianske dåbskapel, ca. 460 og 500 fortæller noget om den store betydning, som dåben havde i den oldkristne kirke. Der var dåb en gang om året, det skete til påske, for dåb blev hægtet sammen med Jesu opstandelse. Selve dåbsritualet strakte sig over timer og foregik om natten. Man gik til dåbsforberedelse i tre år. Begge steder gengives dåben i kuplen i fantastiske mosaikker.
San Apollinare Nuovo. Kirken er fra det 6. århundrede og opkaldt efter Ravennas første biskop, der skal have været ven med Skt. Peter. Oprindelig var den en del af et stort paladsområde fra ca. 500. Her ser vi basilikaudsmykning, paneler over søjlerne med processioner udført i mosaikker, processioner af 22 jomfruer i den ene side, overfor dem ses en procession af 24 mandlige martyrer, der forlader paladset og nærmer sig Jesus, der sidder på en juvelbesat trone.
Gade i Ravenna. Foto: Nellie Vierhout
San Vitale er et af hovedværkerne i kunsthistorien, opført 540-47. På det tidspunkt var Ravenna en lydstat under det byzantinske rige, det var også blevet tidens rigeste og mest magtfulde by, mens Rom lå i ruiner og kun havde ca. 10.000 indbyggere.
San Vitale er en kejserlig kirke med et kongeligt kapel. Kejseren hed Justinian og hans dronning hed Theodora. De var et formidabelt par, og under dem opførtes Hagia Sophia i Konstantinopel. Parret kom aldrig til Ravenna, men de betalte for kirken, og på de to sidevægge kan man se to unikke mosaikker, den ene forestiller Justinian og hans imperiale følge, den anden Theodora med følge.
Det er, som om tid og rum forsvinder og giver plads til en himmelsk procession med personernes mandelformede ansigter med store mørke, stirrende øjne og kroppe, der langsomt bevæger sig frem iklædt fornemt tøj og strålende smykker.
Theodora var datter af en bjørnetæmmer og havde været Konstantinopels dyreste prostituerede, men her er hun nærmest ophøjet til gudinde. Kejseren bærer en hostie bakke frem, han har purpurklædte tøfler på, for han var den eneste, der kunne betræde det hellige. De bevæger sig hen mod apsis, hvor en ung Jesus sidder omgivet af engle.
St Apollinare in Classe. San Vitale er opført i den nye stil, centralkirken, som blev den form, man brugte i det østromerske rige. Næsten samtidig byggede man St. Apollinare in Classe, der er en basilika - den form, der blev almindelig i det vestromerske rige. Indvendig ses den byzantinske forkærlighed for rytmiske proportioner og lys, ikke kun det fysiske lys men det himmelske.
Dantes grav. Foto: Husky
Når man træder ind, forlader man denne verdens bekymringer for at blive omgivet af en funklende lyspragt, det glitrer og stråler, som man nærmer sig den store mosaik i apsis. Selveste Paradis ses i kuplen, og Apollinare, Ravennas første biskop, står i centrum omgivet af 12 får, der symboliserer de 12 apostle.
Over ham er yderligere tre får, Skt. Peter, Johannes og Jakob. Et stort juvelbesat kors hænger over biskoppen og skal symbolisere Jesus. Allerøverst ser man Guds lille hånd, der når ned gennem skyerne.
Det sidste besøg bliver Dantes grav, forfatteren til ”Den guddommelige komedie,” der handler om paradiset og helvedet. Dante blev født i Firenze men forvist fra byen, og efter at have levet et omflakkende liv i eksil, døde han i Ravenna i 1321.
Dantes imposante gravmæle i Firenze står tom, for digterens sidste hvilested blev Ravenna, hvor han har kunnet se Paradiset i de mange mosaikker. Ved hans grav brænder en lille lampe med olie sendt fra Firenze.
Kulturejser til Ravenna
Kulturrejser Europa har ikke rejser direkte til Ravenna og regionen Emilia Romagna i øjeblikket, men Kulturrejser Europa har flere rejser til naboregionen Toscana og til Firenze, som ligger ca. 105 kilometer fra Ravenna, hvilket gør det muligt at foretage en dagsudflugt til byen.
Du kan her læse mere om Kulturrejser Europas rejser til Toscana og Firenze.
Skriv en kommentar
Ingen kommentarer