Find hurtigt og nemt dit ønskede rejsemål via listen forneden.
Se vores rejser:
Opera når det er bedst 10 ..
Find andre artikler om disse emner:
REJSER TIL CATANIA
Hos Kulturrejser Europa kan du finde rejser til Catania på Sicilien med dansk rejseleder. Rejser til Catania har ikke været hverdagsbrød i den danske rejsemenu, men inden for de sidste år er rejser til Sicilien blevet mere og mere populære.
REJSER TIL COSTA DEL SOL
Rejser til Costa del Sol har længe stået højt på danskernes ønskeliste, når de har holdt ferie. Dette skyldes ikke mindst Costa del Sols fantastiske klima, med masser af soltimer året rundt, modereret af Middelhavets milde brise og Solkystens lange række af smukke sandstrande.
REJSER TIL FUNCHAL
Rejser til Funchal er blevet populære i takt med at danskerne har fået øjnene op for den unikke ø midt ude i Atlanterhavet med den spektakulære natur og den spændende madeiranske kultur, som har fået sit eget særpræg efter århundreders afsondret liv langt væk fra det portugisiske fastland.
REJSER TIL PORTO
Rejser til Porto har længe været eftertragtede på grund af byens status som portvinens hjemsted, som Nordportugals største og meste betydningsfulde by, og som udskibningshavn under den gyldne opdagelsestid i 1400- og 1500-tallets erobring af den Nye Verden.
REJSER TIL LUCCA
Hos Kulturrejser Europa kan du finde information om rejser til Lucca, der blandt andet byder på en meget smuk gammel bydel og fantastiske bymure fra renæssancetiden. Lucca var den andenstørste bystat og har derfor en særdeles vigtig historisk betydning.
REJSER TIL SIENA
Rejser til Siena har længe været eftertragtede på grund af byens status som kulturel verdensarv; en position, den har fået som følge af dens unikke, historiske bycentrum med den smukke centrale plads, Piazza del Campo, som byens omdrejningspunkt.
REJSER TIL VENEDIG
Venedig lokker med en romantisk atmosfære, en enestående kulturarv, en smuk og særpræget infrastruktur, der går langs de berømte kanaler, noget af det ypperste inden for europæisk kunst, og den særlige magi, som gør en rejse til Venedig til en tilbagevendende begivenhed.
NYT KATALOG
Så er det nye katalog klar med rejser fra maj og frem til foråret 2011. Du finder flere nyheder i kataloget bl.a. til Amalfi, Estoril, Sicilien og Toscana. Bestil det nye katalog her.
Se alle nyheder og rejseartikler
Vor kendte eventyrdigter citeres ofte for at have sagt "at rejse er at leve". H.C. Andersen var født i en periode, hvor man begyndte at opdage verden. I 1700-tallets midte opdagede man de romerske byer Pompeji og Herkulanum. Med denne opdagelse og udgravninger begyndte man i 1800-tallet at interessere sig for fortidens historie, kunst og arkitektur. I Danmark interesserede man sig for oldtiden og vikingetiden, og begyndte udgravninger. 1700-tallet og 1800-tallet var perioder, hvor forfattere, malere og komponister rejste ud i Europa og besøgte bl.a. Italien.
H.C. Andersens dagbøger er en meget vigtig kilde til hans liv og færden. De oprindelige dagbøger blev udsat for et stort slid efterhånden som flere mennesker fattede interesse for Andersen. Derfor var det nødvendigt at udgive bøgerne, hvis originalmanuskripterne skulle bevares for eftertiden.
Der har løbende været bragt uddrag af dagbøgerne, herunder ”Skoledagbogen”, som kunne læses i Edvard Collins store bog ”H.C. Andersen og det Collinske Huus” fra 1906. I respekt for Andersens private optegnelser og hans vens ikke altid loyale optegnelser var man meget tilbageholdende med at udgive disse dagbøger, og for ikke at udstille H.C Andersen og hans venner skete der først noget i 1936.
Fra 1936 og frem til 1971 blev optegnelser fra rejser, skoler m.m. udgivet enkeltvis med noter. Den udgave af dagbøgerne, der blev udgivet i 1971 af det danske Sprog- og Litteraturselskab skulle indeholde alle de optegnelser, der på den tid var kendte. Hovedparten af originalerne til dagbøgerne findes på det Kongelige Bibliotek og der er i tidernes løb fra privatpersoner blev testamenteret flere dele til dagbøgerne. Dagbogsrækken er dog ikke fuldstændig, idet der mangler originalmanuskripter til nogle af de oplysninger, som har været bragt i bøger og pressen. Dagbøgerne blev hovedsageligt ført på H.C. Andersens mange rejser og ved særlige lejligheder, herunder krige, sygdom og dødsfald.
De første optegnelser var ikke så systematiske som de sidste, der skulle bruges til senere udgivelser, bl.a. rejseskildringer. Først fra 1860 og indtil sin død i 1875 førte digteren dagbog hver dag. Selve optegnelserne fandt ikke sted i en dagbog som den findes i dag, men i notehæfter og stilebøger. I digterens sidste leveår blev dagbogsnotaterne mere fyldige samtidig med at digterens litterære produktion næsten stoppede. De seneste år skriver han fortrinsvis om stemningerne i byen, krigen og om kongerne Fredrik den Syvendes og Christian den Niendes regeringstid.
Dagbogsnotaterne er ikke lavet for at videregive oplysninger til andre, men til eget brug og de er brugt som inspiration til digterens litterære udgivelser. I dagbøgeme bliver ofte noteret noget om hans helbred, tandpine, bylder m.m. Vejret får næsten hver dag et par ord med på vejen. Naturen og menneskene spiller en stor rolle. H.C. Andersen har lavet en del tegninger fra sine rejser, og mange af hans dagbogsnotater understøtter selve tegningerne. Dagbogsnotaterne beskriver hans rejser og ophold rundt i Danmark og i Europa. Livet på herregårdene Frijsenborg, Basnæs og Glorup beskrives også i dagbøgerne.
H.C. Andersens almanakker er en vigtig kilde til, hvor han har været på forskellige tidspunkter og de indeholder optegnelser over de begivenheder, der fandt sted i hverdagen, men fra 1862 indeholder de kun opgørelser over modtagne og afsendte breve. Dagbogsnotaterne og til en vis grad også almanakken rummer stof og inspiration for enhver person med henblik på at udforske Andersen på sin egen facon.
H.C. Andersen var mere rejsende end andre kulturpersonligheder i samme periode. Andersen begyndte på rejserne, da han var 25 år og sluttede, da han var 68 år. Han rejste ofte i længere perioder end andre og rejste ikke kun i de traditionelle rejselande i Centraleuropa, som f.eks. i Italien, England, Frankrig, Spanien og Schweiz, men besøgte også mere ”oversøiske” steder som Skotland, Tanger i Afrika, Portugal og Balkanlandene. Også Sverige var ét af de lande, han besøgte. Danmark gennemrejste han på kryds og tværs fra Skagen til Aabenraa, Amager til Falster – samt mange andre steder.
Andersen var ivrig til at nedskrive, hvad han foretog sig på sine rejser, og derfor har vi i dag et godt indtryk af rejseaktiviteterne fra hans dagbøger, almanakken, samt fra hans utallige rejsebeskrivelser. Hans første rejsebog er ”Skyggebilleder” fra 1832.
Andersen vurderede altid, om han havde penge til at gennemføre rejserne og desuden blev der lagt nøjagtige planer og ruter for rejserne. Hans første Italiensrejse fandt sted 1833-1834. Formålet med rejsen var en stræben efter udvikling og modenhed og den findes ude blandt menneskene i verden, mente Andersen. At rejse er ikke kun for at leve, at elske, men også for at lære. Andersen var en skarpsindig iagttager af naturen og folkene, og hans rejseprojekter gik ud på at undersøge, hvor grænserne for naturen går i mennesket. Andersen havde det let med andre folkeslag, religioner, kulturer og politiske systemer. Vi ved dog fra Charles Dickens familie, at hans sprogfærdigheder i bl.a. engelsk ikke var store, men han klarede sig alligevel.
Tiden mellem 1800-1850 betegnes som Guldalderen. Det var en periode med stor kulturel rigdom, selvom landet var ved at gå bankerot. Kontrasterne med det bundfattige land og den kulturelle rigdom var store og den kulturelle kom let til t fremstå meget harmonisk og idyllisk. Thorvaldsen skabte sine skulpturer, Bournonville sine balletter og Grundtvig og Ingemann deres salmer. Ligesom H.C. Andersen, C.F. Hansen og Lundbye frembragte de kunstneriske præstationer.
Det var almindeligt i Guldalderen, at kunstnere, videnskabsmænd, erhvervsfolk m.fl. søger viden og udvik-ling uden for landets grænser. Teknikken bød på nye muligheder, således også et telegrafkabel, "Den store søslange", på bunden af Atlanterhavet mellem Europa og Amerika.
I 1842 udkom rejsebogen " En Digters Bazar". Denne rejsebog og den første "Skyggebilleder" i 1831 var udtryk for det fælles Europa, der bygger på den samlende ånd i naturen, der drømmer om et fælles Europa, der mere bygger på de kulturelle og sproglige fællesskaber end politiske og statslige grænsedragninger.
At rejse er udtryk for H.C. Andersen tanke, at mennesket altid er i bevægelse - dette kan være fysisk eller psykisk. Ligeså var naturen udtryk for en kontinuerlig proces, som solen, månederne, årstiderne, dagen.
H. C. Andersen har malerisk beskrevet Vesuv og blev allerede på sin første Italiensrejse i 1833-34 stærkt fascineret af vulkanen, hvilket også mange kunstnere blev i denne periode. Dette har vi talrige beviser på fra guldaldermalerne. For nogen har Vesuv altid været symbolet på det gode og det onde, hvilket vor store eventyrdigter også indså, ved dels den frugtbare lavaaske, men også de uhyggeligt stærke naturkræfter, som på få timer kan udslette generationers arbejde.
Læs vores andre artikler og find inspiration til din næste ferie. Du kan se en samlet oversigt over alle artikler her.