Da vikingerne herskede i Normandiet

Skrevet d. 22. marts 2012 af Lennart Kiil

Normannerne i Frankrig er stolte over deres nordiske ophav. De kan godt lide at tale om deres historie og kulturarv, når man fortæller, man er fra Skandinavien. Mange steder i det nordvestlige Frankrig finder du vidnesbyrd om områdets vikingefortid i form af statuer af høvdingen Rollo. Statuerne er rejst som en hyldest til den store dansker, der grundlagde Normandiet for over 1100 år siden.

Når vi her kalder Rollo for dansker, er det ikke helt ukontroversielt. Nordmændene bliver nemlig ved med at påstå, Rollo var nordmand. Den uenighed kan videnskaben måske hjælpe med at afklare endeligt – se faktaboksen herunder. Nu tilbage til historien om vikingehøvdingen Rollo.

Fra Faxe til Frankrig

Rollo blev født i år 846. Han blev senere en stor dansk vikingehøvding på egnen omkring Faxe. Allerede som 21-årig måtte han efter uoverenstemmelser med kongen forlade Danmark.

I stedet for at surmule så Rollo udvisningen som en mulighed for at prøve kræfter med verden omkring ham. Han samlede sine mænd og sejlede sine vikingeskibe ned langs vesterhavet forbi Holland og op ad den franske flod Seinen, der udmunder i den engelske kanal.

Det viste sig at være en rigtig beslutning, for landområderne omkring floden var ret ubeskyttede. Her lå mange klostre inde med store samlinger af rigdomme, der var lige til at plyndre for Rollo. Desuden var store dele af Frankrig svækket af interne stridigheder i perioden.

Rollo hærger Nordfrankrig

Rollo og hans flåde af bredbundede vikingeskibe bevægede sig op ad Seinen, der for en flod egnede sig usædvanligt godt til sejllads. Rollo og hans mænd kunne derfor bevæge sig hurtigt og ubesværet i de fleksible vikingeskibe, der både kunne sejles og roes. Vikingeskibene var lige så velegnede til floder som til åbent hav.

I år 885 nåede vikingerne fra Danmark frem til Paris, som Rollo sammen med Sigfred belejrede. En udsending for frankernes konge spurgte til lederen blandt vikingerne. Han fik blot som svar, at hver viking var sin egen herre. Vikingerne var hårdføre individualister.

Rollo opererede omkring Paris indtil år 886, hvor han blev blev tilbudt en god handel og lejde til at hærge Burgund mod at trække sig fra Paris. Det benyttede han sig af i nogen tid, men han ville hellere tilbage til området i den nordvestlige del af Frankrig.

Rollo. Statue i Rouen. Foto: Brams

På den første rejse op ad Seinen havde Rollo åbenbart fået et godt øje til området i Nordfrankrig. Han vendte snart tilbage med flere mænd og indtog området, vi i dag kalder Normandiet. Men området var stadig ikke officielt Rollos eget.

Angrebet på Paris

Rollo var også en meget ambitiøs mand. I hvert fald gik han i år 911 efter at have vundet kontrollen over Normandiet igen til angreb på selve Paris. Han havde dog heller ikke denne gang held med at invadere Paris. I stedet belejrede han Chartres cirka 100 kilometer sydvest for Paris.

Biskoppen af Chartres fik overtalt nabostaterne til at hjælpe Chartes imod den danske vikingehøvding, og den 20. juli år 911 måtte Rollo trække sig fra Chartres. Krigslykken var vendt og gik nu imod Rollo. Måske var tiden moden til diplomati.

Rollo bliver Normannernes jarl

Karl 3. den Enfoldige – konge af Frankrig i perioden – blev træt af Rollos evindelige hærgen og plyndringer først her og så der. I hvert fald gjorde han ved Saint-Clair-sur-Epte-traktaten vikingehøvdingen Rollo fra Faxe til den allerførste hertug af det nydøbte Normandiet.

Rollo måtte til gengæld afstå fra plyndringer i resten af Frankrig, konvertere til Kristendom og ændre sit navn i frankisk retning – sandsynligvis blev hans navn til Robert. Rollo blev gift med Karl den Enfoldiges datter, Gisla. Han var også gift med Poppa af Bayeux, som man mener, han selv tog til fange under kampene ved Bayeux.

Kong Karl den Enfoldige bad Rollo om at kysse sin fod for symbolsk at underlægge sig fransk overherredømme, men i følge legenden nægtede Rolle at udføre den nedværdigende handling. Rollo bad så en af sine krigere om at gøre det for sig. I stedet for at bøje sig ned løftede vikingekrigeren efter sigende kongens fod helt op til sit ansigt så kongen drattede bagover. På den måde mislykkedes kongens symbolske fortsæt, og det var vikingerne, der kom ud af situationen med æren i behold. Vikingerne var stolte mænd.

Det var også ved Saint-Clair-sur-Epte-traktatens indgåelse, at Normandiet officielt fik sit navn efter de mænd fra norden, der nu blev retmæssige herrer i området. Normandiet er simpelthen “landet med mænd fra norden”. Under Rollos permanente lederskab blev ro og orden genskabt i Normandiet, og munke og andre kom tilbage til området.

En viking holder ord

Efter indgåelsen af Saint-Clair-sur-Epte-traktaten i 911 holder Rollo sig som aftalt fra togter ind i Frankrig. Rollo passer godt på sit nye land Normandiet. Han får etableret sig og bragt mænd ind. De danske vikinger blander sig med den lokale befolkning. Vikingerne gifter sig gerne med den oprindelige befolkning i Normandiet.

I det hele taget er vikingerne vældig tilpasningsdygtige. De lærer hurtigt sproget og tager de lokale skikke til sig. Med tiden glemmer de deres danske modersmål og bliver faktisk til normannere.

Men én gang viking – altid viking. Rollo har svært ved at slå sig ned og eftersom en viking også holder ord, må han få afløb for sin trang til erobring af nyt land i anden retning. Frankrig er ikke længere en mulighed. Rollo begynder togter ind i Flandern.

Rollo ruller sig ud igen

Da Karl den Enfoldige kort efter bliver afsat som konge af Frankrig, mener Rollo heller ikke længere at Saint-Clair-sur-Epte-traktaten er bindende. Så nu åbner Rollo igen for togter ind i Frankrg fra en veletableret base i Normandiet.

Rollos togter vestover resulterer i erobringen af Le Mans, Bayeux og Bessin. I 925 angriber normannerne Picardy. Rollo deler sine erobringer med sine høvdinge og etablerer en hovedstad i Rouen med sig selv som hersker.

Få år senere overdrager Rollo Normandiet til sin søn, og Rollo selv dør omkring år 930. Da er grunden lagt for en stor fremtid for normannerne, men den vender vi tilbage til en anden gang.

Du kan i denne forbindelse læse mere om normannernes togter i Syditalien i et tidligere indlæg her på bloggen.

Rollos gravsted i Rouen. Foto: Thuresson

Hos Kulturrejser Europa kan du opleve både Paris og Normandiet med dansk rejseleder på rejsen På fransk visit i Paris og Normandiet.

Relaterede blog indlæg

• Marketing i Toscana & Umbrien – del VIII
• Marketing i Toscana & Umbrien – del VI
• Marketing på eventyr i Toscana & Umbrien – del V
• Marketing på eventyr i Toscana & Umbrien – del IV
• Marketing i Toscana & Umbrien – del III
• Marketing i Toscana & Umbrien – del II
• Kristians møde med Andalusien – del VI
• Ravello – musikkens by
• Gibraltar
• Coimbra