Rejsemål

Find hurtigt og nemt dit ønskede rejsemål via listen forneden.

Vejret i Algarve regionen

Algarve har et fantastisk middelhavsklima. Med et årligt gennemsnit på 3000 solskinstimer er Algarve et af Europas mest solrige steder.
Sommermånederne har ca. 12 timers solskin om dagen i gennemsnit, og næsten ingen regn. Med Middelhavet mod øst og Atlanterhavet mod vest er Algarves østlige kyst generelt varmere og tørrere end dem mod vest.
Bjergene, der adskiller Algarve fra resten af Portugal, især Monchiques-bjergkæden, giver Algarve beskyttelse mod nordenvind og vinde, der kommer fra Atlanterhavet, som er kolde og regn-bærende vinde. På grund af denne naturlige beskyttelse, dets nærhed til ækvator og regionens eksponering for vejrsystemer, der kommer fra Middelhavet og fra Afrika, er Algarve i særdeleshed en oplagt destination for sol-elskere.



Vintervejret i Algarve

Vinteren i Algarve strækker sig fra december til februar. En meget mild vinter med en gennemsnitlig høj temperatur på 16 °C i december og februar, som falder bare en anelse i januar. Nat-temperaturerne ligger omkring 10 °C og måske lidt under. Det er køligt, men ikke nær så koldt, som det er i Danmark. Temperaturer ned til frysepunktet er historisk yderst sjældne og det forekommer kun i baglandet eller bjergene, når det sker. Temperaturerne kan snige sig op på et par og tyve grader, men du skal vide, at bikini- sæsonen ikke er begyndt endnu, selvom du har omkring hele 6 timers sollys om dagen. Vinteren kan vi også kalde for Algarves regnsæson, men som regel er nedbøren ikke særlig høj og holder sig normalt til korte byger eller tordenvejr.
Vinteren i Algarve giver dig smukke naturlandskaber, især i januar-februar, med de blomstrende mandeltræer. Her er iøvrigt en lille information i forhold til mandeltræernes blomsterfarver: De hvide blomster giver søde/almindelige mandler; de lyserøde blomster giver bitre mandler.

Forårsvejret

Det er forår i Algarve fra marts til maj, og et godt tidspunkt at besøge regionen. Temperaturerne stiger og solen vender tilbage. Den gennemsnitlige temperatur stiger til 18 °C i marts, 20 °C i april og 22 °C i maj. Solskinstimerne stiger til ni timer om dagen i april og ti timer i maj. Nattetemperaturer forbliver friske, ligesom havet. Ligesom i efteråret er foråret bedst for aktiv ferie og ved udgangen af foråret er strandvejret næsten garanteret.


Sommervejret

Officielt er det sommer fra juni til september og i disse måneder kan du glæde dig til lange dage med strålende solskin og høje temperaturer, nogle gange skyhøje.
De gennemsnitlige temperaturer ligger fra ca. 25 grader til ca. 29 i juli og august. September er lidt køligere med ”kun” 26 grader i gennemsnit. Det er i slutningen af månederne juni og september, som er de mest komfortable med hensyn til varme. I sommer månederne kan dagtemperaturerne stige til over 30 grader, mens nattemperaturerne sjældent ligger under 20 grader. En frisk havbrise, bragt af nordvinden, kan hjælpe med at tage brodden af den varme, og tilføre en moderat lav fugtighed. men til gengæld når Scirocco vinden som kommer fra syden, fra Sahara ørken blæser, medfører ekstrem varme. Solen skinner i ti eller flere timer om dagen i gennemsnit for Hele sommeren er nedbøren så lav, at det næppe er værd at nævne den.
Den gennemsnitlige havtemperatur kommer op på 21 ºgrader i Atlanterhavet.

Efterårsvejret

Oktober og november er stadige varme måneder, med en gennemsnitlig temperatur på 22 °C i oktober og ca.19 °C i november. Nætterne i disse måneder kan dog på visse tidspunkter være kølige med en gennemsnitlig temperatur på ca. 13 °C. Nedbøren stiger, men kun til omkring 50 mm. Det er også sæson for tordenvejr, der kommer ind fra Atlanterhavet, men kun i korte træk. Solen fortsætter længe på himlen, dog ikke så længe som i sommermånederne. I oktober er der sol omkring otte timer om dagen og i november omkring seks. 
 

Se udvalget af rejser til Algarve 

Relaterede artikler

Andre Artikler

Læs vores andre artikler og find inspiration til din næste ferie. Du kan se en samlet oversigt over alle artikler her.