Karneval i Italien

Skrevet d. 3. februar 2012 af Redaktør

Årets korteste måned, februar, er en kulturelt og historisk set betydningsfuld måned i de latinske lande Italien, Frankrig, Portugal og Spanien. Det var ikke bare romernes renselsesmåned; den måned, hvor romerne – følgende den antikke romerske månekalender – afholdt renselses-ritualet Februa, som Ovid førte helt tilbage til etruskernes begreb for udrenselse. Februar blev også senere i historien til karnevalsmåneden i de katolske lande, herunder ikke mindst Italien, der har spillet en afgørende rolle i udviklingen af de moderne karnevals-traditioner, som idag er så populære.

Karnevallets udbredelse

Idag tænker vi først på Brasilien, og ikke mindst verdens største karneval i Rio de Janeiro, når der er karneval, men det var faktisk i Italien, at traditionen med karnevalsparader først opstod, og det var fra Italien, at denne tradition spredte sig til de andre katolske lande i Sydeuropa, nemlig Spanien, Frankrig og Portugal.

Fra Frankrig spredte karnevals-traditionen sig til Nordamerika gennem de mange franskmænd, der udvandrede til det nordamerikanske kontinent – dét, der idag er Canada. Og fra Portugal og Spanien spredte karnevals-traditionen sig til den latinamerikanske verden gennem de mange portugisere og spaniere, der udvandrede til de tidligere kolonier i vest.

Hedenske forløbere

Hvis vi går endnu længere tilbage, er karnevalets opståen omgærdet af en vis mystik. Men vi ved, at de gamle romere afholdt festligheder til ære for landbrugs- og høstguden Saturn (Saturnalia) og vin-guden Bacchus (Bacchanalia) – og det er muligt, at disse romerske festligheder, sammen med deres græske forbilleder, udgjorde de hedenske forløbere for karnevalstraditionen.

I hvert fald indeholdt de på forskellig måde den ombytning af sociale normer, som siden kom til at kendetegne karnevalet. For eksempel var det under Saturnalia almindeligt, at tillade væddemål, der ellers var forbudt, eller at herskere serverede mad for deres slaver; mens Bacchanalia, der var en romersk afledning af den græske Dionysos-kult, af den romerske historiker Titus Livius bliver beskrevet som et på alle måder grænseoverskridende, dionysisk orgie.

Fælles for mange af de hedenske ritualer var, at de med tiden gled ind i kristne ritualer, mens visse af disse kristne ritualer gav fødsel til de senere moderne karnevals-ritualer.

Festen før fasten

Det første kristne skridt i denne retning var festen før fasten. Ifølge den liturgiske kirke-kalender skulle den troende fromt faste 40 dage inden påske, og i den forbindelse holde sig fra de mere velnærende dele af spisekammeret, som for eksempel kød, sukker og fedt, og i stedet – gennem bønner, almisse og troshengivelse – forberede sig på den årlige højtideligholdelse af Jesu død og opstandelse.

At fasten lige skulle vare 40 dage, skyldtes beskrivelserne i de synoptiske evangelier, hvor Jesus tilbragte 40 dage med at faste i ørknen, inden han udholdt fristelser fra djævlen.

I tiden op til fasten skulle al den velnærende mad og drikke ud af spisekammeret – og formodentlig skulle der også lagres op i de snart tomme fedtdepoter – og til dette formål holdt man en overdådig fest. Det er denne fest før fasten, som nu regnes for den kristne forløber til karnevalet.

Fasten praktiseres i øvrigt stadig i den katolske verden, mens den i den protestantiske verden ikke længere spiller nogen betydningsfuld rolle.

Karnevalet i Venedig

Én af de første berømte årlige karnevalsfester i nyere tid – og her sigter vi til den kristne, dvs. post-hedenske tidsalder – var karnevalsfesten i Venedig, der stammer tilbage fra Middelalderen. Nærmere bestemt kan den dateres helt tilbage til 1296, hvor dagen før fasten blev gjort til officiel helligdag.

Venedigs karneval begynder netop 40 dage før påske, og peger på den måde direkte tilbage på den kristne faste. Den indeholder også den dristige ombytning af sociale roller og identiteter, som var almindelig under den romerske afguds-dyrkelse, og som er blevet en ufravigelig del af moderne karnevals-kultur; dog i dag primært legemliggjort af de mange udklædninger og maskerader.

Traditionen med årligt karneval i Venedig blev iøvrigt afbrudt i et par århundreder, men blev genoptaget i 1980 af Venedigs bystyre og har siden været en stor årlig succes, med deltagelse af omkring 3 millioner gæster hver dag under karnevallet.

Karnevallet i Venedig. Foto: Frank Kovalchek

Venedigs masker

En tilbagevendende begivenhed under Venedigs festival er kåringen af den smukkeste maske, “La Maschera piu bella”, som foretages af en jury bestående af internationale design- og mode-eksperter. Konkurrencen afspejler den høje status, som de venetianske masker har ude i verden, ja ikke bare ude i verden, men også i selve Venedig.

En status, som iøvrigt ikke er ny. Maske-magerne, på italiensk kaldet mascherari, fik officielt status som håndværk i byen så tidligt som d. 10. april 1436 og fik i den forbindelse ikke bare prestige og anerkendelse, men også deres egne love og deres eget lav.

Livet er et teater

Årets udgave af Venedigs karneval bærer titlen: Life is a theater. It´s time to get masked! – og vil ud over selve karnevalet indeholde en lang række teater-begivenheder, samt den såkaldte ”Engels flyvetur”, som første gang blev udført af en tyrkisk akrobat i det sekstende århundrede, men som nu udføres af en karnevals-udklædt venetiansk vovehals, der vil fire sig langs en stålwire fra det høje Markustårn til det smukke Dogepalads.

Du kan her se programmet for årets karneval i Venedig fra d. 4 – 21 februar og downloade det som pdf.

Relaterede blog indlæg

• Maraiskvarteret
• Folkefest i Madrid
• Andet kapitel af Kristians rejsetips fra Lucca
• Vind en rejse til Lissabon med Portugals Turistbureau
• På opdagelse 4 timer i Lucca
• Feria de Abril
• Venedig
• 2012 er Portugals år
• Kirker i Rom
• Få virtuel rundtur i verdens smukkeste kunstsamlinger